Beslagsmed Nynne Navntoft var faktisk lige ved at opgive drømmen om at blive beslagsmed efter mange års forsøg på at bevæge sig ind i den noget mandsdominerede branche. Efter fire års hårdt og dedikeret arbejde er det lykkes hende, og i dag arbejder hun som selvstændig beslagsmed med flere hundrede heste og ejere som kunder.
Når du ringer til en smed, vil det oftest være en mand, som kommer ud for at beskære og sko din hest. Den skævvridning har Nynne Navntoft gjort op med. Hun brænder for faget, og hun brænder for at give vores heste de bedste vilkår med gode, stærke og sunde hove – de fire hjerter, som beslagsmedene kalder dem.
Nynne har næsten altid vidst, at hun skulle være beslagsmed, men omverden var ikke helt enig de første år. For Nynne har det vigtigste været at klø på, selvom det ikke har været nemt.
Nynne er 27 år og bor på Amager, men hun har netop købt en byggegrund.
· Hun har haft med heste at gøre stort set hele livet, og hun har både haft egen hest og parter, men lige nu er ridningen sat på pause til fordel for arbejdet som selvstændig beslagsmed i en periode.
· Har været i lære hos Gardehusaren og læremester Ebbe Andersen.
· I 2016 blev hun uddannet beslagsmed, og efter et kort samarbejde med en anden beslagsmed, blev hun selvstændig beslagsmed et halvt års tid efter endt uddannelse og har i dag Nynnes Beslagsmedie.
· Uddannelsen til beslagmed tager fire år og seks måneder.
· Man lærer både at beskære hestens hove, rette sko til, og man får viden om hestes anatomi og sundhed samt viden om generel omgang med heste.
· Uddannelsen består af et grundforløb på en erhvervsskole på enten 20 eller 40 uger og et hovedforløb, som veksler mellem praktik og skole. Praktikpladsen finder du selv.
Kilde: Uddannelseguiden.dk
LÆS OGSÅ: Smed: Når du synes, din hest er langtået, er det for sent
Hvordan vidste du, at du skulle være beslagsmed?
“Det fandt jeg faktisk ud af, da jeg var ret ung. Jeg red en masse heste i Jylland, da jeg var 12 år, og jeg var derfor ret tidligt oppe om morgenen. Der var smeden i stalden, og jeg gik ned og spurgte ham, om jeg måtte prøve. Det fik jeg lov til og jeg tænkte, at det var meget nemt – indtil jeg så fik prøvet det! Så tog han det hele fra mig og sagde, at det var ikke godt nok.
Det grublede jeg lidt over om aftenen, og jeg tænkte, at jeg ville prøve at kigge, om han var der igen næste morgen – og det var han så. Jeg fik lov at prøve igen, og så gik det meget bedre. Siden da har jeg vidst, jeg skulle være beslagsmed.
Min far er også håndværker, så jeg er altid gået rundt sammen med ham på værkstedet, og jeg vidste, jeg ville lave noget med håndværk fremfor at gå den boglige vej.”
Hvad var det ved faget, som tiltrak dig?
“For mig var det meget det her med, at jeg kunne arbejde med heste og håndværk på samme tid. Det gav mig bare en virkelig god mavefornemmelse. Man mangler ikke noget som selvstændig beslagsmed, men det er til gengæld et job, som slider rigtig meget på kroppen.”
Hvordan var din vej ind i uddannelsen?
“Det var en lang vej. Da jeg havde færdiggjort min folkeskole, tog jeg grundforløbet til smed, og så arbejdede jeg som flyttemand, indtil jeg fik min læreplads.
Jeg søgte i fire år efter én, og jeg skrev ansøgninger, som jeg kørte ud med til stort set alle beslagsmede. Jeg snakkede med næsten alle beslagsmede på Amager, hvor jeg bor. Stort set alle sagde, at jeg ikke kunne blive beslagsmed, fordi jeg var pige, men jeg tænkte hele tiden, at det nok skulle komme til at ske på et eller andet tidspunkt.
Jeg havde faktisk opgivet det efter fire år, men min mor faldt i snak med en, som var kaptajn ved Gardehusaren, og han fortalte, at de nok snart søgte en lærling. Så som 17-årig kørte min far mig derned. De kiggede da lidt undrende på mig, da jeg spurgte, om de snart søgte en lærling. Men derefter kørte jeg derned en gang om ugen for at se, om jeg kunne få en læreplads, og jeg skulle selvfølgelig hele møllen igennem med ansøgninger og samtaler. Men det lykkedes til sidst, og jeg fik en læreplads hos dem.
Det var det fedeste i verden og den bedste dag i mit liv, da jeg fik den læreplads.”
Hvordan er det at være kvinde i den branche?
“Da jeg først blev udlært, oplevede jeg virkelig, at folk tog mig alvorligt. Jeg tog til en masse konkurrencer i min læretid. Der tror jeg, at flere mænd tog hatten af for mig, fordi det gik rigtig godt. Jeg har været til konkurrencer i eksempelvis Norge og Sverige, og da mændene kunne se, at det var noget, jeg brændte for, har jeg faktisk kun fået positiv respons. Nogle gange får jeg nogle lidt spydige kommentarer, og man skal ikke være sart. Man skal kunne se igennem fingrene med de dårlige jokes.
Generelt synes jeg, at jeg begyndte at blive taget alvorligt, da jeg var midt i uddannelsen, og specielt, da jeg blev færdig. Der var fem kvinder før mig, som var blevet udlært, men de var nok af en anden støbning end mig. Jeg er nok ret almindeligt bygget, hvor de andre var lidt kraftigere bygget. Så jeg tror også, der var mange, som skulle se mig an og finde ud af, om jeg overhovedet kunne holde til det.”
Hvad har du oplevet af udfordringer?
“Da jeg søgte læreplads fik jeg ofte at vide helt ordret, at jeg blev valgt fra, fordi jeg var pige, og fordi jeg var for høj. De mente ikke, jeg kunne holde til det. Det blev der ikke lagt skjul på. Men jeg er sindssygt stædig, og jeg var ikke i tvivl om, at det var det her, jeg ville, så det gav mig blod på tanden til at vise dem, at jeg godt kunne det her. Det var virkelig hårdt nogle gange, men det lykkedes jo til sidst.”
Kan du forstå fordommene om kvindelige beslagsmede?
“Både og. Det er selvfølgelig et hårdt job. Jeg var heldig, at jeg fik min uddannelse hos Gardehusaren, for der er lidt en anden tid til tingene, end der er andre steder. Jeg ved, at andre af mine kollegaer har skoet heste fra klokken 07 til 16 og så smedet hestesko til klokken 18 i deres læreplads, og det tror jeg er hårdt.
Derfor har jeg valgt – modsat mange mænd – at jeg også vil have tid til andre ting, såsom styrketræning eller ridning ved siden af. Så kan det i hvert fald sagtens lade sig gøre at være både høj og pige i den her branche.”
Er din tilgang til faget anderledes end mændenes?
“Ja, helt sikkert. Der er mange, som ringer til mig og siger, at deres heste er bange for mænd. Nogle gange er det rigtigt, og andre gange er det ikke. Jeg tror, at meget af det handler om, hvordan man træder ind i stalden; om man er meget frembrusende, eller om man lige bruger ti sekunder på at give heste en godbid og lader den snuse. Jeg tror, det giver en anden føling med hestene, at jeg bruger lidt længere tid på at aflæse dem.”
Har du haft heste, som en mandlig smed har måttet opgive?
“Jeg har oplevet nogle stykker, hvor hesten plejede at skulle bedøves. Der har jeg sagt, at jeg gerne ville komme ud og se, hvad det handlede om. Og nu har jeg fem heste, som jeg den dag i dag kan sko uden bedøvelse, men som ikke kunne det førhen.
Nogle gange oplever jeg også, at hestene er gået i panik, hvis der er kommet en mandlig smed ind, men når jeg står alene med dem, er der ingen problemer. Det sker heldigvis sjældent, men jeg tror, det handler mere om den tilgang, man har til hestene, end det handler om ens køn.”
LÆS OGSÅ: Hjælp hovene på vej: Tid til smed?
Hvad er det bedste ved at være beslagsmed?
“Det er hele arbejdet med heste. Jeg elsker de tidlige morgener i stalden, hvor der er ro, og man kan høre hestene gumle på deres hø. Heste giver så meget tilbage til os, uden vi ved det. Det er virkelig svært at have en dårlig dag, når man arbejder med og omkring dem. Jeg nyder virkelig at komme i en stald og bruge tid med hestene – det er det bedste, jeg ved.”
Hvor lang tid skal du være beslagsmed?
“Forhåbentlig resten af mit liv. Men det kommer meget an på, hvordan resten af tilværelsen former sig. Jeg vil gerne have børn, og kvinders bækken har det som bekendt ikke så godt efter en fødsel, og det passer ikke så godt med at være beslagsmed. Jeg håber, det kan lade sig gøre, men jeg ved, det også kan være svært, fordi jeg har et enkeltmandsfirma, og det kan være svært i forhold til barsel. Så det er noget, jeg tænker meget over.”
Hvad er det hårdeste ved at være beslagsmed?
“Det er selvfølgelig hårdt rent fysisk, men det er faktisk også hårdt psykisk. Nogle gange ringer kunderne og siger, at de skal have deres hest skoet med det samme, og hvis jeg ikke kan komme nu og her, har jeg oplevet at blive skældt ud og kaldt både kælling og inkompetent. Det var nok mest i begyndelsen, men det var enormt hårdt.
Jeg har talt med flere af mine mandlige kollegaer om det, og de har slet ikke oplevet det samme. Det er nok de færreste, som ville kalde en stor mand for en kælling.
Jeg er også kommet ud til kunder, som har fortalt, at de har haft hest i 30 år, så derfor ved de mere, end jeg gør. Der kan jeg godt blive lidt forundret over, hvorfor de så ringer til mig. Så kunne de have fundet en mand på 60 år til at sko deres heste i stedet, men det vil de jo heller ikke. Det skulle jeg lige vænne mig til.”
Taler du med andre kvindelige beslagsmede?
“Ja, efter jeg blev udlært, er der kommet otte piger i lære, så jeg håber lidt, at jeg har været med til at bane vejen. Jeg har fem rigtig gode veninder, som alle er beslagsmede, og vi skriver næsten sammen hver dag i vores Snapchat-gruppe, hvor vi lægger billeder op. Derudover kan vi også vende de trælse oplevelser, hvor vi hjælper og støtter hinanden, og det er bare virkelig rart. Det er nogle problematikker, som min mandlige kollegaer ikke altid har kunnet forstå.
Måske kommer kvinder også til at gruble og overanalysere på nogle ting og tage det meget personligt. Så er det bare enormt dejligt at kunne vende det med pigerne.”
LÆS OGSÅ: 8 sjove ting, du burde prøve at sige til din smed
Hvordan tror du, at fremtiden ser ud for kvindelige beslagsmede?
“Det har jo bare været en mandsdomineret branche i mange år, men jeg synes faktisk, at på de ni år, jeg har været i den, er der sket rigtig meget. Da jeg begyndte i lære, var jeg den eneste pige på hele forløbet. Nu er der kommet fire udlærte kvindelige beslagsmede, og der er fire eller fem i lære nu, så allerede dér er der sket en kæmpe udvikling. Det bliver nok aldrig som i Sverige, hvor der er flere kvinder end mænd, som er beslagsmede. Men jeg kunne godt forestille mig, at der kom en fordeling på 40/60 procent i Danmark om 20 år måske. Der er sket et kæmpe ryk, og jeg kan mærke, når jeg taler med mestre, er der sket noget.
Jeg håber virkelig, der kommer flere kvindelige beslagsmede, for jeg tror, vi kan noget forskelligt. Jeg har også min del af diskussioner til konkurrencer og sådan, men vi kan sagtens grine af det. Det tror jeg ikke var sket for år tilbage.
De kvinder, der er udlært før mig, holder sig ofte lidt mere for sig selv, så jeg tror, de har haft en endnu hårdere vej ind i faget, end jeg havde. Der er blevet løsnet lidt op, siden jeg begyndte, og det bliver hele tiden bedre.”
Du skal brænde for det.
· Vær indstillet på, at du kombinerer hobby og arbejde – det kan både være godt og skidt.
· Følg din drøm og bliv ved, selv om vejen kan føles lidt lang. Tag ud med ansøgninger, ring og gør opmærksom på dig selv.
· Vend afslagene til en drivkraft.
· Hav fokus på din egen fysik.
· Find nogle gode mennesker, som du kan spare med.
Læs mere om Nynnes Beslagsmedie her
Du vil måske også kunne lide
