Rapport om ridesporten: Kan heste være atleter?

12. januar 2024

Det seneste år har de to nok største nyhedshistorier vedrørende Danmarks hesteland begge handlet om dyrevelfærd. Både sagen om John Byrialsens Viegård Stutteri og Operation X-udsendelsen om Helgstrand Dressage blev dækket af flere store danske (og udenlandske) medier og tiltrak opmærksomhed fra folk, der normalt ikke følger med i hestesport. Samtidigt er opmærksomheden på hestenes velbefindende under konkurrencer støt stigende, og offentligheden er mere observante omkring sportshestes velvære end nogensinde før. Imens at dette har ført til, at rideforbundet har ændret deres regler for at følge med tiderne, så vil mange mene, at der stadig er rigeligt plads til forbedringer.

LÆS OGSÅ: Vi afklarer mysteriet: hvorfor gaber hesten?

Blandt dem, der mener, at der er plads til forbedringer, er Det Dyreetiske Råd. Det Dyreetiske Råd består af medlemmer med baggrunde i både landbrug, zoologi, filosofi m.m. Tilbage i marts 2023 udgav de en 56 sider lang udtalelse om brug af heste i sport. Udtalelsen dækker mange punkter fra træning til konkurrencer og transport, og den kan læses her. Én pointe, som ikke fylder meget i udtalelsen, men som alligevel er i øjenfaldende, er at der bliver sat spørgsmålstegn ved hestes status som atleter. I rapporten står der blandt andet, at det problematiske i ridesporten blandt andet kan opstå, hvis hesten “presses og begrænses på måder, der kan kompromittere deres velfærd”. Hestevelfærd bør og skal altid komme først.

Hestens rolle i sport

Med dette skal det ikke forstås sådan, at rådet er direkte imod, at sport med heste finder sted, men det er derimod tankegangen om, at heste kan beskrives som værende atleter, der bliver bragt op. Hestens status som atlet bliver bragt op i forbindelse med, at Dansk Rideforbund i deres Fælles Bestemmelser for 2023 havde sat et mål om at “udvikle hesten til en “glad atlet””. Problemet ved ordvalget ligger ifølge rådet i, at hestens deltagelse i sport først og fremmest sker på baggrund af menneskers interesse i ridesport. Ordbogsdefinitionen af en atlet lyder “en person, der dyrker atletik eller en anden sportsgren”. Her er det mest ordet “person”, der ikke passer ind, omend heste har masser af personlighed. Selvom dét måske ikke virker vigtigt, ender ordet “atlet” med at hentyde til, at hesten har mere frihed i valget om at være sportsudøver, end det egentligt er tilfældet.

LÆS OGSÅ: Hvad fortæller hesten egentlig med ørene?

Mennesket konkurrerer, hesten rider

At omtale heste som atleter er langt fra det største problem i dansk ridesport. Det seneste år har vist, at der er mere kritiske punkter at slå ned på. Men det skal ikke undervurderes, hvor stor en effekt vores valg af ord har på vores måde at tænke på. Når man beskriver en hest som en atlet, pålægger man den rytterens ambitioner om at vinde konkurrencer og at opnå en stor sportskarriere. Det Dyreetiske Råd skriver: “Der er behov for at anerkende, at hestes deltagelse i konkurrencer alene handler om menneskers interesser og ambitioner.” I modsætning til de fleste menneskelige atleter, er hesten ligeglad med om den ender på første- eller tiendepladsen til et stævne, hvis den gør, som den har lært. De forstår ikke konkurrenceelementet.

Hestene er der for os, og dét skal gengældes

Vores opfattelse af hestens rolle i ridesport er et vigtigt punkt i rejsen mod bedre forhold for sportsheste. Som fan af hestesport skal man huske på, at selvom hestene er stjernerne og hovedattraktionerne i deres sportsgrene, så er de der for os menneskers skyld. Som gengæld kan gøre vores bedste for, at hestene er glade og bliver behandlet pænt, når vi eksempelvis bruger dem til konkurrencebrug – og naturligvis også, hvis vi ikke gør. Det lader til, at rideforbundet har indset, at det ikke er korrekt at kalde hestene for atleter, da ordet nu er fjernet fra deres Fælles Bestemmelser for dette år.

LÆS OGSÅ: Vil Helgstrand-sagen ændre hestevelfærden i Danmark?