Annoncørbetalt | Montar

Det er ofte noget af en jungle, vi hestefolk bevæger os ud i, når der skal investeres i nye ridebukser. De fleste af os har allerede vores preferencer til mærker og pris, men der er også andre overvejelser, som er værd at tage med sig, inden betalingen gennemføres. Vi giver dig derfor fem tips til, hvad du skal være særlig bevidst om, før du køber det næste par ridebukser.

1. Størrelsen betyder meget

Ingen af os har lyst til at være typen med de for små ridebukser. Bare tanken om camel toe og baller, der har stress i et par alt for udstrækte og forsvarsløse ridebukser, kan få de fleste til at vælge et par numre over den normale størrelse. Ikke desto mindre er det bestemt ikke en anbefaling, når du investerer i ridebukser. Her skal du nemlig sikre dig, at du køber bukserne tætsiddende, faktisk som et ekstra lag hud. Ridebukser skal helst sidde tæt og støtte under hele rideturen, og køber du dem i din normale buksestørrelse, er der en stor risiko for, at de vil udvide sig. På den måde mister bukserne hele sin funktion med at sikre dig et ordentlig og fast sæde i sadlen. Derfor: Køb altid ridebukser i den mindste størrelse af de to buksestørrelser, du overvejer. Det er også her, at kvaliteten af ridebukserne bør vægtes højt for, at pasformen er god, når de netop skal sidde så tæt.

Ridebukser kan godt virke for “små”, men for at opnå en optimal komfort på hele rideturen, skal de i udgangspunktet sidde ret stramt til kroppen. Video: Montar

2. Sørg for, at bukserne har en god grip

De fleste har nok haft ridebukser med ruskind på rumpen og ned langs lårene for at sikre et fast sæde i sadlen. Det fungerer også fint, det eneste lille aber dabei er, at ruskind ofte slides med en afblegning til følge. Det kan være med til at mindske følelsen af at sidde solidt plantet i sadlen. Det er langt fra alle, der oplever slitagen i ruskind som et problem, men for de af os, der godt kan lide et par ridebukser med en holdbarhed både i forhold til slitage og det æstetiske look, kan det være en fordel at vælge bukser med en silikone grip. De slides langsommere og bevarer derfor den tætte og faste kontakt til sadlen, så du sidder bedre fast. Samtidig sikrer du ved at vælge silikone, at du får en bedre pasform på bukserne, da hele buksen er strækbar og tilpasser sig kroppen – hvor skindet ikke er nær så fleksibelt.

En god grip i bukserne betyder meget for, hvor godt du sidder fast i sadlen. Se mange flere eksempler på ridebukser med en solid grip her. Foto: Montar

3. En stærk elastik

Det er vigtigt, at du vælger noget stof, der har en stærk elastik. Du skal huske på, at ridebukser skal kunne give sig meget, når de er i brug. Du skal både op og ned fra hesten, og de skal kunne holde til en masse rideture, hvor din siddeposition “strækker” i stoffet. Hvis ikke materialet har en stærk elastik risikerer du, at det ikke retter sig tilbage på plads, og du vil efter kort tid opleve, at bukserne har udvidet sig. Et lille fif er at kigge efter en høj procentdel af elastan, der gør stoffet meget elastisk, og undgå bomuld. Bomuldsfibre bliver let løse og farven slides også hurtigt. Montar bruger materialer, magen til det man ser i sportstøj, og det giver den bedste “bounce-back” elastik, sved-transporterende ridebukser og en holdbar farve, der ikke falmer.

4. Har du heller ikke standardmål – bare rolig

For dem af os der ikke har en fuldstændig “skræddersyet” krop, kan det være ret bøvlet at finde nye ridebukser. Enten er de for korte, eller også er de ikke store nok i vidden, de er for lavtaljede og så videre. Ridebukser er ofte i standardmål, men mange af os har altså ikke en krop i standardmål. Er du for eksempel en af dem, som så mange af os, der har lidt ekstra på siddebenene, så er det ofte svært at finde et par ridebukser, der er højtaljede nok. Men det er der langt om længe håb for nu.

Selvom kvinden her har meget “typiske” mål, så er der stadig masser af muligheder for af finde netop din størrelse på Montars hjemmeside. Her er der gode chancer for at finde et par ridebukser, der netop passer til dig og størrelserne varierer fra 32 til størrelse 54 for voksne. Foto: Montar

Hos Montar har de udviklet ridebukser med netop en høj talje, som samtidig ikke kryber op, fordi længden også passer. Forneden af bukserne er der ligeledes en god elastik, der sidder helt til og ikke flapper. Den holder bukserne på plads, så du ikke få den trælse oplevelse af et par bukser, der pludselig sidder op under knæene. Som en lille bonus er vores erfaring, at man også får en utrolig pæn form i bukserne. I stedet for den klassiske flade og lange rumpe giver de her bukser en utrolig god støtte. Med andre ord, så ser numsen bare rigtig godt ud i de her bukser.

5. Vand- og snavsafvisende

Vandet sprøjter ofte over, når du fylder spanden, der kommer rester af både mudder, foder og støv på bukserne. Det hele ender ud i en skøn blanding på dine bukser, som resulterer i både pletter og kageligendende formationer, der ofte er svære at få af i vask. Det er derfor en klar anbefaling at investere i et par ridebukser, der afviser både vand og snavs. Dels undgår du den ubehagelige følelse af våde bukser, så snart der kommer vandstænk på dem, og dels skåner du din vaskemaskine for store mængder snavs, når bukserne skal vaskes.

På videoen er det tydeligt at se den vandafvisende effekt på Montars ridebukser. Foto: Montar

Vil du gerne have endnu mere inspiration og rådgivning til køb af ridebukser, så tøv ikke med at besøge Montars hjemmeside – eller oplev og prøv udvalget hos en fysisk forhandler blandt andet Jessens Rideudstyr og AB Rideudstyr. De står klar til at hjælpe dig med alle dine spørgsmål.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.