Et godt sind er det vigtigste  

Stutteri Lindholm Høje avler nogle af verdens højst kårede islændere. Stutteri Lindholm Høje har over 100 heste og har noget af det bedste avlsmateriale, inden for racen. Alligevel er der en ting, der vejer mere end hestenes kåringer og flotte bevægelser – nemlig et godt sind. Det er det vigtigste, når vi skal vælge – udvælge heste til avl, siger Flemming som sammen med sin kone, Gitte, driver stutteriet.  

Annonce

Højt oppe i Nordjylland, for enden af en lang grusvej ligger Stutteri Lindholm Høje, der avler islandske heste af højeste kvalitet. De har i forvejen nogle af de højest kårede islandske hingste i verden, blandt andet Kveikur fra Stangarlærk, som har verdens højeste blup og Styrkur, som ifølge Flemming avler helt fantastisk, og er den næstmest benyttede islandske hingst i Danmark. Kveikur har tidligere bedækket i Island inden han kom til Danmark og der er fire af hans føl blandt de bedste føl i hele Island.  

For at forbedre avlsmulighederne for hoppeejere i Europa, har stutteriet i efteråret 2022 fået endnu to af de højest kårede islandske hingste hjem fra Island. Vidar fra Skör blev købt som unghingst, og nu er han blevet verdens højest kårede hingst. I Island brød han verdensrekorden med en samlet score på 9,04. Han fik 8,89 for bygning og 9,12 for rideegenskaber. Blakkur frá Þykkvabæ har en helt exceptionelt tølt og trav og har fået 9,5 for begge gangarter. Han var en af de mest eftertragtede avlshingste i Island. Han har et godt sind, han er høj, smuk og har lange svævende bevægelser, og har tiltrukket sig meget opmærksomhed.  

De to hingste er kendt over hele Island. Nyheden om, at de flyttede til Danmark, blev sendt på landsdækkende TV i Island. Det var et definitivt farvel til Island, for ingen islandsk hest kan nogensinde vende tilbage, når den først har forladt øen. Indtil nu har de to hingste kun kunne bedække på Island, men fra næste år vil mange hoppejere rundt om i Europa, få gavn af de to nyankomne hingste. Selvom både Kveikur og de nyankomne hingste er sorte, så er farven ikke noget de kigger på. Et godt sind er det vigtigste, dernæst en god bygning og så rideegenskaberne. Vores heste skal altid være styrbare med god energi og lette at stoppe.   

I løbet af vinteren er det planen, at hingstene skal trænes af stutteriets egen berider, og hvis de kommer rigtig i form, håber Flemming på, at hingstenes islandske ryttere vil komme til Danmark og fremvise dem. Rytteren betyder meget, og de islandske ryttere er i en liga for sig, forklarer Flemming. De er superdygtige og kan bare noget andet end vi kan herhjemme.   

Læs også: Islændere og springning: Et sjovt afbræk fra den daglige træning

Vi gider ikke skøre hingste  

Når stutteriet skal vælge nye hingste, lægger de først og fremmest vægt på, at hingsten skal have et godt sind. “Vi gider ikke skøre hingste”, siger Flemming med et glimt i øjet. Når vi vælger hingste, skal de have et godt temperament og være nemme at arbejde med. Velfærden vægter højt hos Flemming og Gitte, og det er måske en af forklaringerne bag hestenes rolige adfærd. Alle hingstene får mulighed for at udfolde deres naturlige behov, i så vid udstrækning som muligt. Hver hest har sin egen løbefold, med en meter imellem hver, så hingstene kan se hinanden hele tiden. Om natten lukker de ikke bokslågen bagtil, så hingstene kan selv vælge, hvor de vil være. Det går rigtig fint, når de hver især har deres egen løsdrift, hvor de kan gå frit ind og ud døgnet rundt. Hingstene har mulighed for at græsse gennem hele sommersæsonen og det er meget nemmere for hestepasserne. Der er ikke brug for at muge så meget ud og det er bedst for hingstene. Fronten af boksen, der vender ind mod staldgangen, har brede tremmer og hingstene kan stå og kigge ned af staldgangen. De har adgang til hø og wrap ad libitum og det serveres også på staldgangen, for at lette arbejdet og mindske spild. Det giver sunde og rolige heste, fortæller Flemming.   

Hopperne går frit  

Stutteriet har omkring 100 heste, som de avler på. Hopper og føl går også ude året rundt på stutteriets 60 hektar store grund. De har adgang til læskure med halm, sådan som hesteloven for udegående heste foreskriver, men hestene benytter dem ikke meget.   

Ifølge Flemming kræver det et grundigt kendskab til hestene og deres adfærd, for at finde den rette sammensætning af flokken. Det er jo om at finde ud af, hvem der går sammen og ikke for mange heste på for lille et område. Desuden holder de øje med, at hestene ikke bliver overvægtige. Nogle gange kommer hopperne ud på folde med mindre græs, og om vinteren får de tildelt wrap. Hestene fodres tre gange om ugen, hvor der bliver sat wrap ud i høhække med tag på. Hopperne får ikke ekstra foder, det er kun hingstene eller de heste, der er i ridning, der får lidt tilskud.

Hopper og føl går ude året rundt på stutteriets 60 hektar store grund. Foto: Stutteri Lindholm Høje

Foler på marken  

Hopperne foler som regel på marken. Længden af hoppernes drægtighed afhænger meget af tidspunktet på året og af vind og vejr, sollys og græs, forklarer Flemming. De havde en hoppe, der blev ifolet den 9. september. Hun folede den 18. juli året efter og var altså kun drægtig i 10 måneder og 9 dage. Omvendt kan hopper, som bliver bedækket i april, sagtens gå over 12 måneders drægtighed. Det hænder, at hopperne af og til bytter føl. Flemming fortalte om en avler i Island, som ikke kunne forstå hvordan den ene hoppe havde fået et palomino føl og den anden havde fået et sort. Ved en gentest blev det slået fast, at hopperne havde byttet føl ved fødslen, men de havde passet føllene som deres egne.   

Stutteriet beholder kun det første hoppeføl og et hingsteføl, efter hver af deres bedste hopper. Alle andre føl bliver solgt, så der er nogle købere, der gør en god handel. Et godt føl koster 15.000 Euro og har det en lidt lavere Blup koster det 12.000 Euro. Mange købere anskaffer sig føllene med henblik på sport og kåring. Stutteriet giver ikke rabat for kårede hopper, idet alle hopper får fremmet deres avl, ved at bruge en af stutteriets hingste.  

Fravænning af føllene  

Føllene går i flok med hopper og andre føl, indtil de er omkring 8 måneder gamle. Flemming har ikke travlt med at fravænne føllene, han mener, at 6 måneder er alt for tidligt. I princippet kunne føllene jo gå sammen med hopperne til de foler igen, siger han. På det tidspunkt vænner hopperne selv føllene fra. Ofte vil de nye ejere gerne have føllene hjem og derfor begynder stutteriet, fravænningen omkring december måned. De tager 10 føl ad gangen, som så kommer i en stor boks sammen, i omkring en uges tid. Der går ofte kun nogle få dage, så har føllene vænnet sig til deres nye liv. Herefter starter grundtræningen. De kommer i hænder hver dag og føllene lærer at blive trukket og få løftet ben. De skal vænne sig til nye lyde og nye omgivelser. Nogle gange trækker de dem i trailer eller starter ATV´en, for at føllene kan få en oplevelse. Føllene bliver solgt løbene, nogle allerede inden de bliver født og flere af de føl stutteriet venter til næste år, er allerede solgt på forhånd.  

Flemming har ikke travlt med at fravænne føllene, han mener, at 6 måneder er alt for tidligt, og derfor går føllene i flok med hopper og andre føl, indtil de er omkring 8 måneder gamle. Foto: Stutteri Lindholm Høje

Nye muligheder inden for avlen  

Stutteri Lindholm Høje har ikke kun de bedste hingste, de er også førende inden for inseminering og embryo transfer. Indenfor islænderverdenen, har der ikke tidligere været brugt embryo transfer og insemination. Men så kom CEM, hvor 10 hingste nåede at smitte en lang række hopper, og det har ændret meget. Ingen af stutteriets hingste bedækker naturligt længere, netop for at mindske risikoen for smitte. Flemming tror at islænderverdenen kommer til at gå mere over til kunstig befrugtning, lige som mange andre avlsforbund. Det er meget enklere og drægtigheden er næsten lige så stor. De kan sende sæd rundt til hele Europa, og næste år vil der komme endnu mere frostsæd. Flemming har erfaret, at man i Island er i færd med at undersøge muligheden for at kunne eksportere frost sæd fra hingste i Island. Indtil det kommer på plads, vil de to nye hingste, Vidar og Blakkur, udvide valgmulighederne for hoppeejere i Europa og resten af verden, der ønsker en bedækning med nogle af de højest kårede hingste i Danmark.  

Læs også: Avler af shetlandsponyer: Så meget kræver det at avle en kvalitetspony

Embryo føl  

Stutteriet har også lavet embryo føl. Det er en procedure, hvor hoppen befrugtes, og få dage senere skyller man det befrugtede embryon ud og sætter det ind i en rugehoppe. Nogle købere kommer med deres egen rugehoppe og får lagt et embryon ind, for at forbedre deres avlsmateriale. Når hoppen er tre måneder drægtig, kommer den tilbage til ejer. Køberen får et højt kvalitetsføl, og har samtidig en god ridehest. Flemming forklarer, at man kun må tage et begrænset antal embryoner på islandske hopper. Modsat varmblods- og fuldblodsheste, hvor man må udtage et ubegrænset antal embryoner, må man kun udtage to embryoner, foruden hoppens eget føl om året. Det gør, at proceduren ikke er så belastende for hoppen.   

Efterspørgsel på hingstene fra hele Europa  

Stutteriet har efterspørgsel fra hele Europa på sæd fra deres hingste. I bedækningssæsonen er der næsten daglige sædtransporter som kører en fast rute. I den periode er hingstestalden helt lukket for udefrakommende. Det er af hensyn til smittefare, da stutteriet er godkendt som hingstestation og kredsdyrlægen holder tilsyn med stutteriet. Hopperne kan insemineres hjemme af dyrlægen, men stutteriet tilbyder også, at hopperne kan blive opstaldet på Lindholm Høje. De har haft 70-80 hopper til inseminering, hen over sommeren. Desværre har der også været nogle hopper, som de måtte sende hjem uden resultat, man skal regne med at ca. 10 % ikke kommer i fol. Kveikur har haft 170 drægtige hopper sidste år og omkring 150 hopper i år. Bestillingerne kommer fra især Norge og Sverige, men faktisk fra hele Europa og nogle gange også fra USA og Australien.  

Hoppe på vej til Australien  

Der findes omkring 3000 islandske heste i Australien, og inden længe får de endnu et par stykker. En af stutteriets bedste heste, Fanny frá Auðsholtshjáleigu, en førsteklasses hoppe med en flot kåring, er i fol med Kveikur og skal nu begynde sin karantæne inden hun flyves til Australien. Dernede starter sommerperioden i september/oktober, så det bliver en omvæltning for Fanny, når hun kommer i fuld vinterpels, siger Flemming. Stutteriet har også sendt frostsæd til Australien, og sidste år fik de ifolet fire hopper med Kveikur.  

Annonce

Hestene er ikke forsikrede  

Hestene er ikke forsikrede, det ville være for dyrt at have dem alle forsikret. Når der er så mange heste, er stutteriet på en måde selvforsikret, men hvis man kun har nogle få heste, vil Flemming 100 % anbefale, at man forsikrer sine heste. Heldigvis er det gået rigtig godt, og stutteriet har ikke været ramt af de store skader. De har haft en enkel hest, som har været i hegnet og en som har fået et spark, men det har ikke været alvorligt og det er blevet behandlet. Udover det, har de næsten ikke haft dyrlæge på hestene.  

Stort arbejde at drive stutteri  

Selvom hestene går ude døgnet rundt, er det stadig et stort arbejde med at passe dem alle. Stutteriet har ansat en berider, som er uddannet fra Island og foruden det har de tre medarbejdere ansat. Mange steder har man frivillig arbejdskraft, og man kan sagtens finde nogen, der vil arbejde gratis i nogle måneder, siger Flemming. Flemming og Gitte har dog valgt ikke at udnytte muligheden for gratis arbejdskraft, men har valgt at ansætte og betale en almindelig løn til deres hjælpere. Der er altid noget at se til med så mange heste, og det kræver, at man er der 24 timer i døgnet. Hele sommeren har de en fuldtidsansat til bookinger og til at organisere sædtransport. Det er et stort arbejde med at holde styr på de mange bedækningskontrakter, og til at svare på henvendelser fra interesserede hoppeejere.   

Bestil bedækning i god tid   

Skal man have sin hoppe bedækket med en af de eftertragtede hingste, skal man huske at bestille i god tid, fortæller Flemming. I sommers var der mange, der ringede forgæves på dagen, hvor de havde brug for sæd. Han forklarer, at hvis hoppeejerne ikke har en kontrakt, kan de ikke få en bedækning, fordi hingsten var fuldt booket. Det er ikke noget vi er vant til her i Danmark, mener han.   

Hver af de fire hingste har nogle helt særlige kvaliteter og det åbner op for helt nye muligheder inden for avlen, slutter Flemming fra stutteri Lindholm Høje.   

Kilder

Stutteri Lindholm Høje

  

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce