Pain Face handler ikke kun om at opdage smerte og behandle den, så hestens umiddelbare velfærd øges. Det handler i langt højere grad om at opdage de bagvedliggende – evt. alvorlige tilstande – der er årsag til smerten. Og her er Pain Face et vigtigt supplement til de andre smertesignaler, hesten kan udsende – signaler, der også kan pege på, hvor hestens smerter stammer fra:  

 

Er det overfladisk smerte relateret til huden? Er det dyb smerte fra ligamenter, sener, knogler, muskler, bindevæv eller større sår? Eller er det smerte fra indre organer som for eksempel kolik – en smerte, der kan være svær at stedfæste.  

 

Risikoen for kroniske skader 

Vort ønske er, at langt flere smerteplagede heste opdages i tide, så smerterne kan udredes, og en målrettet behandling sættes i gang, inden skaderne måske sætter sig og bliver kroniske.  

 

Sætter man ind i tide, øges chancen for helbredelse. Man undgår den langt dyrere og ofte langvarige behandling af kroniske skader, og ikke mindst undgår man i mange tilfælde at skulle aflive hesten. 

 

For dig som hesteejer kan det at opdage smerter af lav grad i tide betyde forskellen på en god eller en dårlig præstation og oplevelse sammen med din hest både til daglig træning og til konkurrence. Kan du fange og dechifrere hestens små signaler, kan det være med til at gøre forskellen på, om din hest får en kort eller en lang succesfuld karriere. 

 

Lær de fem tegn at kende
En hest med smerter viser som regel flere af artiklens tegn. Jo flere og mere markante tegn, desto højere smerte.

LÆS RESTEN AF ARTIKLEN >> KLIK HER