Du har sikkert før læst om hestens kæbeled. Der er indenfor de seneste år kommet meget fokus på det lille, stærke led, og med god grund. Problemer i kæbeleddet kan nemlig give genlyd i andre dele af hestekroppen, hvor der kan opstå alt fra vægttab, skulderproblemer, haltheder og headshaking.
Ifølge Sidsel Sommer, som blandt andet arbejder med osteopati og fysioterapi til heste, kan problemer i kæbeleddet give sig til udtryk i små ting. Måske er hesten sværere på den ene volte, bliver halt på det ene forben eller har sværere ved at dreje den ene vej rundt end den anden. Hvis dyrlægen behandler hesten, kan den ifølge Sidsel blive haltfri eller bedre på volterne i et stykke tid, hvorefter problemerne kommer tilbage.
TMJ (tempero-mandibular-joint) hedder kæbeleddet i fagsprog. Der er placeret et på hver side af kraniet. Den ene knogle er den store underkæbe, som hedder mandibula. Den danner led med kranieknoglen OS Temporale – også kaldet tindingeknoglen. Dette store led er er et meget kompliceret led rent biomekanisk, da det har en dobbelt bevægelse. Det både åbner, lukker og ruller samtidigt. Så hvis bevægelsen ikke fungerer korrekt, tygger hesten dårligere i den ene side, og det kan eksempelvis få indflydelse på slidtagen af tænderne og kranieknoglernes position, da det er store kræfter der påvirker kraniet under en tygning.
Kilde: sidselsommer.dk
Læs også: Har din hest en glad tunge?
Svaret kan måske findes i hestens mund
Det kan være højst relevant at se nærmere på hestens kranie, især kæbeled og tænder, hvis hesten har tilbagevendende problemer i bevægeapparatet.
Sidsel Sommer beskriver på sin hjemmeside, at der er en biomekanisk forklaring på, hvordan hestens tænder kan hænge sammen med et skulderproblem, en tilbagevendende seneskade i det ene forben, headshaking eller problemer med samling. Hun giver blandt andet følgende eksempel:
”Jeg får en hest i behandling, der er begyndt at slå fra i ridningen på den ene volte. Den bøjer sig ikke rigtigt og stiver sig. Der er ikke umiddelbart sket noget med hesten. Jeg finder en roteret kranieknogle og en spændt kæbe på den ene side, og får rettet 80 % af det men anbefaler, at hesten får kigget på tænderne, da min undersøgelse viser at det sandsynligvis stammer herfra.
Hesten får besøg af en hestetandlæge. Og det viser sig ganske rigtigt, at den har alt for høje kanter i den side, hvor kæben var spændt og låst. Den har altså ikke tygget rigtigt i den side, hvilket giver en ubalance i hele bidfunktionen. Det forplanter sig op igennem systemet fra kæbeled til strube, til vejrtrækning til forpart, og den stiver sig til samme side.
Hesten går herefter uproblematisk og har ingen stivheder mere. Dette er et typisk eksempel på et vellykket samarbejde imellem tandlæge og osteopat.”
Læs også: Kæbeleddet: Sådan påvirker det hestens balance, bevægelse og fordøjelse
Balance er altafgørende
For at hesten kan bruge sig optimalt både i ridning, på folden og når den spiser, er balancen i kæbeleddet altså en vigtig faktor. Ubalancer i kæbeleddet kan påvirke bevægemønstret, og omvendt kan ubalancer et sted i kroppen ifølge Sidsel Sommer forplante sig helt frem til kæbeleddet.
”Fordi underkæben er en meget tung knogle og hesten ofte går med hovedet lavt, får tyngden en stor indflydelse på resten af kroppen. Kæben svinger i medbevægelse, når hesten går fremad. Hvis det ikke er muligt på grund af låsninger, vil det påvirke hele den implicerede side,” forklarer Sidsel.
Kæbeledsproblemer kan give mavesår
Kæbeleddet hænger sammen med hele forparten og fordøjelessystemet. Sidsel Sommer beskriver hvordan fordøjelsen allerede starter i munden. Hvis hesten ikke tygger maden ordentligt på grund af eksempelvis restriktioner i kæbeleddet, bliver den normale proces med at udskille enzymer, der skal nedbryde maden i mavesækken og sende det videre i systemet, forstyrret. Og det kan i værste tilfælde udmunde i et mavesår.
Vær opmærksom efter tandlægebesøg
Det er som tidligere beskrevet vigtigt at være opmærksom på tænderne hos hesten. Dog skal man også have i tankerne, at kæbeleddet kan blive forstyrret under et tandlægebesøg.
Det er ifølge Sidsel Sommer vigtigt at tjekke hestens kæbeled efter den har haft mundspærre på. Der kan ske det, at tindingeknoglen kan rotere, og den roterer ikke altid tilbage på plads. Det kan resultere i ændringer i bevægemønstret og endda være starten på en headshakerperiode.
Læs også: Tøjlehalthed: Sådan spotter du den og det kan du gøre ved den
