Dartmoor-heden i det sydvestlige England er et område, hvor skarpe kontraster mødes. Vælger du en af de snørklede veje, der forgrener sig som kviste fra de små, idylliske landsbyer, vil landskabet snart ændre sig til et bølgende hav af krat og tørvedækkede enge, der kun sjældent afløses af træer. Dette område er hjemegnen for en meget fin pony-race.
I Dartmoor skal man være både hårdfør og nøjsom, for lige under jorden finder man Englands største mængder af granit. De lyse klipper har siden oldtiden været en del af den lokale naturoplevelse. Det er derfor ikke overraskende, at denne elskede pony er født til leve på en sten.
BRØDRE I BAKKERNE
Tager du til Dartmoor, er det ikke sikkert, at du lige med det samme ser en fuldblods-dartmoor: Her findes nemlig også flokke af shetlandsponyer og welshponyer. Og så findes der en pony, som til forveksling ligner dartmooren: den såkaldte dartmoor hill-pony, og denne er ikke en fuldblodsrace. Derimod er hill-typen en krydsning af de dartmoor- og shetlandsponyer, der fik lov at avle frit, da efterspørgslen på arbejdsheste var på sit højeste i begyndelsen af 1900-tallet.
De har ingen stambog, og der findes ingen standard for, hvordan de bør se ud. Et føl fra to dartmoor hill-ponyer kan derfor ikke betragtes som en fuldblods-dartmoor. En dartmoor betyder derfor ”en pony fra Dartmoor” – derefter er der enten tale om en hill-pony eller racen med egen stambog.
Til trods for denne forskel trives begge bestande godt. Det meste af året får de lov til at passe sig selv, for de er dygtige til at finde føde i det hårde terræn. Så bliver der passet godt på de halvvilde ponyer, uanset om det er de halvvilde hill- eller fuldblods. De lokale holder skarpt øje med dartmoor-ponyernes helbred, og de får serveret frisk hø om vinteren i en tid, hvor det kan være krævende at finde nok at spise.
POSTMAND, POLOPONY ELLER POLITI
I dag har ponyerne lov til at gå frit i de fleste af årets måneder, men før i tiden var de enormt vigtige i lokalsamfundet, og de havde ikke ferie på samme måde. I bronzealderen blev de brugt i landbruget, og i middelalderen brugte man hesten til at trække tunge vogne fra tin-minerne i området. I tiden efter blev de fleste sluppet fri, og de fik lov til at vende tilbage til naturen.
I 1899 fik racen eget stamtræ, da det engelske kavaleri vendte hjem fra Indien og havde fået smag for hestesporten polo, hvor man traditionelt bruger ponyer. I resten af England vidste de godt, at dartmoor ponyerne var stærke, så dette blev samtidigt startskuddet til dartmoorens forvandling til sportshest.
Det varede to årtier, før man indså, at Dartmoor-regionen nok var lidt for barsk til avl af sportsheste sammenlignet med de grønnere græsgange i resten af England. Men fuldblodsbestanden på heden var nu blevet krydset med både welsh cob, araberen, fell- og shetlandsponyen og kunne stadigvæk bruges til mange ting.
Nogle fortsatte i landbruget, nogle skulle trække vogne med granit på jernbanen, mens andre fandt arbejde i postvæsnet. I starten af det 20. århundrede hjalp de til under fangetransport. Fængselsvagterne var til hest, når de overvågede de indsatte, der arbejde i markerne. Det gjorde de så godt, at de blev brugt af fængselsvæsnet indtil 1973.
HVORDAN SER DEN UD?
Hovedet er ret lille med små, spidse ører. Øjnene er nysgerrige og venlige. En stærk hals fører til et dybt brystparti med passende, solide skuldre. Ryggen er velbalanceret og leder til en bagpart, der på samme tid er velafrundet og muskuløs. Halen sidder højt, og manen er fyldig.
En dartmoor findes i farverne brun, sort, grå og rød. Plettede eller brogede individer er ikke tilladte, mens få hvide markeringer accepteres. En fuldblods dartmoor pony har desuden en gangart med flotte lave og jordvindende skridt uden overdrevne bevægelser. Højden er på 114 til 127 cm i stangmål.
DARTMOOREN I DAG
I dag har man indført bestande af Dartmoors ponyer i resten af Europa. Men også i New Zealand og Nordamerika har racens medfødte selvstændighed skabt grundlaget for trivsel. Hovedorganisationen Dartmoor Pony Society kæmper for racen, der desværre er truet i dag, for på verdensplan (pr. 2023, red.) findes der under 1000 avlshopper. Og det kan måske virke underligt, at denne pony ikke er mere udbredt.
For hvis man ikke øjeblikkeligt bliver fanget af dens smukke udseende, er der stadigvæk masser af andre egenskaber, der imponerer: I konkurrenceridning er den velegnet indenfor enhver disciplin, da den kan bruges som ride- og trækpony. Desuden har dartmooren et ry for at være en god ridepony til børn, for den besidder oftest et dejligt og tolerant temperament.
Med en historie, der går langt tilbage, er disse ponyer en vigtig del af landskabet og historien i Dartmoor. Vi håber på, at mange flere forelsker sig i denne søde og seje pony!
Kilder: https://www.globetrotting.com.au/horse-breed-dartmoor-pony/, https://miniatureponycentre.com/news/dartmoor-ponies/, https://owlcation.com/stem/Rare-Horse-Breeds-Worlds-Rarest-Ponies, https://dartmoorponysociety.com/
