Myter er der nok af i hestesporten, men hvor mange af dem er der egentlig hold i? Her på redaktionen har vi forsøgt at samle nogle af dem og undersøge, om de holder stik.
Vi har tidligere haft skrevet om myter, som vi har forsøgt enten at be- eller afkræfte. Men i hesteverden findes der rigtig mange myter – og der er løbende nogle, som bliver afkræftet, men der bliver også tilføjet nye med jævne mellemrum.
Myte 1: Jo højere hest, jo højere kan den springe
FALSK. Der er ingen garanti for, at din hest på 170 kan springe de høje S-klasser – og din pony på 130 cm kan overraske ved at springe langt over en meter. Det handler meget mere om hestens fysik, din egen fysik, genetik, vilje og ikke mindst træning samt teknik for både hest og rytter. Læs mere her om, hvordan du kan forbedre din egen præstation over springet.
Vidste du, at fuldblodshesten Huaso i 1949 sprang imponerende 2,47 meter?
Kilde: Agria
Myte 2: Du skal træne hårdt dagen før et stævne – og efter
FALSK. Både dig og din hest har brug for – mentalt såvel som fysisk – at lade op og også restituere bagefter. Det nytter ikke noget at træne det samme igen og igen. Op til et stævne kan du med fordel have nogle dage i træk, hvor I træner det, I skal kunne til stævnet. Derefter kan I tage nogle dage, hvor I træner lettere.
Variation i træningen er godt for både hestens mentale og fysiske velvære. Det gælder for både hobbyryttere, stævneryttere og alt ind i mellem. I dagene op til stævnet skal hesten gerne holdes i gang, men det skal helst være succesoplevelser og den skal ikke overtrænes. Du ville jo heller ikke selv løbe et helt maraton dagen før et maraton. Ved intens og hård træning (for mennesker såvel som heste) vil der ske en ophobning af mælkesyre i muskler og blod. Det betyder, den aerobe forbrænding (biologiske processer, der kræver ilt) bliver udfordret, og derfor går forbrændingen over i den anaerob forbrænding (forbrænding uden ilt). Det skaber mælkesyren, som er et affaldsprodukt. En stor mængde mælkesyre giver nedsat muskelfunktion. Hvis der enten er store mængder mælkesyre, eller det sker gentagende gange, er der risiko for, at din hest får muskelskader og nyreslag.
Du kender din hest bedst, og derfor ved du også, hvad den kan holde til. Giv den de pauser, du vurderer er nødvendigt, men drop den hårde træning lige op til et stævne.
LÆS OGSÅ: Tre myter der kan begrænse os som ryttere
Efter et stævne, hvor både du og din hest har præsteret, kan en skridttur være rigtig godt givet ud. Gerne ude i naturen, hvis du har mulighed for det. Skridtturen er godt for både musklerne og hestens hoved (og dit hoved).
Myte 3: Jo mere du træner et program, jo bedre bliver din præstation
DELVIST FALSK. Du kan terpe og terpe og terpe, men alligevel kender du nok følelsen af, at et program eller en bane bare ikke sætter sig fast. Hjernen husker ofte bedre, hvis du kobler bevægelse på. Det vil sige, du kan prøve at “ride” programmet eller banen selv. Et andet tip er, at du beder andre teste dig i programmet eller banen. Du kan også købe en tavle, hvor du kan tegne dit program på.
Det vigtigste er, at du ikke holder det inde i dit eget hoved, men får det ud af hovedet og ned i kroppen.
LÆS OGSÅ: Skab dine egne stævneritualer
Myte 4: Pres er den eneste løsning, hvis din hest ikke vil i traileren
DELVIS FALSK. Pres og særligt konstant pres, får ikke nødvendigvis din hest til at gå op i traileren. Det kræver tid og tålmodighed. Konstant pres, såsom et læsereb brugt forkert, kan stresse hesten unødigt, og uanset om den kommer op, så var det nok ikke en fed oplevelse – hverken for hest eller menneske. Line Hummel har skrevet en artikel om netop trailertræning, som du kan læse her.
Hvis du bruger pres, så husk at slippe presset, så snart hesten viser det mindste fremskridt ved opgaven. Du kan læse flere tips til trailertræning her.
Myte 5: Mere udstyr giver bedre præstationer
FALSK. En hest går ikke nødvendigvis bedre af, at vi putter mere udstyr på den. Ekstra udstyr kan være godt, hvis det hjælper hesten, men spørgsmål er, hvornår det gør det? For rytterens vedkommende kan mere udstyr være med til at forfine hjælperne, men det kan omvendt også give mere udstyr, som du skal holde styr på.
Helt overordnet set handler det om grundridning, grundridning og grundridning – og ikke mere udstyr. Ofte kan pengene også være godt givet ud på god undervisning.
Det er vores erfaring her på redaktionen, at mere udstyr ofte bare giver dig flere ting, som du skal bære fra dit skab og ind i stalden, når hesten skal sadles op. Og jo mere udstyr, jo større sandsynlighed er der for, at det kan genere din hest. Så vær helt sikker på at det er tilpasset korrekt, men også at det bliver brugt korrekt.
Myte 6: Stor hest = store mængder foder i krybben
FALSK. Denne kan vi vist godt aflive relativt nemt. Hvert fald når det kommer til krybbefoderet, men grovfoderet er en anden snak. Din hests mængde af mad afhænger langt mere af eksempelvis race, genetik, aktivitetsniveau, sygdomshistorik og lignende.
Derudover har hesten – uanset størrelse – en relativt lille mavesæk. Det gør, at hesten ikke kan fordøje store mængder af krybbefoder på én gang – maksimalt 2,5 kg pr. fodring, som gerne skal fordeles over flere gange om dagen. Hestens mavevæk er nemlig ikke stor, og størstedelen af din hests foder bør være grovfoder af høj kvalitet, som suppleres op med de nødvendige vitaminer og mineraler.
Der er mange penge – og bekymringer – at spare ved at have en nøje tilrettelagt foderplan til netop din hest.
Myte 7: Heste kan kun blive forfangne om sommeren
FALSK. Forfangenhed kan desværre rammet året rundt og alle typer af heste. Der er nemlig mange forskellige årsager til, at en hest bliver forfangen – og det er ikke altid græsset og et højt sukkerindhold. Desuden er det også en myte, som vi kan aflive, at det kun er den overvægtige heste, som kan blive forfangen.
Skyldes det en ubalance i hestens evne til at insulinregulere, er det værd også at være opmærksom på forfangenhed i efteråret og foråret. Her kan sukkerindholdet i græsset nemlig fortsat være højt.
Derudover kan forfangenhed også forårsages af anden sygdom, hvis hesten eksempelvis skal stå stille over længere tid. Dermed kan den aflaste unødigt på det ene ben, og det kan også udløse forfangenhed.
LÆS OGSÅ: 10 tankevækkere om forfangenhed
Myte 8: Det er hesten, som gør alt arbejdet
FALSK. Dressurrytteren Cathrine Laudrup Dufour lagde på et tidspunkt en video op på sin Instagram, som ganske fint viser, hvad der sker, hvis vi bare sidder på hesten. Det er ikke meget, kan vi godt afsløre!
De fleste ryttere kan nok godt skrive under på, at ridning – og ikke mindst staldarbejde – er hårdt arbejde! Ridning giver dig en stærkere coremuskulatur, fordi du hele tiden skal holde dig oprejst og godt balanceret i sadlen. Derudover styrker ridning din koordination, fordi du hele tiden skal bruge mange muskler. Generelt øger ridning din kropsbevidsthed. Og det er også derfor, det bliver brugt som terapiform, både for krop og sind.
Foruden den fysiske del af ridning er der også den mentale del. Hesten får ikke selv lagt hverken foderplan, træningsplan eller bestilt den næste tid til vaccination. Derfor stiller tilværelsen som hesteejer også høje krav til dig som hesteejer, når det kommer til at planlægge og koordinere.
Myte 9: Mange tilskud er altid godt
DELVIS FALSK. Langt de fleste heste kan faktisk klare sig med godt grovfoder, vitaminer og mineraler. Ofte er det vores behov for at passe og pleje vores heste, som gør, at de får lidt ekstra i krybben. Det er der naturligvis intet i vejen med, men det er vigtigt at overveje, om hesten har brug for det. Eller koster det dig bare en masse ekstra penge?
Det er vigtigt at understrege, at hvis din dyrlæge eller lignede har opfordret dig til at give din hest et tilskud, så skal den selvfølgelig have det.
Myte 10: Du skal falde af 100 gange, før du er en god rytter
FALSK. Det er desværre en myte, som har levet i bedste velgående på mange rideskoler. Du bliver derimod en bedre rytter af øvelse, øvelse og øvelse – fra sadlen vel at mærke – og eventuelt god undervisning, som neto sørger for, at du ikke kommer i situationer, hvor du kan falde af. Selv om heste er store dyr, som kan reagere pludseligt, kan du gøre meget for at sikre dig, at du sidder bedre fast i sadlen, hvis der skulle ske noget uventet.
Naturligvis kan det aldrig helt undgåes, at du må ned at smage på sandet. Hvis det sker, kan du her få fire tips til, hvordan du nemmest falder af uden at komme til skade.
I dag bruger vi især ordet myte som synonym for en falsk forestilling. »Det er en myte, at …«, hører vi ofte politikere sige. Denne nye betydning stammer fra en senere tids bedømmelse af fænomenet.
En myte i klassisk betydning er en fortælletype, hvis egenart beror på en billedlig fremstilling af verdens, gudernes og menneskenes tilblivelse, orden og undergang. Læren om en samlet kreds af myter, der foreligger inden for en bestemt kult(ur), kaldes for en mytologi.
Kilde: Litteraturensveje.systime.dk
Kilder
Netdyredoktor: Vinterfodring af heste
Din Flexible Sundhed: Ridning – derfor styrker du din krop ved at ride!
Brogaarden: Træning og restitution
