Atterupgaard er en af Danmarks mest succesfulde DV-avlere. Her er avles der topheste, og både Atterupgaards Orthilia og Atterupsgaard Cassidy er er født og opvokset på gården, som er smukt placeret i naturen midt på Sjælland. Kristine Munch-Sinding, som driver stutteriet, tilskriver en stor del af stutteriets succes i at gøre en dyd ud af at skynde sig langsomt. For som hun siger, er hestene levende væsener, som vi skal passe på.
Med cirka 70 heste på stald er Atterupgaard også et af de største Dansk Varmblods stutterier i Danmark og har i en lang årrække også været et af de mest succesfulde, med mange talentfulde afkom i sporten, i både ind- og udland.
Hestene skal passes på
Stutteriet drives af Kristine Munch-Sinding. Hun går op i at heste skal have lov til at være heste.
”De er ikke maskiner, og de har ikke selv valgt at blive rideheste. Det er noget, vi har valgt for dem, og derfor er det op til os at passe på dem,” mener Kristine.
Kristine synes det er vigtigt, at hestene ikke bliver presset for hårdt og for tidligt.
”Jeg forstår ikke hvorfor vi skal have så travlt. Hestene skal være klar både fysisk og mentalt til at vi kan bede dem om noget,” siger hun.
Kristine mener, at der er en tendens til at hestene i sporten skal have større og større gangarter, og at det er problematisk.
”De kan ikke holde til det, når gangarterne bliver for store. Der kommer alt for stort pres på strukturerne i kroppen, og mange heste kan ikke klare det. De går simpelthen i stykker,” siger Kristine.
Intet er overladt til tilfældighederne
Som avler har Kristine stort fokus på hvordan man får lavet den optimale ridehest. Hos Atterupgaard bliver forældrene nøjes sammensat ud fra hver deres kvaliteter – og eventuelle mangler. Så der kommer en balance i tingene, og man får fremavlet den allerbedste hest.
”Når vi vælger hingst til en hoppe, ser vi på det samlede billede. Hvilke svagheder har hoppen eventuelt? Det kan være i forhold til dens overlinie, bevægelser eller hoved,” forklarer Kristine.
Læs også: 5 flotte verdensrekorder i dressur
Kristine pointerer, at det meget handler om at holde fast i de beslutninger, man tager i avlen. Det går ikke at fravige de bevidste valg, man har taget, for det er noget, der vil påvirke avlen over længere tid.
Hos Atterupgaard går man efter at avle Ferrari heste til grand prix. Hestene skal have ynde, power, være kloge og smidige samt have gode gangarter.
”Jeg kan personligt godt lide, at hesten har mental power. Den må gerne have en mening om tingene. Vi avler nok heste med lidt højere tænding end gennemsnittet,” siger Kristine.
Føllene plejes dagligt
Der er ikke længe til, at der sættes små nye hovspor på gården. Hos Atterupgaard venter man 9 føl i 2022, og de skulle gerne komme til verden fra sidst i april.
”Jeg vil gerne have, at føllene ikke bliver født for tidligt på året på grund af temperaturerne. Der skal helst ikke være for koldt,” siger Kristine.
Læs også: 3 bomøvelser, der hæver din dressur til et nyt niveau
Det med folingstidspunktet er kun en af de mange overvejelser, der bliver gjort, når det kommer til føllene. Hos Atterupgaard bliver der generelt brugt meget energi på de små føl.
Føllene er meget i hænder fra de er helt små, og får dagligt tjekket både ben og øjne. Herudover holder smeden et skarpt øje med føllenes hove og benstilling, når han er på besøg hveranden fredag.
”Vi går meget op i at hovene bliver vedligeholdt, allerede fra hestene er helt små. En dygtig ridehest står flot på sine ben, og det arbejde begynder helt fra følben,” siger Kristine.
Fodersamarbejde en vigtig del af resultaterne
Equsana har siden starten af 2015 været fast foderleverandør til Atterupgaard. Samarbejdet består blandt andet i tæt sparring omkring fodring og udvikling af avlsrelaterede produkter.
Samarbejdet med succesfulde avlere og dyrlæger, som løbende giver feedback, giver Equsana mulighed for at tilpasse produkterne, så de altid matcher behovene på et moderne stutteri. Og det er noget, som gavner både Equsana og stutterier som Atterupgaard.
“Vi er så heldige at Katharina fra Equsana altid er behjælpelig med spørgsmål og vejledning i foder. Typisk vil det være rådgivning om foder, hvis vi syntes en hest er blevet lidt for tyk, for tynd eller skal have lidt ekstra energi,” siger Kristine.
”Vi er glade for vores tætte samarbejde med Equsana teamet. Allerede efter få måneder, hvor vores heste havde været fodret med Equsana, strålede de om kap med solen og ser generelt bare brandgodt ud. Især er vi utrolig glade for Body Boost, som vi tildeler flere af vores rideheste og hopper som skal til kåring,” slutter Kristine.
Equsana Balance
Tilskudsfoder i piller, der er udviklet til avlshopper og ungheste. Indeholder bl.a. forskellige proteinråvarer, der sikrer forsyningen af essentielle aminosyrer. Tilskudsfoderet har et meget lavt indhold af stivelse, kun 4 pct.
Equsana Cool Performance
Fuldfoder i piller uden havre. Foderet har et højt fedtindhold, der giver energi til træningen uden at hesten bliver for energisk. Samtidig er der en lav andel af korn og dermed et reduceret indhold af stivelse. Blandingen indeholder kvalitetsprotein, der hjælper til opbygning af muskler og sikrer hurtig restitution af musklerne efter arbejde.
Equsana Health Fiber
Fiberpiller af høj kvalitet og med et lavt indhold af stivelse på kun 5 %. Kan bruges istedet for korn eller sammen med korn og fungerer som en skånsom energikilde. Fiberpillerne giver en god mæthedsfornemmelse og hjælper til at skabe en god balance i tarmen.
Equsana Body Boost
Et energi- og proteintilskud, til heste i træning, heste, der skal tage på, unge som gamle og heste, der gøres klar til fx kåring.