Kan hesten holde varmen?

Heste skal hver dag have adgang til motion mindst 2 timer om dagen, gerne mere. Det er bedst givet ud, ved at lukke hesten på fold. Mange steder er vi blevet gode til at give hestene mest mulig tid på fold sammen med andre heste.

Mange har hestene gående i løsdrift, så hestene selv kan vælge, om de vil være inde eller ude. Det har især været udfordrende denne vinter, hvor vejret den ene uge har været mildt og regnfuldt, og den anden uge koldt og med store mængder sne. Nogle heste trives fint med det kolde vejr, mens andre sidst på vinteren har tabt sig en del og måske endda er blevet lidt for meget til den tynde side. Det stiller krav til dit management af hestene på vinterfold og til din fodring.

I denne artikel vil jeg prøve at give dig indsigt i tre hovedspørgsmål:

1. Hvordan tilpasser heste sig til koldt vejr?
2. Hvordan påvirker kulden hestens stofskifte og energiforbrug?
3. Hvorfor taber heste ofte vægt om vinteren, og hvordan kan man forebygge dette?

Læs mere her: 8 wellness tips til at støtte din hest gennem vinteren 

Beskytte sig mod tab af varme

Alle kroppens biokemiske processer frigiver varme som spildprodukt, så man kan sige, at vi alle – også hestene – går rundt med vores eget centralvarmesystem i kroppen. Om sommeren handler det for hestene om at komme af med varmeoverskuddet, f.eks. ved at svede. Om vinteren handler det omvendt om at holde på varmen. Det gør hestene ved at ændre adfærd eller ved at øge kropsisoleringen.

Hestenes kuldetolerance handler om mange ting, f.eks. alder, race, kropsbygning, huldkarakter og hårlag.  Ældre heste kan være mere kuldefølsomme end yngre. Kraftige heste holder bedre på varmen end spinkle heste, fordi varmen kan tabes via huden. De kraftige heste har mindre hudoverflade i forhold til vægten, som varmen kan forvinde ud fra. Varmetabet fra huden kan forhindres ved et isolerende fedtlag samt en tyk pels, hvor hårene kan rejse sig og danne en isolerende måtte rundt om hesten.

Benene har sit eget opvarmningssystem, hvor pulsårer og vener ligger tæt sammen, så det varme blod fra kroppen i benenes pulsårer opvarmer det kolde blod i venerne, og på den måde er det rimeligt tempereret blod, som kommer tilbage til kroppen, selv på kolde dage.

Man kalder disse ting for den passive kuldebeskyttelse. På illustrationen nedenfor kan du se de forskellige reaktioner, hestens krop bruger for at beskytte sig mod kulden, eller rettere, beskytte sig mod varmetab og produktion af mere varme.

Hesten holder på varmen

Illustrationen viser, hvordan hesten kan reagere på sanseinput, som viser at det bliver koldere. Jeg har delt reaktionerne ind i de ubevidste reaktioner, som styres af nerver og hormoner, og så de bevidste reaktioner, som typisk er adfærdsrelaterede.

Fællesskab i flokken holder på varmen

Varmetab kan også øges ved direkte kontakt med kolde overflader, f.eks. kold, fugtig jord eller koldt underlag i boksen, ligesom fugtig hud taber varme, fordi fugten kræver varme for at tørre. Hesten kan beskytte sig mod varmetabet ved at søge tørre områder med et isolerende lag som halm eller grannåle, og områder med læ, der beskytter mod den kolde vind.

Du ser sikkert også, at hestene stiller sig tæt sammen og derved udnytter hinandens kropsvarme. Varmetabet fra én hest kan altså lune den anden. De stiller sig med rumpen og halen som læ mod vinden, eller på vintersolskinsdage vender de størst mulig overflade mod solen for på den måde at optage varme fra solen.  Heste på enkeltfolde har ikke den samme mulighed for at varme hinanden. Det er altså en stor fordel for hesten at den også om vinteren kommer på fold med andre heste.

Produktion af varme og stofskifteændringer

Du kan se flere af de adfærdsmæssige aktiviteter allerede fra efteråret, når temperaturen begynder at falde. Hvis det er for koldt til, at disse ting virker, kan hestens krop begynde at danne varme ved kulderystelser, eller ved at de løber og leger, så muskelaktiviteten danner mere varme. Her er kulderystelserne mere effektive end fysisk aktivitet.

En anden vigtig adfærd, som har til formål at beskytte hestens krop mod varmetab, er øget foderoptagelse. Instinktivt søger hesten gennem sommeren de bedste græsgange for at opbygge et fedtlag under huden. Fedtlaget virker isolerende for varmen. Herom senere.

Når dagene i september – efter jævndøgn – begynder at blive kortere, stimuleres hårene til at vokse. Der dannes et tykkere isolerende hårlag om hesten. På kolde dage vil hårene rejse sig, hvorved det isolerende lag øges. Det koster ekstra energi at danne vinterpelsen, ligesom foderet skal indeholde de aminosyrer, som hårcellerne skal bruge for at bygge hårene. Hvis grovfoderet indeholder tilstrækkeligt protein, vil hesten i almindelighed være dækket ind med aminosyrer, da disse er en del af proteinerne i græs. I selve pelsskifteperioden skal du være opmærksom på at dække hestens ekstra behov. Det gælder ikke kun for energi og protein, men også ekstra vitaminer og mineraler.

Her kommer du langt med ekstra grovfoder og vitamin-/mineralblanding. Især til de hesteracer, som danner meget tyk vinterpels, f.eks. Islændere og shetlændere, vil et mineral- og vitamintilskud bidrage til at udnytte foderet til pelsdannelse. Disse nøjsomme racer samt flere koldblodsracer er ofte på dette tidspunkt af året i god foderstand. Det vil derfor ikke være smart at øge fodermængderne.

Hvis hesten er for fed og har udviklet insulinresistens som følge af flere års overindtag af sukker og dermed opbygget overvægt, kan de forhøjede blodsukkerniveauer forstyrre hudens funktion og dermed pelsdannelsen. Derfor skal du sørge for, at hesten taber sig hen over vinteren. Ikke så meget at den bliver for tynd og dermed mangler underhudsfedtets varmeisolerende  effekt. Men ved at holde den i negativ energibalance, så den stille og roligt taber vægt, kan du genopbygge hestens insulinfølsomhed, og dermed en fornuftig stofskiftebalance.

Når hesten taber sig

Det bedste du kan gøre, er at være på forkant med udviklingen af hestens huld. Det vil sige, at du jævnligt kontrollerer hestens huldkarakter og regulerer foder- og græsmængde. Så den holder sig passende slank året igennem. Hvis hesten har taget på gennem sommeren, bør du arbejde på at den rammer en passende huldkarakter til jul. Opstalder du hesten i boks og træner til sport hver dag, skal du holde den slank.

Hvis den går i løsdrift og dermed er meget ude, bør du lade den holde et passende fedtlag vinteren igennem. Det vil sige, at hesten skal have et tyndt fedtlag under huden, som hjælper med isolering samt næringsdepot. Dilemmaet med de slanke heste i midvinter kan imidlertid være, at de taber sig for meget, hvis der kommer en længere kuldeperiode. Særligt spinkle heste af fuldblodstyper, som også har en stor hudoverflade i forhold til deres kropsmasse, kan have problemer med at holde huldet og dermed varmen. Så derfor kan du holde hesten lidt til den gode side. MEN: Absolut højeste huldkarakter er 4 på skalaen fra Den Danske Dyrlægeforening. Så snart temperaturerne i starten af foråret begynder at stige lidt, skal du regulere foderstyrken, så hesten når at tabe sig, inden græsvæksten tager fart.

Læs mere om huldskalaen her: Mærk hesten med dine hænder!

Når hestens egen isoleringsevne er forringet på grund af for tyndt fedtlag og for kort (klippet) pels, skal du hjælpe den. Du kan lægge et tykkere dækken på som hjælp til at holde varmen, sørge for læ og tyk madras på hvileareal/boks. Og så kan du hjælpe den til at producere mere varme i kroppen. Det bedste middel er grovfoder. Fibrene i grovfoderet forgæres af mikroorganismerne i blindtarm og tyktarm, og det sker gennem flere komplicerede biokemiske processer. Disse afgiver varme som spildprodukt, og det bidrager til opvarmning af hesten. Hvis hesten ikke kan æde mere grovfoder, kan du give den andre fiberholdige fodermidler. Husk imidlertid, at denne ekstra energitildeling skal tilpasses hestens behov. Foderplanen skal løbende justeres i forhold til vejrforholdene og udviklingen af hestens huld.

Vær på forkant!

I skrivende stund er vinteren forhåbentligt snart forbi, og vintergækkerne har vovet pelsen i ly af hækken. Det, du skal gøre nu, er at forberede din hest på et sundt forår og en god sommer på fold med andre heste. Hvor du vel at mærke holder hesten i et passende huld ved at kontrollere hestens fedtlag og handle på de ændringer, som opstår.

• Lad hesten gå sammen med mindst en anden hest, gerne flere. Skab en tryg flok, som kan hjælpe hinanden, når det igen bliver koldt.
• Får hestene foder på folden, så skal du sørge for, at alle heste har mulighed for at komme til foderet. Også til vinter.
• Skal hesten gå ude mange timer om dagen, skal du hjælpe den med fodertilskud i pelsskifteperioden. Så kan den sætte en god og tæt vinterpels.

Referencer

Cecilie M. Mejdell, Knut Egil Bøe, Grete H.M. Jørgensen. Caring for the horse in a cold climate—Reviewing principles for thermoregulation and horse preferences. Applied Animal Behaviour Science, Volume 231, October 2020. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0168159120301593