Han er ikke bange for at sige sine meninger, og går altid ulasteligt klædt med en telefon i hånden. Engang troede Jørgen, at han skulle være berider, men i dag er det primært hans døtre, der rider. Ud over at turnere Europa tyndt med sine piger får han også brugt mange timer i luften, når han flyver rundt og besøger sine gårde. Er der tid til det, elsker Jørgen også at gå på jagt med sine venner og nyde naturen.
Telefonen vibrerer, og computeren melder om nye mails. Der er fuld fart på Jørgen Tørnæs’ kontor, hvorfra man kan se hunden lege med en hvid pony ude på folden. Når Jørgen ikke er på farten som ponyfar, er det her, han bruger det meste af sin tid. Der er også nok at se til med landbrug både i Ukraine, Tyskland, Rusland og Danmark. Fokus er på svineproduktion og planteavl, og fundamentet er en sort bundlinje. Jørgen tænker også på, at det skal gøre en forskel for stedet, hvor det produceres. Hele tiden udvikles forretningen efter mulighed og efterspørgsel med landbrugsprojekter som vietnamesiske udlands landbrug, tyske malkekøer og cubanske landbrugsskoler.
”Det er spændende at sætte noget nyt i gang, og jeg tager til udlandet for at blive inspireret og finde steder, hvor jeg kan gøre en forskel og skabe en forretning. Mit know-how er planter og svin, og i Ukraine og Rusland er de ikke selvforsynende med svin. Jeg mener for eksempel ikke, at Danmark skal eksportere grise til hele verden. Det er bedre, at tingene produceres der, hvor de skal spises og, hvor man har råvarerne,” fortæller Jørgen, da han forklarer om sit fokus på udenlandske projekter.
Han sætter pris på, og inspireres af at arbejde med forskellige mennesker, og for ham er det en gave at se, hvordan levestandarden øges for hans medarbejdere i blandt andet Ukraine og Rusland. I starten kunne han næsten ikke se, at der var mødt nogen på arbejde, da de alle kom til fods. Efter noget tid kom de så på cykler og knallerter, og nu kører flere af dem i bil, fortæller Jørgen. På et tidspunkt havde han en udfordring med nogle ansatte i Rusland – de lavede ikke nok. Efter en dialog blev han klogere. Lønnen, de fik, var for at møde på arbejde, og de skulle have mere end minimumslønnen for rent faktisk at lave noget.
”Det er sådan nogle episoder, der gør det sjov at arbejde med andre lande, hvor de har deres helt eget sæt regler, og vi kommer med vores. Så må man bare finde et match,” siger Jørgen.
I den forbindelse understreger Tørnæs vigtigheden af at finde de rigtige folk, der kan hjælpe én med at drive projekterne. Nogen, der kan styre skibet i den retning, han udpeger, og som han kan klæde på med sin vesteuropæiske know-how. I sin Sesna 172 til fire personer flyver han rundt og sørger for at være synlig og tjekke retningen én gang om måneden i Tyskland og fire til fem gange om året de andre steder.
Tid til ponyer og stævner
Jørgen trives som selvstændig, og han har været inspireret af sin far i forhold til måden, han driver landbrug på. Tidligere arbejdede Jørgen som landbrugskonsulent i en kreditforening, men de frie rammer og muligheden for at planlægge sin egen tid sætter han stor pris på, fordi ridestævner fylder meget i kalenderen. Jørgens kone gennem mere end 20 år, Ulla Tørnæs, er en travl og karrierebevidst kvinde, så de tre piger Ida Marie, Eva Kirstine og Anna Sofie har brugt meget tid sammen med deres far. Det fortæller Jørgen, at han har udnyttet og præget pigerne til at ride, som både han og Ulla gjorde før i tiden. De to ældste pigers ponytid er slut, og de går nu på Herlufsholm, hvor uddannelsen prioriteres.
