Eksperter: Hønet kan skade hestens nakke og overlinje

Hønet er med rigtig god grund populære hos mange hesteejere. De kan spare dig for det værste arbejde, når du skal muge, og de er gode til at forlænge den tid det tager for hesten at spise sit stråfoder. Men har du nogensinde tænkt over, at et hønet også forhindrer din hest i at æde i den position, som dens krop er skabt til? Og ved du, hvilke skader det rent faktisk kan medføre? Hestes knogler og muskulatur er lavet til, at de skal gå med hovedet i jorden for at få fat i deres føde. Det betyder, at hvis de over længere tid skal løfte hovedet for højt for at æde, kan det give dem alvorlige skader i nakken og i overlinjen.

Kan give skader i nakke og overlinje

Forestil dig, hvor ondt i nakken man kan få, hvis man skal holde hovedet oppe i en bestemt position og samtidigt trække hårdt til for at få sin mad ud af nogle bittesmå masker. Sådan har de fleste heste det, når de spiser fra et hønet. Når de derimod spiser med hovedet pegende ned mod jorden, kan de slappe af i nakken og i overlinjen.

Den britiske hestekiropraktor Lucy Bounden har desværre set rigtig mange heste, som har fået skader i deres bevægelsesapparat, fordi de dagligt er blevet fodret ved hjælp af et hønet. På sin Facebook-side, Animal Spine – McTimoney Chiropractic, skriver hun, at der viser sig et tydeligt mønster mellem heste, der har muskelspændinger i overlinjen og brugen af hønet:

“In my experience of treating horses there is a common pattern that muscle tension in the poll and neck are present in majority of horses that are fed with a hay net.”

For at forklare, hvad det egentlig er der sker, har hun delt en video af en hest, der spiser hø fra henholdvis et net og fra jorden. I den forbindelse råder hun kraftigt til, at man fodrer sin hest med stråfoder fra jorden:

“My advice tends to be to feed from the floor or a suitable container which encourages the horse to eat naturally when possible. Not only from a musculoskeletal point of view but holistically from digestion to behavioural instinct.”

For Lucy er det altså vigtigt at lade hesten bruge sit bevægelsesapparat og ikke mindst sine instinker som de er skabt til, da det vil give lang færre spændinger.
Se hendes tankevækkende video her:

Feeding from a hay net….

In my experience of treating horses there is a common pattern that muscle tension in the poll and neck are present in majority of horses that are fed with a hay net. I put this video together to help explain simply how this can effect your horse. My advice tends to be to feed from the floor or a suitable container which encourages the horse to eat naturally when possible. Not only from a musculoskeletal point of view but holistically from digestion to behavioural instinct.

Slået op af Animal Spine – McTimoney Chiropractic i Tirsdag den 28. marts 2017

Med det sat på plads kan vi nu gå skridtet videre. Vi har nemlig fået lov til at låne et par billeder, som den ligeledes britiske hestemassør Daniella Flintan har taget. Her har hun fotograferet en hest, der oprindeligt fik lov til at æde sit hø fra et net. Det kan du se resultatet af på billedet til venstre. Efterfølgende fik hesten kun tildelt sit hø fra jorden, som det ses på billedet til højre. Er det ikke bemærkelsesværdigt, hvordan muskelfylden langs rygsøjlen har ændret sig?

Bemærk i øvrigt, hvordan også bagpartsmuskulaturen er forbedret på det billede, hvor hesten har spist hø fra jorden.

I Facebook-opslaget, hvor Daniella har delt de to billeder, uddyber hun, at de manglende rygmuskler forårsaget af den forkerte ædestilling kan påvirke ridningen af hesten:

“Feeding from a haynet changes a horses posture dramatically (…). This causes stress to the lumbar area and dorsal chain muscles, making it harder for the horse to lift their back during ridden work. Horses are designed to eat from the ground, so wherever possible avoid the use of nets and mangers and feed from the floor!”

Det, som Daniella forklarer, er altså, at når hesten dagligt spiser af et hønet, ændres dens kropsholdning, hvorved lænde- og rygmuskler belastes forkert. Når hesten derimod spiser sit stråfoder fra jorden, forbedres rygmuskulaturen og overlinjen gøres stærk – præcis som de fleste ryttere tilstræber det i den daglige træning af hesten.
Du kan læse hele Daniellas opslag på hendes Facebook-side, Daniella Flintan Equine Massage Therapy and Rehabilitation.

Du kan jo prøve at observere din egen hest, når den spiser af et net. Læg mærke til, hvor meget den er nødt til at rykke i sin nakke, hals og måske også i ryggen for at få fat i høet, ligesom Lucy forklarer det i sin video. Du kan også, som Daniellas billeder viser, lægge mærke til, hvordan hesten faktisk bruger sin ryg helt modsat det, som du helt sikkert arbejder hårdt for at opbygge, når du rider.

Hø fra jorden er det bedste

For at undgå alt det ovenstående, beslutter de fleste sig for at hænge hønettet meget lavt eller at lægge det på jorden. Men det er ikke nogen god idé. Mange heste vil nemlig helt naturligt træde eller skrabe i sit hø for at forsøge at fordele det og få fat i det helt rigtige strå. Derved kan spidsen af skoen eller et søm nemt komme til at hænge fast i én af maskerne – og vi tør slet ikke tænke på, hvad der kan ske, hvis en hest går i panik over det.

Dette er hestens naturlige ædestilling. Ingen ryk i nakken og ingen sænket ryg.

Ifølge Lucy og Daniella er den bedste løsning at give høet direkte fra jorden, uden brug af net overhovedet. Derved vil man nemlig undgå skader på nakke og overlinje, og hesten vil ikke kunne hænge fast.

Når det så er sagt, så er der ingen herhjemme i Danmark, der kan have hest uden at fodre dem med slået hø eller wrap. Og her er det altså ifølge eksperter som Lucy og Daniella langt bedre at lægge det på jorden, end at putte det i et net. Det er eksperternes holdning. Hvad er din?

Læs også: Derfor er din hests dækken en bakteriebombe

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce