I en tid, hvor man ofte avler mere og mere livlige sportshest, avler man derimod denne race sådan, at den fortsat er en robust og middelstor trækhest. Den jyske hest (også stavet jydske hest, red.) fra halvøen Jylland i Danmark stammer fra en bestand af indfødte landbrugsheste, der også før i tiden blev brugt som stridsheste.
Dens forfædre kan spores tilbage til det 12. århundrede, mens der findes billeder af danske krigere på heste fra det 9. århundrede, som minder om den jyske hest.
Inden 1800-tallet brugte man stude til at trække ploven i landbruget, og heste blev brugt til ridning og kørsel. Da heste begyndte at vinde indpas i landbruget, var det takket være udviklingen af seletøj. Den jyske hest var skabt til opgaven med dens rolighed og styrke. Den kunne med lethed både trække en plov, køre en vogn og rides.
Redning fra england
Vejen til den store, pragtfulde arbejdshest, man kender i dag, var ikke let. I 1700-tallet slog forsøget med krydsningen af de indfødte forfædre og frederiksborgere fejl. Afkommet var ikke stærke nok til det krævende landbrugsarbejde i marken. Senere blev omkring 50 yorkshire-heste indført for at forbedre bestanden af jyske heste, og dette gik i første omgang godt. Desværre varede succesen ikke længe, for de gode egenskaber blev ikke nedarvet i de senere slægtsled.
Læs også: Gør brandbægermassakre til årets event!
Man indså på dette tidspunkt, at eksperimentet med indførelsen af andre racer var slået fejl. De få renracede jyske heste, der var tilbage, blev omdrejningspunktet for et statssponsoreret bevaringsprojekt. Det førte i 1862 til krydsningen med en engelsk suffolk-hingst, og denne røde hest tilførte racen så meget godt, at projektet lykkedes.
I 6. generation af avlen med suffolk-hesten blev hingsten Aldrup Munkedal født. Han anses i dag for at være den egentlige stamfader til den moderne jyske hest.
Hvordan ser den ud?
Den jyske hest har et middelstort, udtryksfuldt hoved med opmærksomme ører og en lige næseryg. Øjnene er store og klare. Halsen er muskuløs og fleksibel og fører til en middellang ryg med en stærk og bred bagpart. Brystet er markant dybt og skuldrene kraftfulde. Forneden har racen kraftige lemmer med en blød og fin behåring, som starter øverst på piben på for- og bagben.
Selvom der ikke er noget krav til pelsfarve, findes der flest røde individer med lys man og hale, mens grå og sort er en sjælden farve. Ligeledes er der ingen krav omkring hvide markeringer. Den jyske hest er mellem 157 og 164 cm i stangmål.
Lige til øllet
De stærke, jyske heste oplevede deres storhedstid helt frem til starten af det 20. århundrede. Man blev klar over, at det ikke kun var på marken, de kunne bruges. Der var et andet område, der skulle gå hen og blive et historisk landemærke for, hvad man i dag forbinder med den jyske hest.
J.C Jacobsen er navnet på manden, der i 1847 lagde fundamentet for sit ølimperium med opførelsen af det nu verdensberømte Carlsberg-bryggeri. Carlsberg satsede på de jyske heste, der fra starten havde egen kørehal i bryggeriet. Herfra skulle de transportere vogne med øltønder til storbyens mange forskellige forretninger og beværtninger. Dette var midt under den jyske hests storhedstid, hvor den i resten af landet var involveret i alle former for markarbejde.
Bryggerhesten
Selv da biler overtog trafikken i løbet af det næste århundrede, beholdt Carlsberg deres jyske heste. De var perfekte til smutture rundt omkring i storbyen, og de kunne let bevæge sig rundt på brosten, asfalt og sand og tilbage igen. Den jyske hest var – som forventet – fantastisk til arbejdet. Den var både rolig, sund og stærk. Og så krævede den ikke meget foder, hvis man tager dens størrelse i betragtning.
Den pragtfulde jyske hest skabte opmærksomhed og glæde i bybilledet. Den gik hen og fik tilnavnet bryggerhesten. Et navn, som mange danskere i dag kender hesten ved.
Læs også: Skælder du hesten ud?
Tilbage fra storbyen
I 1920 havde Carlsberg omkring 200 heste, mens der i dag kun er fire tilbage på bryggeriet ud af de cirka 1000 på landsplan. Men selvom de i dag er et sjældent syn, så skaber de firbenede bryggeriarbejdere stadigvæk begejstring for byboere og turister, når de er ude på tur. I Randers blev den jyske hest i 1969 hædret med en 6,5 meter høj bronzeskulptur, som var lavet af billedhuggeren Helen Schou.
Tilbage på markerne ses de nu kun sjældent i landbrugsarbejdet. Men de kan stadigvæk opleves på dyrskuer og til begivenheder rundt i landet. Den søde hest er let at genkende med dens robuste skikkelse og flotte, lange hår på benene. Dens dejligt rolige og tillidsvækkende temperament gør den velegnet som ridehest, for de fleste jyske heste er meget glade for mennesker.
Så den jyske hest fortjener en højere popularitet udenfor det lille land mod nord, hvor den for længst har opnået at skrive historie samt arbejdet både i land og by. Den er i dag et levende symbol på det stærke bånd mellem hest og menneske.
Kilder: https://denjydskehest.dk/, https://thyra2005.blogspot.com/2010/04/jutland-horseden-jyske-hest-krup-holme.html, https://www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/animalia/j, https://frederiksbergliv.dk/frederiksberg/bryggerhestene-er-vendt-hjem-nu-skal-de-i-bad-og-have-nye-sko
