Den islandske hest har som bekendt nogle helt unikke gangarter. Tølt og pas er med til at gøre den til en særlig og meget elsket hesterace, også her i Danmark. Her hjælper den erfarne islænderrytter Rasmus Møller Jensen dig med inspiration til, hvordan du kan træne gangarten tølt, og giver dig gode råd til, hvordan du håndterer de mest typiske udfordringer.
Læs også: Islandske heste, natur og livsglæde: “Det er bedre end at meditere”
Den behagelige tølt
De fleste, der har prøvet at ride tølt, kan blive enige om, at det er ganske behageligt. Der mange, som for eksempel nyder at ride en tur på en islænder, som bare tølter derudaf, imens det skønne vejr og naturen nydes.
Grunden til, at tølt ofte er så behagelig, er, at selve tølten er en firtaktet gangart, der har den samme benflytningsrækkefølge som skridt. Derfor er der altid et eller to ben i jorden, hvilket gør, at hestens ryg ikke bevæger sig særlig meget – og derfor er det ofte en særlig behagelig oplevelse.
De mange forskellige stævneklasser
Til stævner er der mange forskellige klasser, hvor tølt er en del af programmet. Man kan for eksempel deltage i firegænger-klasser, hvor tølt er en af de fire gangarter, eller man kan deltage i en specifik tølt-klasse. Når man rider tølt til stævner, kan det være i forskellige slags tempi: valgfrit tempo, langsomt tempo eller hurtigt tempo. Samtidig er der klasser, der fokuserer på temposkift under tølten, hvor man for eksempel skal øge tempoet på langsiderne. Der findes endda også en klasse, som eksempelvis T2, hvor man kan tølte for helt løse tøjler.
Når tølt bliver bedømt til stævner, er der primært fokus på, at takten er ren, hesten har rummelige og høje bevægelser, at hesten har en god bæring og en engageret overlinje, samt at kommunikationen mellem hest og rytter foregår på en korrekt måde, hvor hesten respekterer rytterens hjælpere.
Rasmus Møller Jensen er islænderrytter og har haft med heste at gøre hele sit liv. Allerede da han var 16 år gammel rejste han til Island og arbejdede et år som hestetræner. Det fortsatte han med på fuldtid, efter han kom tilbage til Danmark. Rasmus er desuden et kendt ansigt på det danske islænderlandshold, og han har vist cirka 400 heste frem til kåringer. Nu driver han træningsstalden Flødalgaard sammen med sin kone, Theresa Meldgaard.
Vigtigste træningselementer
For at opnå den korrekte tølt, skal der naturligvis trænes. Når det sker, er der nogle ting, som er vigtigere end andre. Her lægger Rasmus Møller Jensen især vægt på, at rytteren skal have et afbalanceret sæde og vide, hvordan han eller hun skal bruge det. Det gælder for eksempel om at have styr på, hvornår man bør drive frem, og hvornår man bør være passiv.
Man skal både kunne aflaste hesten og give den plads, men også kunne sætte sig ned og bede hesten om at arbejde – selvfølgelig alt efter, hvad der er behov for. Rasmus sammenligner det med, at man skal have kontrol over sin vægtfordeling.
”Mange udfordringer kan stamme fra rytterens sæde,” forklarer han.
”En rytter, der er låst og spændt i sit sæde, kan gøre enhver hest småt gående og stiv. Samtidig kan en rytter, der aldrig sætter sig ned og beder hesten om at arbejde, gøre hesten lang og kedelig. Så man skal have kontrol over sin krop. Dette skal man variere, alt efter hvad hesten har brug for.”
Læs også: Opdatering på blood mares i Island: Strammere restriktioner
Hvor meget kan hesten i forvejen?
En anden vigtig ting at være opmærksom på er vigtigheden i at tilpasse sig til hestens uddannelsesniveau. Rasmus pointerer, at man som rytter bør sætte sig ind i, hvad hesten allerede kan og ikke kan og arbejde ud fra det.
”Der skal være samspil mellem hestens uddannelsesniveau og rytteren. Det hænger også sammen med, at rytteren kan forstå hesten, samt mærke hvordan hesten går. Rytteren skal altså have en forståelse for, hvornår hesten eksempelvis takter rent i tølten, eller hvornår den har en uren takt. Derfor er det vigtigt, at rytteren suger al viden til sig og holder fast i sine erfaringer.”
For at have fokus på dette anbefaler Rasmus, at man får regelmæssig undervisning, eller at man filmer sig selv ride, så man kan se det efterfølgende og tage ved lære af det.
Det sidste, Rasmus lægger vægt på her, er, at før man går i gang med at træne tølt, skal man sørge for, at hesten har lært sin grundtræning. Grundtræningen af hesten er nemlig en forudsætning for, hvordan det går, når man træner tølt.
”Man skal være sikker på, at hesten forstår ens signaler for eksempel i skridt, så hesten også forstår det i tølt. Derfor skal man altså, som rytter, sætte sig ind i sin hests uddannelsesniveau, være meget opmærksom på sit sæde og have styr på grundridningen.”
Læs også: Pararytter Cecilia Rosell: “Hvis jeg ikke rider, sidder jeg i kørestol efter 14 dage”
De mest typiske udfordringer
I forhold til typiske udfordringer i tølt, er Rasmus hurtig til at forklare, at taktproblemer er de mest hyppige. Her kan der for eksempel opstå udfordringer, hvis hesten enten er pas- eller travbunden i sin tølt.
Det er selvfølgeligt meget forskelligt fra hest til hest, da deres naturlige anlæg for at tølte kan variere meget
”Det kan være afgørende for, hvilke gangarter de selv fortrækker. Nogle islandske heste har for eksempel meget nemmere ved at gå en rentaktet tølt end andre. Udfordringen kommer dog også nogle gange fra rytteren, og at det er derfor meget vigtigt, at rytteren har en forståelse for gangarten.”
Pasbunden tølt
Hvis tølten er pasbunden, ses det oftest ved, at hestens skridtlængde bliver kortet ned. Det kan blandt andet skyldes rytterens sæde.
”Hvis man hele tiden sidder med det samme pres, så kan det resultere i en pasbunden tølt,” forklarer Rasmus. ”Derfor skal man huske, at når hesten gør det rigtigt, så skal man slippe presset og bare følge med passivt. Når man bliver ved med at holde det samme pres, så korter hesten nemlig sin skridtlængde ned og netop derfor findes udfordringen som regel hos rytteren”, uddyber han.
Læs også: Del 4: Simone Hoppe om at træne spændstighed
Sådan bør du træne
Begynd med at varme hesten godt op og løsgør den. Det kan du blandt andet gøre ved at lave nogle løsgørende øvelser og ved at undgå, at hesten går for meget ligeud. Derfor kan du varme op ved at træne en masse bøjning samt at ride på volter, inden du går i gang med tølttræningen. Når du så er i gang, skal du slippe presset og være passiv i dit sæde lige så snart, hesten går godt og har en rentaktet tølt. Ved at lette presset, lærer hesten, at den gør noget korrekt. Når den så tølter, kan du godt fortsætte lidt derudaf, for denne tølt kan du godt træne i længere intervaller.
Travtaktet tølt
En travtaktet tølt er noget helt andet end en tølt, som er pasbunden, og det er derfor nærmest det modsatte, man skal træne.
”Det vigtigste her er at få aktiveret bagparten på hesten,” fortæller Rasmus.
”Man skal nemlig ride hesten op mod en passiv tøjle og aktivere den med sit sæde, så hesten træder mere ind under sig.”
Sådan bør du træne
Træn korte intervaller med tølt og fokuser på at få en rigtig takt i de korte intervaller. En god idé kan være at begynde i skridt og så drive hesten frem i en kort, langsom tølt, hvor du aktiverer bagparten. På den måde får hesten mulighed for at løfte sit bryst og ryg, hvilket giver plads til en øget indtrædning.
Der findes ikke mange heste, som kan tølte. Faktisk er den islandske hest en af de få racer, som kan. Der er stadig uvidenhed om, hvorfor islændere kan tølte, men det kan spores mange, mange år tilbage. Det menes, at der har været fokus på gangarten, fordi den er så behagelig for rytteren. Dette har især været en fordel, dengang hestene var de eneste form for transportmidler i Island.
Læs også: Islændere og springning: Et sjovt afbræk fra den daglige træning
