Giv din sportshest det rigtige grovfoder

Denne artikel skal give dig en grundlæggende indsigt i, hvordan du gennem rigtig fodring kan optimere sportshestens præstation og sundhed. Jeg kan ikke give dig firkantede regler, for sportsheste stiller individuelle krav til foderet, afhængigt af, hvor hårdt hesten rent faktisk arbejder, og hvad den laver. Jeg kan give dig tre tips, som viser dig, hvor du skal lægge dit fokus, når du prøver at tilrettelægge den bedste fodring til din hest.

Hesteagronomens 3 tips til fodring af sportsheste

1. Giv energi fra fibre og fedt!
2. Giv protein med de rigtige aminosyrer!
3. Giv antioxidanter, vand og salt!

Sportshestens dilemma

Først skal vi dog have styr på, at sportshesten – uanset hvad den laver – har samme krav til foderets fylde og tyggetid som motionsheste og foldbumser – men større krav til energi og specifikke næringsstoffer. Din foderplan vil altså altid starte med:

• Hesten skal altid tildeles 1,5 – 2 % af sin vægt i grovfoder (målt i fodertørstof)
• Hesten skal altid have mulighed for 8 timers ædetid fordelt over døgnet (græsning tæller også ædetid)

Dette gælder også for væddeløbsheste og langdistanceheste, kunsten er at vælge det rigtige grovfoder. Og her kan du måske have en udfordring. Særligt hvis du har hesten opstaldet et sted, hvor der er det samme hø/wrap til alle hestene, uanset om det er elevhesten Tulle, eller din sportshest. Ofte vælger vi sådanne steder at købe stråfoderkvalitet til flertallet, og her ønsker vi god struktur med lang tyggetid, og så regulerer vi resten via krybbefoderet. Det er en god strategi, som virker på de fleste, men nu kigger jeg ind i den hest, som trænes målrettet konkurrence.

Når vi i foderplanlægningen snakker tillæg til arbejde, har man opdelt arbejdsintensiteten i fire niveauer (Kilde: PC-Horse Energibehov til arbejde):

1. Let arbejde (Energibehov = 1,25 x vedligeholdsbehovet).
   Typisk hobbyhesten, som går skovture og på bane, men ikke hårdt.
2. Moderat arbejde (Energibehov = 1,50 x vedligeholdsbehovet)
   Mange sportsheste i dressur, spring og islændere, distanceheste ol. som arbejder i frisk tempo i terrænet.
3. Hårdt arbejde (Energibehov = 1,75 x vedligeholdsbehovet)
   Typisk travheste i træning til løb.
4. Intensivt arbejde (Energibehov = 2,00 x vedligeholdsbehovet)
   Fuldblodsheste i træning til løb samt nogle travheste og langdistanceheste på mesterskabsdistancer.

I praksis kan vi kun estimere arbejdsintensiteten til foderplanlægningen ved at kende hesten og træningen indgående. Her kommer du ind i billedet, for du kender din hest, og kun du kan vurdere, hvor hårdt den arbejder. Derfor bør alle seriøse foderkonsulenter kun lave foderplaner til sportsheste efter en personlig samtale med ejer/træner og helst have set hesten med egne øjne.

Inden vi kaster os ud i de mere specifikke behov, vil jeg gerne præcisere, at foderet kun hjælper hesten på vej. Du kan aldrig fodre talent og grundridning ind i din hest. Det er et resultat af genetik og godt samarbejde med hesten.

sundt foder giver kun hesten mulighed for at yde sit bedste – det kan ikke forbedre hestens grundlæggende evner. Derimod kan dårlig eller utilstrækkelig fodring sætte grænser for hestens evne til at præstere!

P.A. Harris, 2016 s 272

Der kan være mange grunde til foderbetinget dårlig præstation. Først er der jo de sygdomsfremkaldende faktorer, som giver kolik, mavesår ol., og hos sportsheste er der øget risiko for netop de to nævnte. Hos væddeløbsheste og distanceheste er udmattelse et vigtigt problem, for en udmattet hest kan jo ikke løbe. Årsagen til udmattelse hos væddeløbshestene skyldes forhøjet koncentration af mælkesyre i blodet, mens udmattelse hos distancehesten skyldes udtømte energidepoter.

Præstationshæmmende foderforstyrrelser hos spring og dressurheste kan være overvægt eller for højt blodsukkerniveau og deraf manglende koncentrationsevne. Særligt huldkarakteren har betydning. Man anbefaler til sportsheste en huldkarakter mellem 4 og 6 på 9-skalaen. Huldkarakterer over 6 giver hesten unødig dødvægt at bære på, ligesom der er øget risiko for metaboliske sygdomme. En hest med huldkarakter under 4 har ingen fedtdepoter og begynder at tære på musklerne, hvilket i sig selv er dårligt for en sportshest. Men det er vigtigt at slå fast, at en sportshest gerne må være slank, den må bare ikke være mager.

Læs også: Test: Sådan måler du, om din hest er overvægtig (malgretout.dk)

Energi fra fibre og fedt

Hesten får energi til arbejde ved at omsætte foderet til glukose og fedtsyrer, som forbrændes i muskelcellerne til energistoffet ATP. Glukose får den fra blodet eller fra nedbrydning af glykogen i lever og muskelceller. Fedtsyrerne får den fra blodet eller fra nedbrydning af fedt i fedtvæv.

De næringsstoffer, som hesten får glukose, glykogen og fedtsyrer fra er:

• Forgærbare fibre (cellulose, hemicellulose, pektin oa.)
• Fordøjelige kulhydrater (sukker og stivelse)
• Olie og fedt
• Protein

Protein er en dårlig energikilde, se næste afsnit.

Heste er ret gode til at udnytte fedt, når det gives i grovfoder (græs er f.eks. rig på omega-3 fedtsyrer) samt i krybbefoder fordelt over flere daglige fodringer. Til løbsheste og distance anbefaler man et fedtindhold i totalrationen på omkring 5-10%. Heri tæller man også det naturlige indhold i grovfoder, frø og kerner. Omsætning af fedt i hestens krop har desuden positiv effekt på produktion af spildvarme, som ellers er medvirkende til dårligere præstation på lange distancer.

I grovfoderet er der ofte en del sukker, mens mange typer krybbefoder består af forskellige slags korn, som indeholder store mængder stivelse. Især kornfoderet er meget brugt til sportsheste, netop fordi stivelsen fordøjes til glukose, som er muskelcellernes foretrukne brændstof. Tidligere var det meget almindeligt, at sportsheste fik op til 10 kg krybbefoder med korn, fordelt på 3 fodringer. Men der er to udfordringer ved de store stivelsesmængder.

Dels er stivelse medvirkende til dannelse af mavesår, dels påvirker de store stivelsesholdige måltider hestens blodsukkerbalance med øget insulinproduktion som følge. Hestens præstation påvirkes af svingninger i blodsukkeret, men insulin hæmmer også mulighederne for at frigøre fedt fra fedtdepoterne og omsætte det til energi i muskelcellerne. Sidst, men ikke mindst, slider flere år med et højt insulin niveau på cellernes receptorer. Dermed står en del ældre sportsheste med insulinresistens og deraf følgende problemer.

Fibrene får hesten primært fra sit grovfoder, og de forgæres i blind- og tyktarm til kortkædede fedtsyrer, som optages til blodet. Nogle af disse kan i leveren omdannes til glukose, andre bruges i muskelcellerne til energi, eller de lægges på lager i fedtvæv.  Som nævnt i indledningen, så er det en generel opfattelse i hesteverdenen, at grovfoder skal være groft, med masser af struktur, men jo mere struktur (jo ældre plante ved skårlægning) des lavere fordøjelighed og mindre energi til sportshesten. Hvordan vurderer du så grovfoderets sportshestekvalitet?

Kardinalpunktet i grovfoderanalysen er energiindholdet.

Til sportsheste vil vi gerne have et grovfoder med mere end 0,5 FE pr kg tørstof. Til heste i hård træning gerne over 0,63 FE pr kg tørstof. Hvis dit foder er hø (med 86% tørstof), betyder det at dit hø skal give hesten mindst 0,43 FE pr kg foder. Har du hø med lavere energiindhold, betyder det, at hesten får mindre ud af sit grovfoder og skal æde mere kraftfoder for at dække sit behov. Kan du skaffe grovfoder med et højt energiindhold er det altså det bedste. Dermed kan du spare dig selv for dyrt krybbefoder og hesten for en del metaboliske problemer. Hvis grovfoderet hvor din hest står, er lavere på energi, kan du øge energiindholdet ved at skifte noget af høet ud med f.eks. grønpiller eller andet med højere energiindhold.

En gruppe fibre, som ikke fremgår af de fleste grovfoderanalyser, er pektin og andre komplekse kulhydrater. Nogle af disse indgår i analysens indhold af sukker (som f.eks. fruktaner). Disse fibre har den egenskab, at de er let forgærbare i blindtarmen og omdannes til kortkædede fedtsyrer – dog uden af der dannes mælkesyre i tarmen. Fordi de forgæres hurtigt, er der også hurtig tilgang til dem for hesten, ligesom de kortkædede fedtsyrer i hestens lever kan omdannes til glukose og hurtig energi til hesten. Andre af disse fibre har også en prebiotisk virkning, som man kigger nærmere ind i for at kunne bruge dem målrettet til at sikre en sund tarmfunktion.

Hvis energiindholdet fra grovfoderet ikke kan dække hestens behov, kan du også vælge at tilsætte olie som nævnt ovenfor. Eller du kan vælge sportshesteblandinger tilsat olie eller f.eks. hørfrø som bidrager med både olie og pektin.

En anden vigtig ting ved fibrene er, at de suger væske til sig. Dermed udgør hestens tarmkanal et væskereservoir på omkring 10 liter tilgængelig væske. Roepiller er et af de meget nyttige fodermidler i forhold til væskebalancen, fordi netop roefiberen (pektin) suger rigtig meget vand, ligesom forgæring af fiberen giver hesten store mængder fedtsyrer til energiomsætning.

Læs også: Bør du fodre din hest inden du rider?

Protein med de rigtige aminosyrer

Når du søger på protein og sportsheste, får du mange forslag til at øge indholdet af protein, fordi det er en vigtig ingrediens i opbygning af muskler. Men det er ikke hele historien. Sportsheste har et øget behov for protein til genopbygning af slidte muskelceller, men som helhed er det totale proteinbehov ikke større, end det kan dækkes af proteinet i det normale grovfoder og krybbetilskud. Et overskud af protein er faktisk uheldigt for sportshesten.

Proteiner består af lange kæder aminosyrer, som adskiller sig fra fedtsyrerne ved, at de indeholder kvælstof (aminogruppen). For at overskydne proteiner kan omdannes til energi, skal leveren skille aminosyrerne ad i organiske syrer, som kan forbrændes i cellerne, og aminogrupper, som omdannes til urin. Det belaster leveren.

Desuden påvirker det også nyrerne, som skal skille kroppen af med urinen. Når hesten tisser mere, ligger urinen i boksens strøelse, hvor det omdannes til ammoniak, en gas, som i hestens lunger generer det følsomme væv. Netop sportshesten har brug for velfungerende lunger, så den får tilstrækkeligt med ilt til muskelarbejdet. Derfor skal hesten ikke have mere protein end nødvendigt.

De mange forskellige slags aminosyrer sidder i bestemte mønstre, som bestemmer proteinets egenskaber afhængigt af, hvilken funktion i kroppen vi snakker om. Til heste i sport, som skal opbygge og genopbygge muskler, er vi mest interesserede i aminosyrerne lysin og threonin, som indgår i muskelcellernes proteiner. Du behøver ikke gå ud og købe særlige tilskud med lysin og protein. Græs og lucerne indeholder en del lysin, og mange sportshesteblandinger er tilsat både lysin og threonin.

Mangel på protein ses normalt ikke, når hesten får godt grovfoder i form af hø eller wrap. Men der findes år, hvor græsset ikke har haft gode forhold i vækstperioden, og ikke har kunnet danne nok protein. Dette ser du ikke på foderet, når du bruger det, og derfor er du nødt til at få lavet en grovfoderanalyse, som viser dig foderets indhold af energi, protein og andre næringsstoffer.

Antioxidanter, vand og salt

Den omfattende energiproduktion i sportshestens muskelceller frigiver affaldsstoffer, kaldet frie radikaler. Disse medvirker til at ødelægge cellerne, og derfor har naturen udviklet sine egne forsvarsmekanismer, dem vi kalder antioxidanter. Det er en gruppe af vitaminer og enzymer, som samarbejder om at uskadeliggøre de frie radikaler. Blandt disse er det især selen, vitamin E og C. Populært fortalt sker det således: Selen indgår i et enzym, som går til angreb på de frie radikaler, vitamin E samler resterne op, og vitamin C hjælper med at nedbryde affaldet. Derfor er det vigtigt at hesten forsynes tilstrækkeligt af antioxidanter, og et tilskud i form af en god vitamin- og mineralblanding er nyttig.

I sportshesteverdenen som hos humane sportsfolk er der stort fokus på risikoen for dehydrering, og markedet med sportsdrikke og elektrolytter er enormt. Det er særligt i distanceridningen, man har fokus på det. Blandt andet fordi heste mister lysten til at drikke, hvis saltkoncentrationen i blodet falder, og dehydrering er alvorligt for hesten.

Du kan trække din hest til vandet, men aldrig tvinge den til at drikke!

Gl. ordsprog

Arbejde i varmt vejr

Når hesten arbejder – især i varme – sveder den for at køle kroppen af, og med sveden taber den væske samt elektrolytterne natrium, klorid og kalium. Kalium er der rigeligt af i grovfoderet, så hvis hesten får godt med hø, har den ikke ekstra behov for kalium. Derimod giver det mening at fokusere på natrium og klorid (salt).

Med sveden mister hesten 5-7 liter væske ved en times arbejde i trav og galop, mere hvis det er varmt. Hvis hesten fodres rigeligt med godt grovfoder, kan den trække på væske og salte fra fordøjelseskanalen. Medmindre det er meget varmt, eller hesten går lange distancer, er den ikke i risiko for at dehydrere lige med det samme. Derfor skal du alligevel have fokus på væskebalancen, fordi det betyder noget for hestens velfærd. Der er forskellige muligheder og mange produkter på markedet, men du kommer langt med almindeligt fodersalt. Uanset om du vælger salt eller en færdig elektrolytblanding, skal du huske at tilvænne hesten brugen og smagen inden I står midt på en 80 km distance.

Opbygningen af sportshestens muskler sker ikke i selve træningen, men i restitutionen, dvs. den hvileperiode, som følger et træningspas. Hvile betyder ikke inaktivitet, men hyggeridning og skridtture i skoven. Her genopbygges muskelfibre og væskebalance. Salte i foderet stimulerer hestens tørst, så væskebalancen hurtigere genoprettes. Nogle har en rutine med at give hesten lidt saltvand lige efter træning, da det stimulerer tørsten, så hesten enere drikker mere væske.

Lær at se og vurdere din hest. Ikke bare huldvurderingen, men også alle de små tegn på, om den trives med sit arbejde, om den ser ud til at være dækket ind med næringsstoffer, eller om den viser tegn på mangel. Det kan være pelsen, som bliver lidt stikkelhåret på grund af proteinmangel, eller huden som bliver slap på grund af væskemangel. Hvis den begynder at tisse mere end den plejer, eller hestepærerne skifter karakter. Tag aktion på ændringerne og snak med din dyrlæge og din foderkonsulent.

Læs også: Restitutionen er lige så vigtig som træningen selv

Vil du vide mere?

Så tilmeld dig webinar med Hesteagronom Martha Voss, hvor hun vil uddybe artiklen samt svare på dine spørgsmål. Webinaret holdes på Zoom den 30. august kl. 20.00 og varer cirka 1,5 time inkl. svar på dine spørgsmål. Det koster ikke noget at deltage i webinaret, men du skal tilmelde dig. Så får du mail med info og link til Zoom.

Tryk her og tilmeld dig webinaret

Referencer

Harris, Patricia A.: Nutritional Management of Elite Endurance Horses. Kap 13 i Equine Applied and Clinical Nutrition, Ed. Geor, Harris & Coenen. Saunders Elsevier, 3. oplag, 2016

Nielsen, Brian D.: Practical considerations for racehorses. Kap 13 i Equine Applied and Clinical Nutrition, Ed. Geor, Harris & Coenen. Saunders Elsevier, 3. oplag, 2016

PC Horse hjemmeside: Hvilken kvalitet af grovfoder skal vi købe til hestene?

Richardson, Karen, J.-A.M.D. Murray: Fiber for Performance Horses: A Review. Journal of Equine Veterinary Science 46 (2016) 31–39