Jagtflåt: Hesteelskende flåt – kan bære alvorlig virus

En jagtflåt er igen opdaget på en hest i Danmark. Som hesteejer skal du være opmærksom på denne flåt, Hyalomma Marginatum, som kan være bærer af den frygtede Krim-Congo Blødningsfeber – en virus, der er lige så dødelig som Ebola. Den er endnu ikke fundet med virus i Danmark.

Indenfor de sidste fem år er jagtflåten – også kaldet kæmpeflåt – konstateret i Danmark på hele fire heste og et enkelt menneske, hvor den ikke havde sat sig fast. Der er formentlig mange flere af den uvelkomne flåt fra syden, som blot ikke er fundet. Den er hurtigere end andre flåter – og efter sigende – mere aggressiv i sin jagt efter blod.

Tjek din hest (og dig selv) for flåter

Jagtflåten har en forkærlighed for heste – i forhold til statistikken af de fundne i Danmark. Forskeren René Bødker fra Københavns Universitet har studeret de usynlige følgesvende. Han påpeger, at selvom vi allerede kender til jagtflåterne på heste, er det nok kun toppen af isbjerget. Potentielt set er der tusindvis af jagtflåter.

Det er klart, at mange andre dyr kan bære flåten, uden det er opdaget. Men den daglige pleje fra hesteejere gør det nemmere at opdage jagtflåten på netop hesten. Flåten kan naturligvis også sætte sig på mennesker – og du skal altid tjekke dig selv efter, hvis du har befundet dig i højt græs, været i skoven eller andre steder, hvor flåten kan lide at opholde sig.

Selvom disse flåter kan virke små og ubetydelige, spiller de en risiko for din hests sundhed – og ikke mindst din egen sundhed. Derfor er det vigtigt, at du er ekstra opmærksom på denne fare, der er så nem at overse. Det er en god idé jævnligt at tjekke din hest og dig selv efter for flåter, så du forhåbentligt kan undgådenne bemærkelsesværdige parasit. Og andre slags flåter i øvrigt.

Læs mere om, hvor flåter ofte sætter sig på hesten

Sådan genkender du jagtflåten

Jagtflåten er omkring dobbelt så stor som almindelige flåter med en længde på 3-6 millimeter (hvor hunnen er den største). Når den har sat sig fast, kan den dog blive op til 2 cm. Den lille ottebenede parasit har formået at tiltrække sig opmærksomheden på grund af dens karakteristiske udseende. De røde ben med gule striber ved hvert led er nemme at identificere, og det er netop dette kendetegn, der har afsløret dens tilstedeværelse på fire heste i Danmark. Den seneste blev fundet denne sommer i lysken på en hest ved Ringsted. Flåter har det generelt med at sætte sig varme og fugtige steder på dyr og mennesker, men kan også sætte sig mere atypiske steder så tjek hele hestens krop. 

Derfor kan den blive en dødelig trussel

Den største bekymring ved jagtflåten er risikoen for at den bærer den frygtede Krim-Congo Blødningsfeber-virus. Erfaringer fra andre ramte lande har vist, at denne virus har en dødelighedsrate på op til 30 procent. Sygdommen forårsager massive blødninger i kroppen, og i værste tilfælde kan det være fatalt. Selvom der endnu ikke er fundet jagtflåter med virus i Danmark eller Nordeuropa, er det vigtigt, at du er opmærksom på flåtens tilstedeværelse for at beskytte hestene, dig selv og alle andre.

Hvis der er jagtflåter, som senere viser sig at være bærer af smitten i Danmark, findes der antibiotika mod virussen, dog ikke en vaccine mod den. Tilmed skal man som hesteejer være opmærksom på, at netop denne flåtart også kan overføre Piroplasmosis, som også er en blødningssygdom 

Udbredelse via trækfugle

Klimaforandringerne gør at vi i Danmark har fået mange nye dyrearter, og heriblandt blev jagtflåten første gang fundet i Danmark i 2018. Den har spredt sig til Danmark via trækfugle, der flyver fra bl.a. Afrika mod Europa om foråret. Denne rejse giver jagtflåterne mulighed for at bide sig fast som larve og dernæst suge blod fra fuglene, før de falder af som voksne flåter på jorden. Tidligere fund af flåter på trækfugle har også vist, at der er flåter, som kan bære andre blødningsfeber-vira, som også er en sundhedstrussel.

Vigtigt at jagtflåten rapporteres

Alle opfordres til at være ekstra opmærksomme på jagtflåtens tilstedeværelse. Hvis du skulle være så uheldig at støde på den, kan du lægge den i en lille beholder og herefter sende den til Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet for nærmere undersøgelser.


Kilder: Mitjagtblad.dkNetnatur.dk  – Bristoluniversity.uk

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce