Hesten er et steppedyr, der er bygget og født til at leve i det fri, og dens konstruktion betyder, at den er en fantastisk atlet. En atlet, man skal træne med omhu. I denne artikel gennemgår dyrlæge Ulla Vestergaard Andersen hestens fysiologi, som er med til at give den det store atletiske potentiale, samt hvordan man træner denne atlets udholdenhed og styrke, hvordan kondition vedligeholdes samt hvilke skader der hyppigst opstår hos rideheste.
VO2MAX
Hesten som dyr har et stort atletisk potentiale, og dette bunder i, at heste fra naturens side er et byttedyr. Heste har store muskelgrupper til at flytte de lettere lemmer, og et hjerte hvor kapaciteten kan gå fra at pumpe cirka 20 liter blod rundt i kroppen hvert minut i hvile til at pumpe over 100 liter rundt hvert minut i arbejde. Derudover har hestens muskler en god evne til at udnytte det ilt, der er i blodet. Denne evne kaldes for maksimal iltoptagelse og udtrykkes VO2MAX. Som atlet betyder det, at hesten er god til at omsætte meget brændstof – typisk i form af sukker og fedt – til energi. Udholdenheden forlænges, og hesten har dermed anlæg for at kunne arbejde længe ved en høj intensitet.
Et eksempel
Gaffelbuk: 210-310 milliliter ilt i minuttet per kilo kropsvægt*.
Toptrænet elitehest: 200 milliliter ilt i minuttet per kilo kropsvægt.
Menneske-topatlet: 85 milliliter ilt i minuttet per kilo kropsvægt.
*En gaffelbuk er en antilopetype – et byttedyr, der skal kunne accelerere hurtigt i en flugtsituation blandt vilde dyr, men også være udholdende over længere distancer.
Mere luft i bevægelse
De fleste har hørt, at man skal tilstræbe at skridte hesten godt varm før og godt af efter træning, men hvorfor er det nu sådan? Når hesten skridter, strømmer der blod ud til musklerne, hvilket varmer dem op og gør dem klar til at arbejde. Jo større hest, jo større muskelgrupper og derfor længere skridtperioder.
Når hesten har arbejdet, puster den ofte og det er fordi, der ikke har været ilt nok til rådighed under arbejdet, og ved iltmangel i blodet opstår der risiko for mælkesyreophobning i musklerne. Denne ’iltgæld’ gør at hesten puster. Derfor er det lige så vigtigt at skridte godt af, hvor musklerne bevæger sig, så mælkesyren kan komme væk fra musklerne igen via blodet.
Når hesten galopperer, er åndedrætsfrekvensen ens med skridtfrekvensen. Det betyder, at luften trækkes ind i lungerne, når forparten løftes, og presses ud af lungerne igen, når forbenene lander. Bevægelse i hestens organer og tarme er med til at give plads til luften og presse den ud af lungerne igen, når forbenene lander. På den måde er skridtlængden afgørende for, hvor meget ilt der når at blive udvekslet per åndedrag.
Mindsk risikoen for mælkesyre i musklerne
Ved mælkesyreophobning i musklerne kan de blive ømme. Der er risiko for mælkesyreophobning, hver gang hesten puster efter træning. Mælkesyre i musklerne opstår, når der ikke er ilt til musklerne for eksempel ved hård træning. Mælkesyregrænsen for heste ligger på 180 hjerteslag per minut. Mindsk risikoen for mælkesyre ved afskridtning, så blodet bliver ført væk fra musklerne – jo mere afskridtning jo mindre mælkesyre. Brug mindst ti minutter.
Hvad der sker i hesten under opvarmningen
Hjertet begynder at slå hurtigere og der frigives en stor andel røde, ilttransporterende blodlegemer fra milten. Når musklerne arbejder, frigives varme, og ilt bliver lettere frigivet fra de røde blodlegemer til musklerne, energiomsætningen sker hurtigere, vævet – inklusive sener – bliver mere elastisk, og musklerne bliver mere effektive til at trække sig sammen og slappe af.
Når hesten sveder under arbejde er det dog for at komme af med varmen og derved sikre at kernetemperaturen ikke bliver kritisk høj, da dette ville være farligt for specielt hjernen. Når leddene bevæges, og ledbrusken derfor bliver komprimeret, bliver ledvæske trykket ud af ledbrusken, som af en svamp, og dette øger støddæmpningen i leddene. Når hesten skifter ben og vægten fjernes suges vandet ind i ledbrusken igen. Opvarmningen er fuldført efter cirka ti minutter i skridt og ti minutter i trav og galop.
Træn en holdbar hest
For at træne hesten med omtanke kan det være rart at vide, hvordan udviklingsprocesserne i dens vej mod at komme i fuld træning forløber.
Det der karakteriserer hestens udvikling af konditon, muskler, sener og led er, at hjertekar og kredsløb er det der først og relativt hurtigt tilpasser sig belastning. Dette sker allerede i løbet af de første måneder af en intensiveret træning, hvor der blandt andet sker en stigning af røde blodlegemer. Dernæst følger musklerne trop med at danne for eksempel flere mitokondrier, og efter tre til seks måneder er musklerne udviklede til en øget belastning. Sidst efter fire til seks måneder har ledbånd og knogler også vænnet sig til belastningen, og så er risikoen for overbelastningsskader mindre.
Hvad er mitokondrier?
Mitokondrierne er dem, der sørger for at omdanne energi i primært fedt og sukker, til et brændstof alle celler i kroppen kan benytte sig af.
Der er lavet studier, der viser at heste, der har været trænet op i god form, kun meget langsomt taber deres hjerte og kredsløbsfitness, men der er desværre endnu ikke lavet studier, der viser, hvor hurtigt muskler, knogler og sener aftrænes. Det anbefales dog, at der for hver måneds pause genoptrænes en måned. Afhængigt af, hvorfor hesten har haft pause, skal der tages højde for forskellige ting. En hest med seneskade skal for eksempel primært trænes ud fra, at ar-vævet har brug for mekanisk input for at hele ordentligt, men uden at forværre skaden – dette gøres i samråd med dyrlægen.
Bedste træningsråd for at undgå skader
Det bedste træningsråd er: Sørg for at hesten er klar til belastning. Afvekslende træning, så det ikke er de samme områder af kroppen, der belastes ensformigt. Ensformigt arbejder giver større risiko for skader.
Om Ulla Vestergaard
Født: 1984
Erhverv: Dyrlæge, indehaver af UllaVet
Uddannelse: Cand. med. vet., ph.d. inden for hestens parasitologi, veterinær kiropraktor, efteruddannet inden for akupunktur og osteopati
Bopæl: Hørsholm
Heste: Har tre islandske vallakker – Erill (27), Jólnir (23) og Gandur (12)
