Når den hårde beslutning er taget, og man skal have sin hest aflivet, så er der desværre også et par praktiske ting, som man skal have styr på. For at gøre den svære tid så overkommelig som muligt, kan man med fordel forberede sig på noget af det – også selvom der forhåbentlig er lang tid til, at det sker.
For eksempel bør du i god tid tænke over, hvor din hest skal hen på sin sidste rejse. Selvom det ikke er nogen rar tanke at gøre sig, så kan det spare dig for meget, hvis du allerede nu har besluttet dig for, hvordan dens legeme skal bortskaffes. Der er nemlig flere muligheder, men nogen af dem kræver, at man tager stilling til det, imens hesten er i live.

Genanvendelse (Daka)
Når du får din aflivede hest hentet af Daka, så bliver den kørt til et anlæg i Randers. Her vil hele dens legeme blive genanvendt og lavet til gødning og biodiesel sammen med andre bortgåede dyr. Det er vigtigt, at den aflivede hest eller pony placeres tæt på en asfalt- eller grusvej (højst tre meter fra) og med siden til, så Dakas lastbil let kan komme til med sin kran. Det er ikke et krav, at du eller nogen anden er til stede ved afhentningen, og der er heller ikke brug for hestens pas. Vær opmærksom på, at det er markant dyrere at få hentet en hest med sko end én uden. Derfor kan du overveje at få smeden til at fjerne skoene, inden du giver din hest det sidste farvel.
Læs mere om Daka og se, hvordan du bestiller en afhentning.

Slagtning
Hvis din hest ikke er blevet udelukket fra konsum og desuden er rask og medicinfri, så er det en mulighed at få den slagtet. Her er det altså ikke en dyrlæge, men slagteren, der afliver hesten. Ordet “slagtning” kan lyde brutalt, men der findes heldigvis mange slagtere derude, som virkelig gør deres bedste for at give hesten en god sidste rejse. Som ejer undgår du at se din døde hest, og du kan selv bestemme, om det sidste farvel skal ske hjemme i stalden, hvor slagteren kommer og henter den, eller om du selv vil køre den afsted til slagteriet. Nogle steder er det også en mulighed at overvære slagtningen eller at se hesten, når den er død. Slagteprisen afhænger af markedet, men generelt skal man ikke regne med at få nogen betydningsfuld sum for at få sin hest slagtet.
Hvis du er i tvivl, så kan du undersøge, om din hest kan slagtes, og du kan orientere dig i en oversigt over danske slagtere og se deres kontaktinformationer.

Rovdyrføde (zoologiske haver)
Flere og flere vælger at donere deres heste som foder til zoologiske haver. Hos Køvbenhavns Zoo sker selve aflivningen hjemme i hestens egen stald, hvorefter de henter den. Her køres den til foderkøkkenet i zoo, hvor den skæres ud til rovdyrfoder. I Odense Zoo skal man selv komme med hesten, hvorefter den vil blive slagtet. Her kan man få lov til at se sin hest, efter den er død, hvis man gerne vil det. Det er dyr som løver, bjørne, tigre, leoparder og ulve, som får glæde af kødet.
Mange steder er der oprettet ventelister, fordi efterspørgslen fra hesteejere er så stor. Man skal kontakte de zoologiske haver i god tid, hvis man vil donere sin hest som rovdyrfoder, og man skal kunne fremvise en højst 24 timer gammel erklæring fra sin dyrlæge om, at hesten er slagtegnet, når den overtages. Derudover skal den selvfølgelig være chippet og have et pas efter den gældende lov.

Her kan du komme med bag kulisserne i foderkøkkenet i Københavns Zoo, hvor dele af et dyr skæres ud og gives som foder til løverne.

Kremering
Den dyreste løsning er uden tvivl at få sin hest kremeret. Her brændes den, og asken lægges i en urne. Kremeringen koster i omegnen af 15.000 kr for en enkelt, stor hest. Oveni kommer udgifter til afhentning, urne samt tekst på urnen, hvis man ønsker det. Selvom det er dyrt, vælger nogen at få det gjort for at have et varigt minde eller et bestemt sted at gå hen, hvor hesten kan mindes. Urnen kan man nemlig enten grave ned eller stille et sikkert sted i sit hjem eller i stalden.
Det er også muligt at få sin hest fælleskremeret, hvilket er en del billigere. Her brændes den i forlængelse af andre dyr, sådan at asken bliver blandet. Denne aske kan man ikke få med sig hjem, men krematoriet lægger den i jorden på et roligt sted.
I Danmark kan du kun få dit dyr kremet ét sted, og det er hos Dansk Dyrekremering i Hedensted i Jylland.

Insend hestepasset
Ikke nok med at skulle tage stilling til, hvad der skal ske med din hests krop, når den er væk, så skal du også indsende dens pas og ejercertifikat til SEGES senest 30 dage efter. Det gælder også, hvis du har en hest, som er købt i udlandet. Du kan enten få passet destrueret eller få det annulleret og returneret som evigt minde for et mindre beløb.

Find en støtte
Når man mister en hest, så skal man måske have opsagt en boks eller betale et beløb for at beholde den, indtil man finder en ny bedste ven. Det kan også være, at udstyr skal sælges, der skal ryddes op i alle de gamle sager, eller måske skal en tidligere ejer kontaktes og have besked. I den forbindelse kan det være en rigtig stor hjælp at have nogen ved sin side, som kan hjælpe til. Skal hesten afhentes, så kan det være rart at få en til at overvære det, så man er sikker på, at hesten er blevet behandlet med værdighed – hvis man altså ikke selv ønsker at være til stede. Allier dig hellere end gerne med en, som kan støtte dig, hvis du føler, at du har brug for det. Det er helt okay.