Heste kan blive bange for de mest mærkelige og ligegyldige ting – set med vores øjne. Deres flugtinstinkt kan virkelig sætte deres ejere på prøve, og man når det sker, finder man virkelig ud af, hvor forskellige vi er fra de kære – og knapt så kloge – heste. For selvom vi måske tænker, at det bare er en harmløs robotplæneklipper eller en alt andet end hesteædende Hjem Is-bil, så er hestene sjældent af samme opfattelse. For dem er et blafrende stykke plastik ikke bare blafrende plastik, og en shetlandspony er ikke bare en minihest. Hvis man er hest, så er både plastikken, robotplæneklipperener, isbilen og shetlandsponyen – for bare at nævne et par eksempler – er potentielt set kødædende og har heste som deres livret. I hvert fald ind til det modsatte er bevist.

Forstå det fra vane- og flugtdyrets side

Heste kan – med største respekt – sammenlignes lidt med autister. De kan bedst lide, at alting er, som det plejer; de er kæmpe vanedyr! Det betyder, at de oftest blive bange for ting og sager, der pludselig viser sig steder, hvor de ikke plejer at være. Så er det stort set lige meget, hvad det er. Nogle gange er heste dog også bare bange for noget, fordi de simpelthen ikke kan afkode, hvad det er. Og når man er et flugtdyr, så må alt ukendt tages som en trussel og løbes fra, hvis man vil overleve.

For at gøre dig lidt klogere på, hvorfor heste er så bange for helt harmløse ting, prøver vi her at beskrive mødet med dem set gennem hestens øjne. Selvfølgelig overdriver vi lidt, men vi gør det af en grund. Foruden at det er ret sjovt, så kan det også være utroligt givende at sætte sig i sin hests sted. Vi må prøve at forstå det hele fra vane- og flugtdyrets side.

De 10 farligste (og skøreste) ting

Vi har i et Facebook-opslag spurgt jer læsere, hvad jeres heste oftest bliver bange for, og over 200 af jer har svaret. Med hjælp fra jer har vi dermed samlet 10 skøre ting, som de fleste heste er alt andet end begejstret for.

Rytterens prutter

Hesten: “Shit, en underlig lyd! Og hvad er det for et mærkeligt prik i ryggen? Jeg må hellere bukke hende af for en sikkerheds skyld!”

På mystisk vis forstærkes lyden af en prut helt vildt, når den går gennem et par ridebukser og rammer læderet fra sadlen. Det giver altid et sæt i din hest, når den hører den mærkelige lyd og måske mærker en let kilden ned imod ryggen. Det er faktisk ret sjovt! Altså lige ind til den bliver så bange, at den bukker dig af…

Hjem Is-bilen

Hesten: “Hvad er det for en ualmindelig hidsig, lyseblå elefant?”

De færreste heste er begejstret for Hjem Is – i hvert fald ikke for den varevogn, der kører rundt i sommermånederne og bringer det ud! Mon ikke det er kombinationen af den blå farve og den høje lyd, der gør den så frygtindgydende?

Snemænd

Hesten: “Hvad er det for en retard? Den har gulerod i hovedet, en gren i siden og så stirrer den bare lige ud i luften… Jeg tror bare jeg går en stor bue udenom ham.”

Nu er vintersæsonen ikke ligefrem over os, men hvis der er noget, som kan få en hest til at ønske sig hjem til stalden igen, så er det snemænd! Det samme gælder i øvrigt de store såvel som små snedriver, der ligger tilbage, når snemanden er væk. Heldigvis er der længe til, at hestene igen skal være på vagt over for sådanne hvide spøgelser!

Robotplæneklippere

Hesten: “En grøn gris!? Den spiser helt sikkert heste! Farvel, siger jeg bare.”

Modsat snemanden, så er robotplæneklipperen sommerhalvårets genfærd! Nogle gange er den der, andre gange er den ikke. Og det er ikke helt til at finde ud af, om det er et dyr eller en maskine. Lige såvel som den i nogle hestes øjne måske ligner en form for grønmalet gris, kan den få dem til at pølle grønne grise hele vejen hjem.

Bondegårdsdyr

Hesten: “En firkantet hest med en bred mule og store pletter…? Hvad har de dog gjort ved den? Lad mig komme væk!”

Ironisk er det, at mange heste er bange for andre dyr. Det er især bondegårdsdyr som køer, får og grise, som hestene før i tiden voksede op sammen med, der kan få dem helt op i det røde felt. Til gengæld er mange heste helt ligeglade med store landbrugsmaskiner, fordi de har vænnet sig til dem, siden de var føl. Værst er det dog, hvis man møder en andefamilie, en ged, et æsel eller måske en struds, når man er ude på tur. Og så er der altså også bare et eller andet ekstra farligt ved brogede køer!

Shetlandsponyer

Hesten: “Det er det underligste væsen, jeg nogensinde har set! Er det en form for trold med benene skåret af? Den må vi nok hellere liiige holde god afstand til, mor!”

Ingen skabning kan slå de små, mystiske og troldeagtige ponyer og deres bittesmå skridt. De ligner heste, og så alligevel ikke – og de er så farligte! De store heste mener i hvert fald ofte ikke, at de små uldtotter er lige så nuttede, som vi mennesker synes.

Skraldespande

Hesten: “Den ene dag er de der, og den anden dag er de ikke. Hvad fanden har de gang i? Vi ses!”

De kommer og går, som de vil. De store, mørke skraldespande, der er sat ud til vejen inden skraldebilen kommer, er altså bare ikke til at regne med! Heldigvis kan man som rytter være sikker på, at de nok skal blive, hvor de er, og man kan hurtigt lære sin hest, at de faktisk ikke er farlige ved at lade den gå hen og snuse til dem.

Bogstaver, pynt og tæpper

Hesten: “Den dér er jeg ikke bange for”. (Rytteren skifter volte). “Nej, nu bevægede den sig! Eller gjorde den? Ej, jeg holder altså lige øje med den”.

Det farlige ved bogstaverne på ridebanen er, at de ikke altid ser ens ud; når man skifter volte har nogle af dem pludseligt ændret sig! Det samme gælder i øvrigt pynt på ridebanen og de skridttæpper, der måtte hænge rundt omkring i vinterhalvåret. Alt er bare farligere set fra den modsatte side!

Tilskuere og trænere

Hesten: “Bare rolig mor, jeg skal nok sørge for, at ham dér ikke pludselig sætter sig op. Og han skal bare tænke på at tage en pisk i hånden – så er jeg den, der er skredet!”

Tilskuerne er heller ikke helt til at regne med. Den ene gang, man rider forbi, sidder de på den ene måde, og når man atter kommer forbi, sidder de på en helt andet måde. Det samme gælder selvfølgelig træneren og hans snu tricks. Sådan nogle skal man virkelige vogte sig for!

Heste med insektdækken

Hesten: “Åh Gud! Er den hest blevet spist af en zebra? Det skal jeg ikke nyde noget af.”

En artsfælle iført et zebrastribet insektdækken og en ligeledes sort og hvidstribet fluemaske er mange hestes allerværste mareridt. Godt er det heller ikke, når hestene har leget sammen på folden og en fluemaske er faldet på jorden. For hvad søren er det, og hvordan *** er den havnet dér, synes hestene pludseligt at undre sig gevaldigt over.

Hesten skal ikke være frygtløs, men tillidsfuld

Vi tør godt sige at det er umuligt at lære sin hest aldrig at blive bange for noget. Det handler ikke om at gøre den frygtløs, men om at gøre den tillidsfuld. Og man må aldrig straffe den for at reagere på sine instinkter. Med tiden kan man lære sin hest at stole på sin rytter og tro på, at når mor siger, at det ikke er farligt, så er det rigtigt. Ofte vil det alligevel kræve en stor bue udenom – men det er absolut bedre end slet ikke at komme forbi!

ALT DET ANDET...

Selvfølgelig er der meget andet, vores kære heste ikke er så glade for at møde på deres vej. Måske kan du genkende lidt af dette?

  • Kloakdæksler
  • Containere
  • Juletræer
  • Blomster i lyserøde, blålige og violette nuancer
  • Lyde fra andre dyr (fx køer, fugle og græshopper)
  • Vandpytter
  • Bølger
  • Asfalt, der skifter farve
  • Ladcykler, barnevogne og indkøbsvogne
  • Mennesker, især børn, der kommer løbende (fordi hesten tror, at de løber fra noget)
  • Bomme på jorden
  • Sten – især store
  • Stole foran ridebanen
  • Blafrende presenninger eller plastik
  • Dommertårnet