Astma er en lidelse, som de fleste af os er bekendt med i, i form af enten selv at være påvirket af det, eller at kende nogen, som er. Det er estimeret at cirka 3% af verdensbefolkningen lider af astma i forskellig grad. Dette tal er meget højere hos heste, hvor det menes at være helt op til 15% af heste på den nordlige halvkugle, der lider af en astmatisk lidelse. Dette er der flere årsager til, heriblandt at astma hos heste er en paraplyterm, som dækker over flere forskellige sygdomme. Når man snakker om astma hos heste, også kaldet Equine Astma, er sygdommen opdelt i henholdsvis mild og svær astma. Mild astma giver sig mest til udtryk i nedsat præstation og til tider hoste. Svær astma findes oftest hos ældre heste, og påvirker også hestens vejrtrækning i hvile. Begge typer har tilfældes, hvordan du som hesteejer kan være med til at mindske symptomerne. Her vil vi gennemgå hvordan man optimalt fodrer sin hest, hvis den har astma.
Fælles for heste med astmalidelser er at de er ekstra følsomme over for skimmel, støv og andre små luftpartikler. Derfor er det her vigtigere end normalt at sørge for, at ens hest kan græsse udenfor så ofte som muligt. Når vinteren byder sig på, og man ikke har bedre muligheder end hø, er det vigtigt at dette hø er så rent som muligt. For at sørge for dette, er der nogle forskellige retningslinjer, som man kan følge.
LÆS OGSÅ: Spiser din hest jord?
Vådgøring af hø
For det første kan man give sin hest højkvalitetshø, der er så rent som muligt. Herfra kan man vaske høet ved enten at dampe det eller lægge det i blød. Det er vigtigt at man ikke blot skyller høet, da dette ikke betydeligt fjerner støvpartikler. Derimod halverer de andre metoder mængden af støv i høet. Selvom dampning desværre langt fra er en mulighed for alle, er det nok den mest optimale metode til at rense høet, da den bevarer flere næringsstoffer end de andre metoder. Man kan prøve sig frem med at rense hestens hø på forskellige måder – hvis du kan mærke at din hests symptomer bliver mildere ved at du blot hurtigt lægger dens hø i vand, så er der ikke noget galt med dét. Når din hest er færdig med at spise, er det vigtigt at fjerne den overskydende hø, så denne ikke samler støv og danner mug.
Hvis din hest er svært astmatisk, kan det muligvis blive nødvendigt at skifte over til alternativer som eksempelvis høpiller. Disse kan også vådgøres og dermed yderligere mindske mængden af åndbåre partikler, der kan være til gene for hesten. Husk dog på, at heste meget hurtigere indtager høpiller og derfor ikke opnår den lange tyggetid som er nødvendig, både for hestens mentale og fysiske helbred. Sørg derfor for, at fodre i små mængder, flere gange om dagen.
LÆS OGSÅ: Sæt din tynde hest i god form igen
Andre punkter at være opmærksom på
En yderligere faktor at være opmærksom på, er hvordan eksempelvis perioder med høje pollental kan give yderligere irritationer for de astmaramte heste. Hvis man oplever dette, er det en god en idé at holde sin hest mere indendørs i disse perioder. Man skal også være særligt opmærksom på sin hest i perioder med høj varme og høj luftfugtighed, da dette også påvirker mængden af åndbare partikler, der kan skabe gene.
Sørg for, at mindske støvniveauet i stalden ved at feje, lufte ud og eventuelt opsætte et ventilationssytem, som kan holde luften ren, hvis behovet er det.
Selvom alle disse ting er vigtige, skal man huske på at observere sin hests symptomer løbende. Hvis man oplever markant nedsatte symptomer hos hesten efter kun at have gjort få af de ovenstående ting, skal man overveje, om det er værd at gøre resten, da mange af foretagende har en negativ effekt på hestens kost. Når man vasker eller erstatter hø, er der mange næringsstoffer, som går tabt. Som altid er det også vigtigt at rådføre sig med en dyrlæge, hvis man er i tvivl om, hvad der er den rigtige måde at håndtere situationen på.
LÆS OGSÅ: Hvorfor vil hesten ikke spise sit hø?
Kilder:
Kentucky Equine Research
Selecting Forages for Horses Diagnosed with Equine Asthma – Kentucky Equine Research (ker.com)
Horses and Asthma: An Overview – Kentucky Equine Research (ker.com)
Evidensia:
Astma hos hest (Equin Astma) | Evidensia
Sanni Hansen – Dyrlæge og Lektor – KU Universitetshospitalet for store husdyr
https://www.uanvendelig.dk/astma-hos-heste/