Hvis hoppen er for fed, når hun er drægtig, kan det have fatale konsekvenser for hende, men det kan også have konsekvenser for føllets sundhed i de første vigtige måneder af dets liv. Forskning viser, at fodring af avlshoppen har stor betydning for både føllets sundhed og for dets evne til at lære. Derfor skal du allerede i starten af drægtigheden sikre en rigtig ernæring af hoppen og hendes foster, men det er først i de sidste fire måneder, du skal sætte hoppen op i foder.
Martha Voss er hesteagronom og driver den uafhængige rådgivnings- og kursusvirksomhed NENUC med kurser, rådgivningsbesøg og udvikling af læringsspil m.v. Martha har mere end 30 års erfaring med undervisning og research inden for hold af heste og korrekt ernæring.
I denne artikel får du tre tips til at håndtere fodringen af din avlshoppe:
- Hold avlshoppen i huld 6 op til foling
- Sæt først hoppen op i energi og protein de sidste 4 måneder af drægtigheden
- Giv passende mængde foder med god protein og mineralkvalitet hele drægtigheden
Maximalt huld 6 op til foling
Det er meget sjældent, at drægtige avlshopper er underernærede, med mindre hun går med et stort føl, som forstår at tømme mælkebaren. Vi er gode til at sikre hopperne god pleje og rigeligt foder. Men overfodring af hopperne har fatale konsekvenser for både hoppe og føl.
Den overvægtige hoppe – og især hvis hun får kornbaseret kraftfoder – har nedsat insulinfølsomhed og dermed øget risiko for at blive forfangen under drægtigheden. Du kan sammenligne det med graviditetssukkersyge hos mennesker. Forskellen på heste og mennesker er dog, at hvor menneske-fostret under påvirkning af glukose og insulin vokser for meget og med en hård fødsel til følge, er føl-fostrets fødselsvægt ikke påvirket af fodringen. Derimod er der mange andre uhensigtsmæssige konsekvenser.
Hos heste kan fostret ikke selv danne glukose via glukoneogenese, og derfor er det afhængigt af at optage glukose fra hoppen. Hvis hoppen så har forhøjet glukosekoncentration i blodet, vil der ske en overoptagelse hos fostret, så føllet fødes med insulinresistens. Dermed er grunden lagt for mulige stofskifteproblemer som EMS hos den voksne hest. Desuden ser man ændringer i føllets væv og organer, som kan påvirke dets præstationsevner senere i livet.
Glukoneogenese er kroppens egen glukoseproduktion, hvor leverens celler omdanner mælkesyre, aminosyrer eller glycerol til glukose.
Hoppens råmælksproduktion påvirkes også af, at hun fodres for godt. Hun giver ikke større mængde råmælk i forhold til moderat fodrede hopper, men kvaliteten af råmælken er anderledes. Det er især antistoffet IgG, som den overvægtige hoppe producerer mindre af. Føllets immunforsvar er de første uger stærkt afhængigt af råmælkens antistofindhold, så føllet fra de overvægtige hopper er bagud på sundhedspoint i forhold til føl med slanke mødre.
Derfor skal du være opmærksom på hoppens huld året rundt. Det kan godt svinge mellem 4 og 6 på 9-skalaen, men ikke mere. Nogle hopper giver meget mælk til deres store føl, og kan ved fravænning være tynde. Her må hoppen godt tage på til hun når huld 6, så hun har noget at tære på, når hun skal producere mælk til det næste føl. Husk blot at være forsigtig med vægtændringer i den sidste del af drægtigheden. Eventuelle ubalancer i hoppens hormoner påvirker fostret.
Læs mere her: Lær tegnene på overvægt at kende: Er hesten for tyk eller bare vommet?
Først de sidste tre-fire måneder
De første 6-7 måneder af drægtigheden er fostret stadig lille, og hoppens foderbehov minder i store træk om behovet til almindeligt vedligehold. Dog med den krølle, at kravet til proteinets kvalitet øges fra 4.-5. drægtighedsmåned. Det er primært proteinets indhold af aminosyren lysin, der indgår i dannelse af binde- og støttevæv, dvs. knogler, sener og muskler. Protein i græsmarksafgrøder har som regel et højt indhold af lysin.
Cirka midtvejs i drægtigheden øges hoppens behov for mineraler samt aminosyren lysin.
På mineralsiden er det primært behovet for mineralerne calcium og fosfor, som øges væsentligt, men også kobberbehovet øges. Kobber er ikke med på figuren fordi det måles i mg, hvor de andre næringsstoffer måles i gram. Hoppens behov for kobber øges med 25% i de sidste tre måneder af drægtigheden i forhold til behovet i starten (fra ca 100 mg/dag til ca 125 mg/dag, afhængigt af hoppens egen vægt).
Som du ser på figuren her, så stiger hoppens energi- og proteinbehov kun ganske lidt i løbet af drægtigheden (drægtighedsmåned 1-11). Efter foling (vist som drægtighedsmåned 12) stiger behovet stærkt, da hoppen her skal producere mælk til føllet. Så det er først efter foling, at hoppen skal spise for to.
En passende mængde foder
Det er altså først i den sidste tredjedel af drægtigheden, at du skal øge hoppens fodermængder, men du kan passende begynde tidligt med at sikre foder af god kvalitet. Det vil sige godt grovfoder, som passer til hoppens behov for energi og protein, suppleret med en god vitamin- og mineralblanding, som passer til grovfoderet og til avlsheste. Dertil kan du supplere med lidt kraftfoder, hvis dit grovfoder mangler næringsstoffer i forhold til hoppens behov.
I en tidligere artikel har jeg vist nogle forskellige fodermidlers energi- og proteinindhold i forhold til hestens behov. Den figur får du lige her, tilpasset avlshoppens behov.
Læs mere her: Årets grovfoder – blev det så vingummi eller pindebrænde?
I figuren har jeg indsat nogle forskellige grovfoderanalyser fra 2023 samt nogle halmfodermidler og sammenlignet dem med avlshoppens behov, afhængigt af om hun er drægtig, højdrægtig eller diegivende. Figuren viser næringskoncentrationen af hvert kg tørstof, hoppen æder hver dag, og hun bør have mindst 1,5 kg tørstof pr 100 kg legemsvægt, gerne 2 – 2,5 kg tørstof. De tre punkter med hoppens behov er beregnet efter, at hun æder 2 kg tørstof pr 100 kg legemsvægt. Som du ser, er det vigtigt at kende kvaliteten af dit grovfoder, så du kan være på forkant med eventuelt tilskud når det er nødvendigt. Nogle af mangelsymptomerne ser du først sent i drægtigheden, eller når føllet er kommet. Derfor bør du altid få taget en analyse af dit grovfoder – eller købe grovfoder med analyse. Og helst inklusiv analyse af mineralerne.
Referencer
Coverdale, J.A., C.J. Hammer & K.W. Walter. HORSE SPECIES SYMPOIUM: Nutritional programming and the impact on mare and foal performance. Journal og animal Science, Vol 93, Issue 7, July 2015. p. 3261-3267
Lawrence, Laurie M. Feeding stallions and broodmares. Kap. 11 i Equine Applied and Clinical Nutrition, ed. Raymond J. Geor, Patricia Harris & Manfred Coenen. Saunders Elsevier, 2013.
PC Horse foderprogram. PC-Horse – START (pchorse.se)
