Det at have hest sker unægteligt på trods af noget andet – nogle gange på trods af alt. Det betyder ikke, at vi ikke elsker vores dyr – for det er netop det, vi gør. Overalt på jorden, faktisk. Men det er både tidskrævende, dyrt og fyldt med bekymringer at have ansvaret for et 3-600 kg tungt dyr, der aldrig kan svare på ens spørgsmål eller klare det praktiske arbejde i stalden selv. Vi elsker dem ganske enkelt på trods af alt det, der følger med at give dem et godt liv.

Lige præcis dét er kernen hos Malgré Tout. Den franske vending betyder nemlig ‘på trods af alt’ – og så var det i øvrigt navnet på Christian d. 10’s trofaste hest. Malgré Tout har altså fået sit navn, fordi målet er at hjælpe jer godt igennem alt det, der følger med at have hest – glæder såvel som frustrationer. Derfor har vi på Facebook spurgt jer, hvilke forhold og oplevelser, som I trodser for til gengæld at leve et liv med heste omkring jer. Det er der kommet 12 indsigtsfulde pointer ud af. Ifølge jer, elsker vi nemlig vores heste på trods af:

1 MANGLEN PÅ PENGE
På trods af, at hestene udhuler vores pengepung, og vi må vende hver en femøre for også at have råd til os selv. De spiser for mere end hele familien, kræver nye sko hver sjette uge og må lidt for ofte have dyr(!)lægen forbi. Til gengæld må vi se langt efter ture i biografen, rejser til udlandet og dyre middage. Trods de økonomiske kvaler, så elsker vi dem, for alt, hvad de giver os, er meget mere værd end pengene i sig selv.

2 BEKYMRINGERNE
På trods af bekymringerne om, hvorvidt de kære heste nu trives; om der går betændelse i det lille sår på benet, om alle fire sko bliver siddende til stævnet i weekenden, og om de nu kan lade være med at komme til skade ude på folden. Hvis bare de kunne tale, så ville vi være mange uroligheder foruden. Alligevel tager vi det med i købet. Et eller andet sted er bekymringerne jo med til at gøre båndet til hestene endnu stærkere.

3IRRITATIONERNE
På trods af irritationerne over ødelagte dækkener, unoder under træning, tiggen på staldgangen og en udpræget mangel på fornemmelse for døde tings harmløshed. Det kan irritere os mere end noget andet, at heste ikke bare kan tænke og agere ligesom os selv, og alligevel er det også det, som er med til at gøre det hele sjovt. For engang imellem giver irritationerne også anledning til smågrin og høj latter, og det ville vi bestemt heller ikke være foruden.

4RISIKOEN
På trods af, at man i hestens selskab altid løber en risiko. For ridsporten er farlig – og hestens instinkter lige så. Selvom vi ofte må forklare uvidende, at heste ikke besidder vrede og derfor ikke tilsigtet kan finde på at gøre nogen ondt, så er deres flugtinstinkt i kombination med deres halvt tonstunge kropsvægt ikke noget, man skal spøge med. Og det er vi heldigvis helt klar over.

5 SKADER OG SYGDOMME
På trods af, at hestene indimellem bliver halte eller syge, og vi ikke ved, hvornår de bliver friske igen – og om de nogensinde bliver det. Det kan også ske, at vi selv kommer til skade; at vi bliver smidt af, styrter eller får hestens baghov at mærke. Måske gør det os ligefrem ude af stand til at sætte os op igen. Trods en skadet hest eller rytter, bruger vi dog gerne alt vores tid på at nusse og hygge om de varme muler, ae den bløde pels og blive blød i knæene over de undskyldende øjne.

6FRUSTRERENDE RIDETURE
På trods af stævner og riderture, der ikke altid går, som man håber på. Når hesten altid river ned på en okse eller bare ikke forstår, hvad en øvelse går ud på. Når den gang på gang løber med dig i hjørnet eller bukker ved E. På trods af et par frustrerende rideture, så ved vi, at de gode nok også skal komme – og derfor hænger vi altid i.

7 AFHÆNGIGHEDEN
På trods af den evige afhængighed. Enten den praktiske, hvor vi har ansvaret for at lukke heste ud og ind fra fold, give dem mad og muge deres bokse; eller den mentale, hvor vi ikke kan undvære lugten af hest, fællesskabet i stalden, tosomheden med hesten og følelsen af dens bevægelser under os. Vi tager sjældent væk i længere tid, for vi kan hverken efterlade eller undvære de kære dyr. Til gengæld får tiden med hestene os til at glemme alle problemerne derhjemme, på jobbet eller i skolen – og det er vist ikke det ringeste at være afhængig af.

8 MANGLEN PÅ FORSTÅELSE
På trods af andre menneskers mangel på forståelse, interesse og indsigt. Ofte er det prisen målt i tid og økonomiske udgifter sammenlignet med den korte tid, man rent faktisk sidder på ryggen af hesten, som nogle mennesker ikke begriber, at vi gider ofre. Heldigvis bliver vores forhold til hesten og passionen for sporten ikke mindre deraf, og vi kan kun glæde os over, at vi selv har været så heldige at falde pladask for det.

9 ØDELAGTE PLANER
På trods af de dage, hvor tingene langt fra går som planlagt. En sko bliver smidt, og vi må droppe turen i skoven. Dækkenet er blevet til et gennemhulet stykke legetøj, og vi må haste til nærmeste rideudstyrsbutik inden de lukker for at købe et nyt. På sådanne dage må drømmen om en lækker ridetur ofte droppes, badet klares på få sekunder og vi kommer – endnu engang – for sent til familiefødselsdagen. De dage bliver vi aldrig helt gode venner med.

10 MUDDER, VAND, KULDE OG HÅR
På trods af mudder om efterår, bidende kuld om vinteren, hår overalt om foråret og gedigne regnbyger, selvom kalenderen siger højsommer. At have hest i det danske vejr er og bliver en omskiftelig affære. Vi har altid møg på fingrene, fældehår i munden, mudder op til knæene og en bil, der ligner en mødding – og alligevel er tiden i stalden det bedste vi ved. Hestemennesket er ganske enkelt en robust støbning.

11 MINDRE TID TIL FAMILIEN
På trods af, at manden altid må stå for aftensmaden og børnene ofte vente med spørgsmålet “Hvordan er det gået i skolen?” til det næsten er blevet sengetid. Hesten er og bliver en del af familien, så vi forsøger altid at finde tid til både den og familien hjemme i stuen. Nogle gange lykkes det bedre end andre, og det er et kompromis vi har forenet os med. Vi prøver stadig at overbevise kæresten eller manden om det samme.

12 DET SVÆRESTE FARVEL
På trods af, at vi en dag skal sige det allersværeste farvel. Vi ved, at vores hjerte vil blive knust i tusind stykker, og at det vil tage tid at samle dem op. Enhver hesteejer frygter dagen, men alligevel er vi klar til, at den kommer. Så kan vejret gøre, hvad det vil, alle de uinteresserede mennesker kan se uforstående til, og familien derhjemme må vente for en stund. For på trods af alle de gange, du har været frustreret, bange, bekymret og irriteret, så har hesten også givet dig noget, du aldrig får igen. Når den firbenede en dag tager herfra, så skal der være plads til at lappe såret sammen – for det bliver rigtig stort.

Tak for alle jeres input!
Vi kan uden tvivl konkludere, at hesteejere på én gang er stædige og forstående, ivrige og tålmodige, robuste og følsomme, benhårde og ualmindeligt kærlige. Det samme er hestene – så hvor mon vi har det fra? Du og din hest er der for hinanden – på trods af alt – og det kan du godt være stolt af!