På under tre år har Marianne Vesterholt fået konstateret sclerose, hun er kommet alvorligt til skade efter et styrt fra en hest, og hun har brækket anklen for lige at runde tre lange år af. Derudover har hun solgt en hest samt købt en ny, som pådrog sig en skade kort tid efter, hun havde købt den. Det er dog ikke noget, hun lader sig stoppe af. Hestene fylder om muligt endnu mere i hendes liv, end de gjorde før sclerosen og de mange brud på hendes krop.
Da Marianne Vesterholt var barn, var hestene en fast del af hendes hverdag, men som det så ofte sker, ebbede interessen ud. Der var andre ting, som begyndte at fylde i teenageårene. Op igennem sine tyvere genoptog Marianne hestene – lige indtil der kom mand, børn og karriere samt et hus i Dronninglund ind i billedet.
”Jeg red lidt forskellige heste i området, og jeg var ude at dømme lidt til stævner, men det var for hårdt med 40+ timer på arbejdet og en familie, som også skal passes,” forklarer Marianne.
Læs også: Dyrlæge Michael Sinding: Ryttere bør være bedre til at gå på kompromis
Skæbnen ville, at hendes yngste datter alligevel blev draget af hestene. Da hun var omkring otte år gammel, fik hun sin egen pony – som dog krævede en del forældreopbakning og engagement. Derfor begyndte Marianne at undervise lidt i rideklubben i Dronninglund, og med tiden blev begge hendes piger inkarnerede hestepiger.
Fra stress til sclerose
Indtil starten af 2020 var det igennem undervisning i rideklubben, at Marianne fik klemt hestene ind i sit liv, men det ændrede sig pludseligt. Marianne begyndte at opleve følelsesforstyrrelser over maven, og på det tidspunkt troede lægen, det var stress. Derfor endte Marianne med at sige op på sit arbejde, men 14 dage inden opsigelsesperioden ophørte, blev Marianne syg.
”Jeg skulle overnatte på min datters skole, og jeg får det så pludseligt dårligt om morgenen. Jeg er helt udmattet, svimmel og virkelig bare utilpas. Det var som om, det hele drejede rundt, og jeg begyndte at kaste op hvert kvarter i løbet af den her weekend.”
Mariannes mand Steffen ringer til lægevagten, men dagen efter var de nødt til at tage derop fysisk. Her var der mistanke om et maveonde eller en madforgiftning, og Marianne blev på sygehuset. Svimmelheden fortsatte, da Marianne kom hjem, og hun tog derfor kontakt til egen læge igen.
”Han tror, det er en virus på balancenerven eller øresten. De laver en masse undersøgelser på mig, men de finder ikke noget. Derfor vil de have mig i en MR-scanner. Jeg går helt i chok, da han tager telefonen og ringer til sygehuset for at få mig indlagt.”
Læs også: Mistede benet ved en fejloperation – nu vil hun ride VM
Men selv efter en lang række prøver og undersøgelser, var der ikke noget at se. Derfor blev Marianne undersøgt af en øre-, næse- halslæge, men ingen kunne helt svare på, hvad Marianne var indlagt med. Hun blev udskrevet, men da hun igen er ved egen læge få dage efter, var han i chok over at se Marianne i klinikken.
”Lægen får sat gang i en MR-scanning, og jeg får lavet den hurtigst muligt. Allerede dagen efter ringer han tilbage. Jeg stod oppe i stalden, da han fortæller, at han er bange for, at jeg har sclerose. De har fundet 20 pletter på min hjerne.”
Det kom bag på Marianne som på mange måder ikke følte sig syg på det tidspunkt – i hvert fald ikke noget alvorligt eller langvarigt.
Herefter fulgte der igen en række undersøgelser, men denne gang bliver der også taget en lumbalpunktur i rygmarven. Ved en lumbalpunktur bliver der udtaget rygmarvsvæske for at tjekke, om man er angrebet af sclerose i rygmarven. Marianne har 20 pletter på hjernen og fire pletter på ryggen, og det er pletterne i ryggen, man er bange for sætter sig til handicaps.
Derfor var beskeden klar: Marianne havde sclerose.
Sclerose er en autoimmun sygdom (en kronisk tilstand, som gør, at immunsystemet skaber en betændelsesreaktion (inflammation) i et eller flere organer), der nedbryder dele af nervecellerne. Derved bliver nerverne påvirket, så de ikke kan kommunikere ordentligt med centralnervesystemet. Det betyder, at kroppen kommer til at fungere dårligere end ellers.
Symptomerne kan variere meget, men ofte vil de være:
- Føleforstyrrelser eller prikken i kroppen
- Nedsat muskelkraft
- Synsforstyrrelser
- Balanceforstyrrelser
- Træthed eller mathed i kroppen
Kilder: Schleroseforeningen og AUH
En ny hverdag
Herefter begynder en ny virkelighed og mange års dialog med kommunen om, hvordan Marianne kunne støbe sit arbejdsliv og sin tilværelse sammen med de nye livsvilkår, hun og hendes familie stod i.
“Det var en virkelig hård besked at få. De første 14 dage sad jeg i sofaen, fordi jeg ikke vidste, hvad der kunne lade sig gøre. Men derefter fik jeg hevet mig selv op, og jeg har forsøgt at tage noget kontrol over sclerosen. Jeg har lovet mig selv, at jeg virkelig skal gøre noget for at undgå, at den tager for meget kontrol over mit liv. Det er nok også den mentalitet, jeg er vokset op med; der er én vej, og det er fremad.”
Læs også: Læserhistorie: Ulykken, som ændrede alt
Sclerosen har krævet en række justeringer i Mariannes hverdag, men med tiden har hun fundet en ny hverdagsrutine, som fungerer.
”Jeg er på sygehusets scleroseambulatoriet en gang om måneden for at få medicin i drop, hvor vi sidde 3-4 sammen og får medicin på samme tid. Der bliver hele tiden forsket i behandling, og man håber på at kunne finde en kur en dag. Men indtil videre kræver min sclerose, at jeg får den her medicin resten af mit liv, hvis ikke min sygdom forværres, eller der er noget, som forandrer sig. Jeg bliver enormt hurtigt træt, så jeg har brug for at sove midt på dagen. Derfor skulle jeg også finde ud af, hvordan og hvor meget, jeg kunne arbejde.”
Træthed, eller fatigue, som man også siger, er et af de mest almindelige symptomer hos mennesker med sclerose. Tre ud af fire angiver træthed blandt de tre mest generende symptomer. Cirka hver femte oplever, at trætheden er det værste symptom.
Definitionen på træthed/fatigue er en subjektiv mangel på fysisk og/eller mental energi, som patienten oplever påvirker almindelige aktiviteter. Man skelner mellem træthed og udtrætning og fysisk og mental træthed/udtrætning.
Kilde: Scleroseforeningen
Nyt køkken eller hest?
Aftalen blev 14 timers arbejde om ugen, som gav Marianne mulighed for at sove midt på dagen og derefter tage i stalden med sine piger – og ikke mindst passe sin på det tidspunkt nyerhvervede hest.
For allerede kort tid efter diagnosen, fik Marianne udbetalt forsikringspenge, og der var ingen tvivl om, hvad pengene skulle bruges på.
”Nogle familier ville måske vælge at bruge pengene på et nyt køkken eller en rejse, men for os var der ingen tvivl om, at pengene skulle bruges på en hest. Min mand støttede heldigvis op om det, fordi han kunne se, hvor meget livsglæde hestene giver mig. Det har været fantastisk at have en mand, som har støttet mig.”
Egen hest
På daværende tidspunkt havde lægen allerede anbefalet handicapridning. Noget, som Marianne tidligere havde prøvet kræfter med som hjælpetræner, men hun havde ikke troet, at rollerne en dag skulle være byttet rundt. At det var hende, som skulle sidde der som handicaprytter med sclerose. Derfor var hun ikke i tvivl om, at det var nu, hun skulle have egen hest igen.
Valget faldt på den røde dansk varmblod Zohair, som Marianne købte i maj 2020. Ekvipagen nåede dog kun at have et halvt års tid sammen, da Marianne igen blev ramt af uheld i starten af december 2020.
”Han bliver forskrækket for noget inde i ridehallen på Dronninglund Rideklub, og jeg falder af. Jeg brækker fire ribben, brækket kraveben samt får trykket den ene lunge og knækker en fortand.”
Efterfølgende måtte Marianne sande, at hun var blevet utryg ved Zohair. Hun endte med at sælge ham til dressurrytteren Moisés Jover Azuar og hans kæreste Natasja Stienstra. Det blev starten på et venskab, som den dag i dag forsat er centeret omkring kærligheden til hestene og ridning.
Zohair er en rød DV vallak efter Zodiac. Marianne købte ham som femårs. Marianne havde på det tidspunkt kigget på en del heste. Valget faldt på Zohair. Han virkede sød og rar, men også fordi det stod tydeligt frem, at han var en hest, der ville kunne komme langt i dressuren, hvis han fik den rette træning.
”Natasja og Moises endte faktisk med at hjælpe mig med at finde en ny hest. I juni 2021 får jeg Scott hjem, og Moises hjælper mig rigtig meget. Han underviser mig, men han er også en kæmpe mental støtte for mig. Han tror virkelig på mig, og det betyder enormt meget for mig.”
Marianne begyndte at få regelmæssig undervisning af Moises, som løbende har støttet hende til både træning og stævner.
Lescott er en DV vallak på 13 år og er efter L’espoir. Marianne købte Scott fra Katrinelund efter salget af Zohair. Scott blev valgt og købt som en dressurhest, der gerne skulle give Marianne en god tur hver gang. Desuden skulle han kunne holde til at holde en fridag uden at blive varm af den grund.
Træning med Trine
Igennem Natasja hørte Marianne om Trine Brix, som er uddannet fysioterapeut og arbejder ved FysioDanmark i Aalborg. Hun fik sammensat et træningsforløb til Marianne samt en anden rytter, som også har sclerose. De to ryttere træner sammen i en time ad gangen to gange om ugen med et program, som Trine Brix har lavet til dem. Ingen af dem havde den store erfaring med styrketræning, før de fik konstateret sclerose.
”Kirstine og jeg har trænet sammen siden foråret 2023, og det fungerer virkelig godt! Selv om vi er meget forskellige, så er vi bare gode sammen. Kirstine er god til at presse mig til lige at få lidt flere kilo på. De morgener, hvor jeg synes, det er lidt hårdt at komme afsted, ved jeg, at Kirstine venter på mig, så det er der også noget forpligtende i. Så får vi også lige snakket lidt hest, når vi varmer op.”
Begge ryttere sætter nemlig pris på det sociale samvær, men for Marianne kan hun også både se og mærke forskel på hendes opstilling i sadlen.
Læs også: Q&A: Severo Jurado López om at være herre i egen stald
Selv om Marianne som udgangspunkt oplever træthed som følge af sclerosen, er hun nemlig ikke i tvivl om, at den fysiske træning også gør godt for sygdommen.
”Jeg synes jo, at alle ryttere burde træne ved siden af deres ridning. For mit eget vedkommende kan jeg i hvert fald se, at jeg har fået en mere stabil coremuskulatur. Jeg kan godt have en tendens til at læne mig tilbage i sadlen, men der kan jeg virkelig se en forskel, efter jeg er begyndt at træne med træningsprogrammet fra Trine de her to gange om ugen.”
Der er flere fordele ved at kombinere ridning og sclerose.
- Styrker muskulaturen, koordinationen og balancen
- Kan mindske spasticitet/muskelspændinger samt smerter og uro i kroppen
- Giver mulighed for at komme ud i naturen og styrker den mentale trivsel igennem sanseindtryk og samvær med hesten
- Vedligeholder både styrke og funktion
- Et frirum fra sygdom, hvor der er fokus på samværet med hesten
- Funktionel træning af hele kroppen og hele sanseapparatet
- Giver et bedre flow i kroppen, når spændingerne slippes
Hvordan ridningen foregår, hvis man har sclerose, er meget forskellig. Det afhænger af graden af sclerose. Nogle ryttere kan ride rundt helt selv, hvor andre har behov for en bagrytter, som kan støtte op.
Kilde: Per Mosegaard, ridefysioterapeut ved Allerup rideterapi og ridefysioterapi med 25 års erfaring inden for rideterapi og sclerosepatienter
Forfulgt af uheld
Imens Marianne har trænet sin egen krop, formår hun også at holde træningen af Scott ved lige – og det er på trods af, at hun i februar 2022 selv brækkede anklen.
“Jeg faldt ned af rampen op til møddingen, så jeg brækker anklen. Min ankel brækker fra skinnebenet i den ene side og alle ledbånd på indersiden blev rykket over. Jeg fik opereret en titaniumsplade og syv skruer i anklen for at få den stabil. Moises sørgede for at holde Scott i gang, samtidig med at jeg havde nogen til at longere ham et par gange om ugen. Steffen og mine piger sørgede for at passe hestene i den periode hvor jeg ikke selv kunne.”
Nye muligheder
Som om sclerose, et svært salg af Zohair og en brækket ankel ikke var nok, blev Scott skadet i januar 2023. Uheldene virker til at stå i kø, men det er ikke noget, som stopper Marianne. Tværtimod formår hun at blive ved med at se fremad og søge løsninger samt nye udfordringer.
”Moises har blandt andet givet mig muligheden for at prøve en syv-års hingst – sådan en hest, som jeg aldrig selv ville kunne komme i nærheden af, så det var en kæmpe oplevelse! Moises har troet på mig igennem både sygdom og skade, og jeg er så tryg ved at arbejde sammen med ham.”
Desuden har Marianne også haft mulighed for at låne nogle heste ved Uggerhalne Sportsrideklub hen over sommeren til lidt stævner og den ugentlige ridning, som har vist sig at være så god for Mariannes krop.
Hun har blandt andet lånt DV vallakken Danny (Grand Danois) på otte år. Han har været ejet og redet hos Helgstrand, men er nu ejet af Uggerhalne Sportsrideklub, der bruger ham i deres elevskole.
Genoptræningen af Scott så småt i gang med masser af skridtarbejde, før ekvipagen langsomt kan starte op med lidt trav igen.
“Jeg lovede Natasja, at jeg ikke selv satte mig op som den første, da han skulle rides igen efter syv måneders boksro. Hun sagde det til mig to gange for at være sikker på, jeg ikke gjorde det.”
Marianne fik da også en anden rytter til at tage første tur. Heldigvis er genoptræningen gået godt indtil videre. Selv om Moises og Natasja er flyttet til Holland, er de fortsat en stor del af Mariannes liv.
“Jeg er enormt glad for Scott! Moises tror virkelig også på os – men lige nu skal vi bare lige så stille i gang igen og finde hinanden.”
Fremtiden
Som det ser ud nu, har Marianne fundet en ny hverdag med sclerosen. En hverdag, hvor hun et langt stykke hen ad vejen kan gøre de ting, hun gerne vil – og der er ingen tvivl om, at det er hestene, som fylder rigtig meget.
”Til efteråret skal jeg starte i flexjob 12 timer om ugen som rideskoleassistent ved Uggerhalne Sportsrideklub. Det kan jeg passe siden af min egen træning og ikke mindst genoptræningen af Scott.”
Læs også: Nyt om pararidning: Skal udbredes til klubniveau og på tværs af discipliner
Desuden skal Marianne og hendes mand overtage et nedlagt landbrug, hvor det er planen, at alle hestene skal hjem at gå. Selv om parret har bygget et helt nyt hus sammen, blev det sat til salg, så drømmen om at få hestene hjem kan blive indfriet – og ikke mindst en anden drøm, som også fylder for Marianne.
“Jeg drømmer om, at jeg engang kan tilbyde ridning til andre med sclerose. Det vil jeg virkelig gerne unde andre scleroseryttere. Det er nok ikke lige med det samme, men jeg har bare selv oplevet, hvor meget godt, der kommer ud af ridning, når man har sclerose.”
Pararytter
Marianne har også fået status som pararytter, og det er både på godt og ondt.
“Jeg vil helst ikke spejle mig i andre parayttere eller andre menneske med sclerose og tænke på, at det bliver værre. Jeg vil gerne holde fast i mit liv, som det er nu i så lang tid, som jeg overhovedet kan. Man kan man ikke se mit handicap, og det er jeg rigtig glad for. Jeg ser mig som pararytter i den gode ende. Jeg synes virkelig, Scott og jeg har noget at byde ind med. Jeg drømmer om, at vi kan ride DM sammen, eller at jeg kan låne en hest, hvor vi kan opnå det.”
Sclerosen var uden tvivl en mavepuster for Marianne, som forinden da havde fuld fart på tilværelsen, men måske den også har bragt noget godt med sig.
“Jeg tror ikke, jeg havde været her, hvis ikke det var for sclerosen. Så havde jeg bare blæst derud af, som jeg gjorde før.”
“Der er ingen tvivl om, at jeg synes, at sclerose er en forfærdelig sygdom. Jeg bliver rigtig ked af det, når jeg hører, hvor svært det kan være at starte til ridning med sclerose, fordi der er rigtig lang ventetid.”
Udover titlen som pararytter er sclerosen dog ikke noget, Marianne tænker over, når hun er i stalden – tværtimod.
”Hestene spørger ikke. De er der bare – og de er glade, når jeg er der. Der kan jeg bare få lov til at være Marianne.”
- Tal fra 2023 viser, at der i Danmark er omkring 18.000 mennesker med diagnosen multipel sclerose, hvor af omkring 2/3 er kvinder.
- I England var der i 2021 omkring 130.000 mennesker med multipel sclerose, og her antog man at der findes omkring 2.500.000 menneske verden over, som lever med mulitpel sclerose
