Annonce

7 kendetegn: Sådan spotter du et hestemenneske i hverdagen

Er du typen, der altid kigger en ekstra gang, hvis du ser en person med ridebukser på i supermarkedet og begejstret tænker “Ej der er også en rytter!”? Så skal du læse med her, når vi ser nærmere på, hvordan man kan genkende et hestemenneske – uden for stalden – på syv forskellige måder. Passer nogle af disse ting på dig eller nogle af dine staldkammerater?

Læs også: Derfor er vi, som vi er: 10 skinbarlige facts om hestemennesker

Annonce

7 måder, du kan genkende et hestemenneske

1. Outfittet

Måske den nemmeste og sikreste måde, du kan genkende et hestemenneske, er på vores outfit. En rytter, der lige har været i stalden eller ude at ride, har intet i mod at tage et smut forbi Netto og handle ind til aftensmad – i hestetøj. Der er selvfølgelig forskel på, om det er det helt fine ridetøj eller om det er staldtøjet, der er godt at arbejde i, vi har på – men det er ofte til at genkende.

2. Ude i al slags vejr

For os hestemennesker er vejret aldrig en undskyldning. Uanset om det står ned i stænger, blæser en halv pelikan, eller er snevejr, så skal hestene stadig ordnes. Der skal fodres, muges og tjekkes til hestene. Derfor er lidt ‘øv-vejr’ ikke noget der kan slå os ud. Det er bare på med noget ordentligt tøj også i gang.

3. Har fart på, selvom personen går

Et hestemenneske har ofte ret travlt. Om det er, når der skal handles ind på vej hjem fra arbejde, inden man skal i stalden eller om det et er, når der skal købes kaffe søndag morgen inden stævne. Der er tit meget vi skal nå, og derfor kan det godt virke som om, at vi skynder os og nærmest løber rundt – også når vi selv mener, at vi går stille og roligt rundt i butikken.

4. Stopper altid op for at ae alle dyr, vi møder

Mange hestemennesker er generelt meget glade for alle dyr, og derfor kan vi da ikke gå glip af chancen for at nusse med alle de søde dyr, vi møder. Om det er en hund på vejen eller en hest på folden gør ikke den store forskel – vi nusser gerne alle søde dyr.

Læs også: Studie: Heste og hunde forstår hinanden, når de leger sammen

5. Har ikke brug for hjælp til at bære ting ud af en butik

Hvis du ser en person i supermarkedet med armene fulde af varer og to indkøbsposer i hver hånd, så er der også en chance for, at det er et hestemenneske. Vi hesteejere spørger for eksempel sjældent om hjælp til få vores varer ud til bilen. Vi er vant til at slæbe på fodersække, wrapballer og overfyldte trillebører – så lidt for mange varer, klarer vi da også.

Annonce

6. Kan altid parkere bilen perfekt

For de hesteejere, der er vant til at køre med hestetrailere, er bilen intet problem. Lige meget, hvor lille en parkeringsplads der er tale om, skal vi nok få bilen parkeret perfekt. Det er jo ingenting i forhold til en stor trailer med et par heste i.

7. Vores indkøbskurv er fyldt med mærkelige og tilfældige ting

En pose gulerødder, engangsvaskeklude, saks og mange andre tilfældige ting er ofte noget, du finder i en hesteejers indkøbskurv. For andre mennesker giver vores indkøb måske ikke altid mening, men det gør det for os og vores heste.

Læs også: 6 alternativer fra byggemarkedet: Billigere ting til stalden og din hest

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce