Hovtrimning – et alternativ til beslagsmeden?

Hvorfor er det, at vi per automatik kontakter en beslagsmed, når hestens hove trænger til at blive ordnet, og findes der mon et alternativ? Der er intet forgjort i, at vi kontakter beslagsmed, men hovtrimmer Mette Skovmand har et ønske om, at vi som hesteejere forholder os mere nysgerrigt til, om der kunne findes andre måder at tilgå hestens hove på. Ikke fordi der er noget galt med at bruge en beslagsmed, men fordi hun mener, det er vigtigt, at vi tænker over, om der kunne være andre måneder at gøre tingene på – for eksempel hovtrimning.

Annonce

Læs også: Hjælp hovene på vej: Tid til smed?

Om Mette
Mette Skovmand har Nature’s Trim og Nature’s Hoof Help, hvor hun kører rundt i Nordjylland og trimmer heste, og sælger produkter til behandling af sur stråle. Hun har trimmet heste – både egne og andres – i fem år. Hun bor selv i Jerslev, hvor hun har hestene Jake og Baldur gående på en vandrefold, og hun trimmer selv deres hove. Jake er en irish cob på 11 år og Baldur er en 4-årig islænder. Mette blev introduceret til hovtrimning, da hovtrimmer Søsser Lund kom og trimmede heste i den stald, hvor Mette havde Jake stående på daværende tidspunkt, og langsomt kom Mette under Søssers vinger. Efter over 70 timers undervisning, sparring og teori har Mette i dag hovtrimning som et bierhverv ved siden af sit fuldtidsjob.

Det er vigtigt at understrege, at det ene ikke er mere rigtigt end det andet. For Mette handler hovtrimning i høj grad om at fordre en nysgerrighed hos hesteejere og give dem noget ny viden med videre.

”Jeg kommer rundt i mange forskellige stalde, hvor jeg tit oplever, at vi glemmer at sætte spørgsmålstegn ved tingene, og den tankegang vil jeg bare gerne udfordre lidt. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man skal vælge en beslagsmed eller en hovtrimmer, for som hesteejer skal man følge den sti, der giver mening. Mit ønske er bare, at vi kan have en mere åben dialog om hestens hove, og hvor vi anerkender, at vi er gode til hver vores ting,” forklarer Mette.

Men hvad er det så, en hovtrimmer er god til, som adskiller sig fra en beslagsmed?

På mange måder er forskellene slet ikke så store. Fælles for dem begge er, at man ønsker at give hesten de bedste forudsætninger for at kunne fungere til det, som ejeren ønsker. Udgangspunktet er sunde og raske hove, men tilgang og slutresultatet er forskellige.

”Den største forskel mellem en smed og en trimmer må være, at al den læring, vi får som trimmere, går på at få hesten til at fungere optimalt barfods. Det indbefatter fodring, bevægelse og trim,” forklarer Mette.

En hovtrimmer kigger nemlig også på hestens vitamin- og mineralbalance samt sukkerindtag, da det spiller ind på hovene og hestens bevægelser.

”Man kan sige, at en hovtrimmer nok har et mere holistisk og helhedsorienteret syn på hestens hove, når vi skal skabe en barfodshest,” siger Mette.

Det er langt fra for alle heste – eller hesteejere – at vælge en trimmer, og uanset om man vælger det ene eller det andet, er det vigtigste, at man kigger på sin hest og lytter til den. Hvis der er noget, der ikke fungerer, er det bare så vigtigt, at vi som hesteejere forholder os kritisk nysgerrigt til, om vi kunne gøre tingene på en anden måde.

En velfungerende hov
Til dette billede beskriver Mette hoven som; “en velfungerende hov, men på ingen måde en perfekt hov. Den har eventlinjer der viser hoven har været udsat for foderskift/ormekur/stresspåvirkninger, men hesten er godt gående, har en bred flot stråle der giver en god stødabsorberende effekt og hesten er ikke ømtået”. Foto: Mette Skovmand
En hov med problemer
Denne hov beskriver Mette som: “en hov med alvorlige problematikker. Hoven har underløbne dragter, en svag og syg stråle der på ingen måde kan understøtte hesten. Hesten her er ikke rentgående.” Foto: Mette Skovmand

Hesten skal lande hæl først

Hælen først

Som hovtrimmer har man meget fokus på, hvordan hesten sætter hovene, når den går. Det vigtigste er – uanset om hesten går med eller uden sko – at den lander hæl først (Dr. Robert Bowker), forklarer Mette.

”Hællanding er vigtigt, fordi det er der, alle bløddelene sidder, og det er der, stødabsorptionen sidder. Så hvis hesten ikke lander med hælen først, lander den med tåen først. Ude i tåen sidder hovbenet, og det vil sige, at hesten belaster hovbenet med rigtig mange kilo. Det kan skade både sener, led og selvfølgelig hovbenet.”

Langt de fleste beslagsmede og hovtrimmere vil nok være enige om, at vi som hesteejere skal gøre alt, hvad vi kan for at skåne hestens hove, led og sener, men tilgangen til, hvordan vi gør det, er ikke helt den samme.

Udfordringer ved hovtrimning

Hvis man har valgt, at man vil have en barfodshest, er det vigtigt, at man gør sig klart, at det ikke er noget, hesten kan blive fra den ene dag til den anden. Det kræver ofte rigtig meget arbejde for både hovtrimmer og hesteejer, når hoven skal trimmes, så hesten kan gå barfodet uden at have smerter. Derfor gør Mette også meget ud af at fortælle om arbejdet, før hun går i gang med at trimme heste.

”Som hovtrimmere kigger vi ikke kun på hoven. Vi kigger på hele hesten, og vi kigger særligt på fodringen af hesten, og vi har meget fokus på, om hesten får de vitaminer og mineraler, som den egentlig har brug for. Hvis hesten mangler essentielle vitaminer og mineraler som zink, kobber og selen, så kan vi ikke hjælpe hesten til at lave den gode hov – for det er jo ikke os, der laver det. Det er hesten selv, som skal lave den gode barfodshov, og så kan vi gå ind og understøtte den. Vi giver bare forudsætninger for det, men en god barfodshest kan ikke lade sig gøre, hvis ikke hesten har de nødvendige byggesten til det.”

Derfor skal man som hesteejer være indstillet på, at man skal kigge på meget mere end hovene, hvis man overvejer en barfodshest, og det kan afskrække mange. Det kan tage år at få en velfungerende barfodshest, og man skal være klar på at lave nogle justeringer i den måde, man har hest på, forklarer Mette.

En velfungerende hov
En velfungerende hov. Foto: Mette Skovmand

”Man skal være indstillet på, at man ikke kan fortsætte på samme måde, hvis man vil have en barfodshest. Man bliver formentligt introduceret for rigtig meget ny viden, men den viden gør også, at man hurtigere kan reagere, hvis der er noget galt med hestens hove.”

Skiftet fra skoet hest til barfodshest hverken kan eller skal laves fra den ene dag til den anden, og det tager formenligt 1-2 gennemvoksninger af hoven, før den kan fungere som barfodshest. Det tager gerne et sted mellem 9-12 måneder, hvor hestens hov skal have lov til at arbejde og forme sig i retningen af den naturlige hov, og her er det naturligvis vigtigt, at hesten ikke har ondt.

”Som trimmere holder vi os også gerne væk fra hestens sål. Vi vil gerne have så meget beskyttelse som muligt mod sten og lignende. Hvis man begynder at pille for meget ved den, svarer det lidt til at pille huden af en vabel – man blotter simpelthen noget umodent væv, som ikke er modstandsdygtigt mod sten, grus og lignende, og så bliver hesten øm og får en stikkende gang. Derfor er det vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for at sørge for, at hesten selv får skabt nogle gode og slidstærke såler, som kan holde til det underlag, hesten går på.”

Den udvikling kan vi blandt andet understøtte ved at sikre os, at hesten får bevægelse nok gennem hele døgnet, minimalt indtag af stivelse og sukker, og at den får de mineraler og vitaminer, som er så vigtige for opbygning af en solid hov.

I løbet af gennemvoksningen af hoven vil mange trimmere også benytte sig af boots eller en limsko, hvis hesten er ømtået. Det er en skånsom metode, hvor hesten bevarer sin fleksibilitet i hoven, som er meget vigtig for, at hesten kan bevæge sig korrekt.

Hov med problemer
En hov med alvorlige problematikker. Foto: Mette Skovmand

”Som jeg ser det, handler det i høj grad om, at vi skal prøve at give hesten et mere naturligt bevægelsesmønster, hvor den bruger kroppen på den måde, som den er skabt til,” siger Mette.

Læs også: 10 ting, du ikke vidste påvirkede hestens hove

Kom godt i gang med hovtrimning

Du er sikkert vant til, at hesten skal have beslagsmed cirka hver 8.-12. uge, men her vil en trimmer som udgangspunkt komme oftere.

”Hvis vi skal hjælpe hesten med at få den naturlige hov, er vi nødt til at komme med jævne mellemrum og måske nøjes med at tage tre strøg med hovfilen, fremfor at lade hestens hove vokse ud i en yderposition (Dr. Robert Bowker). Som hovtrimmer er det nemlig ikke en fordel, at der er noget hov at tage af. Hvis blot hoven bliver 1 cm for lang, vil det belaste senerne med 50 kilo, og derfor vil vi gerne se hesten cirka hver fjerde uge. Intervallet afhænger af om man som hesteejer er villig til også selv at prøve kræfter med en hovfil ind i mellem,” fortæller Mette.

Eftersom vitamin- og mineralbalance også er en stor del af hovtrimning, er det også vigtigt, at man som hesteejer er opmærksom på dette. Derudover skal man være meget opmærksom på hestens græsindtag, fordi sukkerindholdet kan være højt, og det kan give udfordringer i forhold til den naturlige hov, og det kan danne basis for forfangenhed – uanset om hesten går med eller uden sko.

Annonce

Forskellige tilgange

Der findes altså ikke noget rigtigt eller forkert svar på, hvorvidt en beslagsmed er bedre end en hovtrimmer eller omvendt. Der følger meget arbejde med, hvis man vil prøve kræfter med en barfodshest, men hvis det fungerer, skal der som sådan ikke tages andre hensyn, end når man har en hest med sko på, som er blevet beskåret af en beslagsmed.

”En hovtrimmer kræver noget af en som hesteejer, og det skal man være klar på. Det er ikke nødvendigvis for alle, og det er også helt fint. Mit ønske er bare, at vi forholder os nysgerrigt til hinanden og de informationer, vi får, og at vi alle gør det, som vi tror er bedst for vores hest. Der er ingen tvivl om, at det er et håndværk at passe hestens hove, uanset hvad vi vælger, og vi ønsker alle at have en sund og rask hest.”

Læs også: Ingen hov, ingen hest

Kilder

Dr. Robert Bowker: Equine Science Academy

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce