Skjult reklame i hesteverden: Lær reglerne at kende og undgå en bøde

Sponsoreret. Annonce. Reklame. Annoncørbetalt. Advertorial. Lyder det bekendt? Den digitale hesteverden flyder med dem, og de henviser alle sammen til den type indhold, der har til hensigt at reklamere for et bestemt brand eller produkt. Desværre har rigtig mange ikke styr på reglerne, og så kan der pludselig være tale om ulovlig, skjult reklame. Vi forstår godt, hvis du er forvirret. Derfor gengiver vi her Forbrugerombudsmandens ord og fortæller dig, hvad du som privatperson eller virksomhed inden for hestesektoren bør vide om reklamerende indhold. For hvornår skal du egentlig markere dit indhold som reklame, og hvornår skal du ikke? Og hvornår skal du være opmærksom på det, andre lægger op?

Vi hjælper dig med at finde ud af

Hvordan du selv undgår at gøre noget ulovligt, hvis du bliver tilbudt et sponsorat og skal reklamere for et produkt eller brand.

Hvordan du spotter, om et opslag på sociale medier eller et blogindlæg hos den rytter, du elsker at følge, er skjult reklame.

Hvorfor lovlig reklame kan være givende indhold for dig som hestemenneske, når blot du er bevidst om den kommercielle hensigt.

Læs også: Mobil til hest – har lovgivningen glemt os?

Sådan undgår du at bryde loven

Skjult reklame er en betegnelse, der bruges, hvis du ikke overholder reglerne for at reklamere for et produkt eller brand, som du har modtaget betaling, rabatter, gaver eller lignende for at reklamere for. Hvis det ikke er tilfældet, men du bare har lyst til at gøre lidt reklame for et produkt af egen fri vilje, så er det ikke et krav, at det markeres. Det gælder uanset, om du har din egen virksomhed eller er en helt almindelig rytter.

Men hvordan er reglerne så? Det står primært i e-handelsloven (som du kan se i paragraf 9). Hvis du synes, det er for kringlet at forstå, så kan du i stedte ty til Forbrugerombudsmandens ord, som vi videregiver til dig herunder.

OM FORBRUGEROMBUDSMANDEN: Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, som er til for at sikre, at lovgivningen overholdes, og at du som forbruger ikke bliver manipuleret med, når du ser eller læser reklamerende indhold.

Regel nr. 1: Angiv, at der er tale om reklame

Den første regel er, at man altid skal angive, hvem man reklamerer for. Forbrugerombudsmanden forklarer i sin udlægning af loven, at reglerne gælder på alle former for internetbaserede medier, og derfor også opslag på sociale medier:

Hvis en influent reklamerer for en virksomhed, fx ved at vise et af virksomhedens produkter frem på Instagram, Facebook, Twitter, YouTube, Snapchat, et andet socialt medie eller på sin blog, skal det være tydeligt for den, der ser omtalen, at det er reklame.

Forbrugerombudsmanden, Skjult reklame på sociale medier, 2018.

Sagen er, at reglerne gælder inden for alle typer opslag på online medier – også i din story på for eksempel Instagram, Facebook eller Snapchat. Selvom du blot viser et lille logo for noget, du er blevet betalt for at reklamere for, og selvom det måske er en del af noget anden som for eksempel en konkurrence, end spørgerunde, en quiz eller et helt andet, interaktivt element, så skal dine følgere gøres opmærksom på, at det er reklame. Sådan er lovgivningen, og man kan blive straffet for ikke at gøre det.

EN INFLUENT: En influent kan være en virksomhed lige såvel som en privatperson. Det gælder også en privatperson med kun få eller næsten ingen følgere. Uanset hvem man er, så skal man altid angive, at der er tale om reklame, hvis man har modtaget penge, gaver eller lignende for at annoncere for et bestemt produkt eller brand.

Regel nr. 2: Angiv hvem eller hvad, der reklameres for

Den anden regel handler om, at det være tydeligt, hvem eller hvad man reklamerer for. Forbrugerombudsmanden uddyber, at det enten kan fremgå som en naturlig del af den tekst, du skriver, eller angives i tekstens begyndelse:

Hvis man er i tvivl, om det fremgår tydeligt, hvem man reklamerer for, anbefaler Forbrugerombudsmanden, at det bliver oplyst i direkte forlængelse af reklamemarkeringen, fx ”Reklame for [virksomhedens navn]” eller ”Annonce for [virksomhedens navn]”.

Forbrugerombudsmanden, Skjult reklame på sociale medier, 2018.

Dette gælder for eksempel også, hvis det er et reklamerende billede helt uden tekst. Dine modtagere skal altid vide, hvis opslaget har det mindste at gøre med et brand eller produkt, som du direkte eller indirekte er blevet betalt for at vise frem.

VORES RÅD: Uanset hvad, så skriv altid i begyndelsen af din reklamerende tekst eller marker i din story, at der er tale om reklame, samt hvem eller hvad du reklamerer for. Så er du på den sikre side. Hvis det bare er en anbefaling, som du, helt uden at være blevet spurgt af et firma, har lyst til at dele med andre, så behøver du ikke skrive, at det er reklame.

Læs også: Er det lovligt at efterlade sin hests gødning på vejen?

Sådan spotter du skjult reklame

For at spotte om det, du ser og læser online, er reklame eller ej, kan du først og fremmest kigge efter, om afsenderen har angivet en tydelig reklamemarkering. “Annonce”, “Reklame”, “Sponsoreret” eller “Annoncørbetalt” er gode reklamemarkeringer, men formuleringer som “I samarbejde med” og “AD” (engelsk forkortelse for “Advertorial”) er ikke altid tilstrækkelige på dansk.

Hvis der ikke står noget om, at der er tale om et betalt samarbejde, så er der andre forhold, du kan være opmærksom på:

  1. Virker afsenderen unaturligt begejstret for produktet eller brandet?
  2. Undlader afsenderen at sammenligne med andre produkter eller brands?
  3. Er der direkte links til et website, hvor du kan læse om eller købe et bestemt produkt?
  4. Gør afsenderen ikke direkte opmærksom på, at der ikke er tale om reklame?

Hvis du kan svare ja til et eller flere af disse punkter, så er der med stor sandsynlighed tale om skjult reklame.

Læs også: Forårets magasin: Ude på tryk og digitalt – og med spændende ekstramateriale!

Sådan bør du forholde dig til reklamerende indhold

Når du læser reklamerende indhold online, så er det altid en god idé at huske på, at der blot er tale om én ud af mange meninger om det pågældende produkt eller brand. Dog betyder det ikke, at du ikke kan få noget brugbart ud af at læse om det. Det gode ved reklamerende indhold er, at:

  • Du får mulighed for at se eller læse om et bestemt produkt i brug.
  • Du får mulighed for at høre en ekspert udtale sig.
  • Du får en uddybende forklarning om et af de mange produkter og brands, der findes på markedet i hestesektoren, og kan herudfra beslutte, om du har lyst til at gøre dine egne erfaringer eller spørge ind til andre vedrørende produktet.

Det vigtigste at huske er, at intet reklamerende indhold er fuldstændig objektivt. Derfor er det din opgave at bringe din egen forståelse ind over og tag det med fra reklamen, som du føler, du kan bruge til noget. På den måde får du mest ud af det.

Reklame hos Malgré Tout

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi også her på redaktionen bringer reklamerende indhold. Alt vores indhold er gratis, og derfor bringer vi både annoncer i vores digitale magasiner, bannere på websitet og skriver artikler i samarbejde med vores annoncører.

Artiklerne kalder vi for annoncørbetalte, fordi de netop er betalt af vores trofaste annoncører. De gør alt, hvad de kan for at bruge deres ekspertroller til at guide jer – og vi gør alt, hvad vi kan, for at følge lovgivningen, når vi videreformidler deres ord. Vi tager altid kritisk stilling, inden vi indgår et samarbejde, og vi gør vores bedste for at researche og teste produkterne af, inden vi deler dem med jer.

Læs også: Eksperter: Sådan bliver hesten tryg ved transport

Kilder

Forbrugerombudsmanden: Skjult reklame på sociale medier
E-handelsloven

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce