Forskning: Gamacher og bandager kan gøre mere skade end gavn

Mange hestemennesker sværger til brugen af gamacher eller bandager til deres firbenede venner. Det skyldes, at enhver, der har været i nærheden af en hest ved, at hesteben er følsomme og modtagelige overfor skader, rifter og vrid. Især underben kan give de fleste dressurryttere grå hår i hovedet. Men er benbeskyttelsen egentlig nødvendig? Og i så fald, hvornår er det bedst at anvende gamacher?

Når du har læst artiklen…

… har vi gennemgået forskningen på området for at gøre dig klogere på, om benbeskyttelse er en god ide, og om der er tidspunkter, hvor din hest har mere brug for et par gamacher end andre. Forhåbentligt vil du til slut være i stand til at danne din egen mening om, din hest har behov for et par gamacher.

“Det paradoksale ved hesteben er, at måden de bevæger sig på, kun kan lade sig gøre på grund af manglen på muskler, knogler og blødt væv. Omvendt er det netop manglen på disse ting, der gør, at heste tit får benskader.”

Hestefysiolog og dr. David Marlin

Er bandager og gamacher virkelig så gode?

Vi har alle set heste få åbne sår, skrammer eller hævelser efter en tur på folden, et fald eller en urolig nat i boksen. Andre typer kvæstelser på benene opstår som følge af kroniske belastninger såsom gentagende bevægelser, forkert vægtfordeling, overstrækning osv.

Annonce

I den forstand giver gamacher og bandager da mening, ikke? Men så enkelt er det ikke. De kan faktisk skabe lige så mange problemer, som de løser. Her er de hårde facts fra flere eksperter på området.

Beskyttelse og support er to forskellige ting

Der findes intet udstyr til benene, som både kan beskytte og støtte. Den type gamacher, der er lavet til at støtte, beskytter nødvendigvis ikke. Det er to vidt forskellige funktioner.

Desuden bemærker flere studier, at mange ryttere har tendens til at anvende bandager og gamacher for stramt. De kan begrænse blodgennemstrømningen, skabe trykpunkter, reducere bevægelsesevnen og blot overføre belastning fra et område til et andet. Ændring af belastning, ændring af bevægelse og begrænsning af blodgennemstrømningen, kan øge risikoen for traumer og vævsskader.

Læs også: Hvordan har man hest på hestens præmisser?

Vægtbelastning

Bandager og gamacher kan være tunge. Tilføjer du vægt, især langt ned på hestens ben, ændres den energi og kraft, der kræves for at bevæge benet og selve bevægelsen. Våde bandager og gamacher kan veje dobbelt så meget som tørre.

Sved og fugt

Hyper-hydreret hud (den der runkne hud, du får, når du bliver i badet for længe) kan ikke trække vejret og er mere modtagelig for traumer. Klippede ben er endnu mere sårbare i denne situation, og skidt kan også blive fanget under bandagerne, hvilket øger risikoen for gnidesår og infektioner i huden.

Varme

Det ser ud til, at varmen ikke er så godt for din hests ben. Flere undersøgelser viser, at ben med gamacher eller bandager bliver markant varmere end bare ben og når temperaturer, der er skadelige for senerne i benene.

Allerede i 1994 stillede forskere spørgsmålstegn ved, om den akkumulerede varme under bandager og gamacher kunne bidrage til seneskader, og forskningen i skader på grund af varmeudvikling vokser. Genoptræning efter seneskade kan tage måneder og år – hvis det er overhovedet muligt – så forebyggelse er bestemt bedre end behandling.

Annonce

Hvornår skal du anvende gamacher og bandager?

Du kan sagtens anvende benbeskyttelse til din hest, men sørg derfor for at bruge bandager og gamacher, hvor luften kan ventilere og hold dig væk fra syntetisk pels. Pas på med at lægge dem for stramt, som er en fejl, mange ryttere desværre begår. Din hest har måske mere brug for benbeskyttelse på folden fremfor rideturen, hvor de fleste skader statistisk set opstår.

Læs også: Forskellen på magneter og keramiske partikler i hestens udstyr

Kilder

1. CHAPMAN, STELLA. (2018). TENDON BOOTS OR BANDAGES AND THE COMPETITION HORSE. EQUINE HEALTH. 2018. 38-39.  10.12968/EQHE.2018.42.38.

2. HOPEGOOD L, SANDER L, ELLIS AD. (2013). THE INFLUENCE OF BOOT DESIGN ON EXERCISE ASSOCIATED SURFACE TEMPERATURE OF TENDONS ON HORSES. EXERCISE PHYSIOLOGY, 9(3/4): 147-1152.

3. MARLIN D, (2015). PROTECTIVE BOOTS FOR HORSES – THE PROS AND CONS! HTTP://DAVIDMARLIN.CO.UK/PORTFOLIO/PROTECTIVE-BOOTS-FOR-HORSES-THE-PROS-AND-CONS/

Artiklen er oprindeligt bragt i juni 2021

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce