Som bekendt har alle mennesker både gode og dårlige sider. Det gælder også hestemennesker. Heldigviser er de gode sider ofte i overtal – vi har det bare med at fokusere lidt for meget på de negative. Og måske er de ikke engang reelle. For at komme det til livs, følger her en beskrivelse af nogle af de mennesker, vi uundgåeligt møder i samværet med vores heste. Hvilke fordomme har vi om disse mennesker? Og hvad skal vi trods alt huske? Om du er enig med os, eller om du kender nogen, der kunne passe på et par af beskrivelserne, kan du kun finde ud af ved at læse med her.

Læs også: Rytteren i stalden – hvilken type er du? 

Smeden 

Han er flirtende, og han er mest af alt blevet beslagsmed for at have en arbejdsdag fyldt med glade kvinder. Hver dag takkes han for at redde deres heste fra at gå rundt med en tabt sko eller lidt slidte hove. Han er samvittighedens redningsmand.

Dog skal vi lige huske, at også smeden har en familie. Præcis ligesom os andre, arbejder han for at have råd til at være sammen med dem. De kække kommentarer er blot hans værktøj til at skabe lidt hygge og adspredelse på en uge, hvor dagene hurtigt kan blive ens. Så måske er det i virkeligheden os ryttere, der har det med at være lidt for flirtende…? Når der er sagt, så har smeden helt sikkert intet imod det.

Rideskoleunderviseren 

Hun står altid derinde på midten eller sidder ovre i hjørnet og gør ikke så meget andet end at dirigere eleverne rundt. Det må være det letteste underviserjob i verden! Sådan er der nok flere end som så, der har tænkt.

Men sådan er det sjældent. At være rideskoleunderviser er hårdt arbejde. Man skal ikke bare sørge for, at den ene nybegynder ikke rider ind i den anden. Man skal også have evnen til at navigere i forældrenes nervepirrende indblanding på sidelinjen, sadler der er lagt alt for langt frem, og heste, der er lidt for glade for at bukke deres ryttere af. Man har skam rigeligt at se til som rideskoleunderviser.

Staldens alderspræsident

Staldens alderspræsident er ofte en ældre mand, der evigt og altid render rundt med en helt særlig beklædningsdel, som han engang har købt i sin ungdom i Kentucky eller på et marked i Udkantsdanmark. Hvis ikke han er til western- eller distanceridning, så er han med garanti at finde i sin vogn bag sin trofaste kørehest. Og så ved han ufatteligt meget om heste, omend hans viden hører et for længst forgangent årti til.

Hmmm… Vi må absolut ikke glemme, at alderspræsidenten også er noget af det rareste, du kan finde i en stald. Han kunne aldrig finde på at dømme andre på deres ridning eller udstyr. Og selvom man måske skal tage hans ord med et gran salt, så kan man faktisk lære rigtig meget af at lytte bare en smule til ham. 

Staldmesteren 

Staldmesteren ved enten alt for meget eller absolut intet om heste. Som oftest er han en billigt lønnet østarbejder eller en hestenørdet ungkarl, som ikke har andet at tage sig til. Og så er det bare altid akavet at støde ind i ham.

Er det nu også sådan? De fleste staldmestre er heldigvis både hjælpsomme og meget imødekommende – og det gælder bestemt også dem, som måtte være østarbejdere eller ungkarle. Vi er ret sikre på, at der findes masser af staldmestre derude, som vi kvindelige hesteejere af og til går rundt og savler lidt over. Busted?

Klubbestyrelsen 

De er kedelige og går ikke op i andet end regler og planlægning, og så er de ualmindeligt gode til at drikke kaffe og spise dagmartærter. Mange af dem rider ikke engang selv, og de består hovedsageligt af forældre til rideskoleelever, som bare vil være sikre på, at alle sikkerhedsregler bliver overholdt. Resten af medlemmerne vil bare gerne sørge for, at der bliver afholdt nok af de klasser, som de selv gerne vil starte…

Hov, hov. Her skal vi lige huske noget meget vigtigt: Der ligger mange frivillige timers arbejde i at sidde i en bestyrelse, og uden en bestyrelse, ingen rideklub. Husk i øvrigt, at jo mere man engagerer sig, jo større indflydelse får man. Og er det ikke meget fair, når nu man knokler alle de timer helt gratis? Måske skulle du selv tage at give det et skud…

Læs også: 99% af alle ryttere mangler denne vigtige færdighed

Dommeren 

Især dommeren i dressur eller stilspring elsker simpelthen at gøre rytterne på banen nervøse og understrege alt det, de ikke kan finde ud af. Som den mest petitesseorienterede person i ridesporten minder han eller hun ubeskriveligt meget om den censor, du måtte lide under til din tyskeksamen engang i gymnasiet.

Og dog. For lad os hellere slå en ting fast: Uden en dommer ville det slet ikke være muligt for nogen af os at starte stævne. Og selvom det kan føles som om, at “nu skal jeg hakkes ned”, så er det jo egentlig bare dommerens job at pointere, hvad man kan gøre bedre til næste gang. Det skal vi huske.

Stævnets madmutter

Hun er dronningen af flæskestegssandwich, hotdogs, billigt slik og Harboe-sodavand. Ved hvert eneste stævne står hun bag disken for at servicere de mad- og drikketrængende gæster såvel som ryttere. Måske tror du bare, at hun er en intetanende madmutter, der bare er farmor til formandens datter, men så kan du godt tro om igen.

For nej, faktisk er hun vigtigere for klubbens omsætning end nogen anden – og det er hun selv helt klar over. Så pas hellere på, hvad du siger til stævnets madmutter. Hurtigere end du aner kan hun få taget din yndlingssodavand af menukortet.

Tilskuerne

Selvom det kan føles sådan, så er de er ikke kommet for at vurdere alt, hvad du gør. De er ikke kommet for at se, om du har det nyeste udstyr på, eller for at dømme din hest og din ridning. Tværtimod.

Faktisk ved en stor del af dem måske ikke engang, hvordan det er at sidde på en hest – og dem der gør, de ved i hvert fald ikke, hvordan det er at sidde på lige præcis din hest. Vi vil gerne skyde på, at i hvert fald 30% af tilskuerne er blevet slæbt med som en del af et større heppekor til barnebarnets eller svigerdatterens første stævne. Så uanset om der er 2 eller 200 tilskuere, så husk på, at ingen af dem er klogere på dig og din hest end den, der rider rundt inde på banen, nemlig dig!

Hestejournalisten 

Ja, hvem mon det her drejer sig om? Vi nævner selvfølgelig ingen navne. Hestejournalisten er den person, som toprytterne ved de store stævner gør allermest for at undgå. Hvorfor? Fordi det, man oftest hører hestejournalisten sige, er: “Må jeg citere dig for det?”.

Nok er der en smule fordomsfuldt at tænke sådan, men det er vist heller ikke helt forkert. Vi hestejournalister elsker at se og ikke mindst viderebringe, hvad der foregår rundt omkring i Hestedanmark. Men her på redaktionen gør vi bestemt også vores bedste for at vise respekt og forståelse over for alle jer travle og ikke mindst dygtige ryttere, som vi finder derude.

Læs også: Forskellen på heste- og ponyryttere

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.
Tina er uddannet bachelor i retorik og digital kommunikation. Hun brænder for at skrive relevante og genkendelige artikler, der kan vække følelser og sætte tankerne i gang. Når hun ikke er på redaktionen eller knokler med sit kandidatstudie, er hun som regel at finde på ryggen af sin varmblodshest.