Vi bruger rigtig meget tid sammen med vores træner. Vi betaler dem i dyre domme for at rette på os, så vi kan blive den bedste udgave af os selv. Men mener de altid præcis hvad de siger? Jo flere timer vi bruger med dem, jo mere lærer vi at forstå, hvad de i virkeligheden mener.

Der er dog nogle talemåder som går igen og igen – og vi har sat os for at “oversætte” til hvad de egentlig betyder.

“Prøv lige igen!”
Du har lige lavet en øvelse, som du synes gik rigtig fint. Selvom din træner ikke siger det var dårligt, ved du udemærket godt, at det kan du godt gøre bedre.

“Hvor meget har du redet siden sidst?”
Bedre forstået som: “Det du laver lige nu, er helt tosset!”

“Godt.. Fint… Ja! SÅDAN!”
Du har virkelig styr på den her øvelse og din træner er glad – rigtig glad.

“Lad os lige tage en skridtpause”
Du føler dig egentlig fit nok til at forsætte, men din træner har muligvis lidt ondt i halsen af at snakke så højt. Og hvis forholdet til din underviser er rigtig godt, har du helt sikkert også prøvet at en undervisningsgang er blevet til en “sladre-time”.

“Kan du høre mig?”
Er det bevidst at du rider nede i den anden ende af banen? Prøver du at undgå mig? Og ja.. Det gør du nok.

“Nej, jeg sagde højre volte”
Hvor svært kan det være? Nu er det tredje gang, du rider den forkerte vej!

“Ret dig op!” 
… Ellers finder jeg sportstapen frem! Åh ja – sportstape kan bruges til mange ting. Blandt andet at holde kropsholdningen flot og rank hvis rytteren har tendens til at falde sammen. Og det er ikke sådan lige til at få af igen. Prøv du, at muge 12 hestebokse klistret ind i sportstape.

“Ej slap nu af, der skete ikke noget. Bliv lige liggende en gang.”
Det styrt der så slemt ud. Bare der nu ikke er sket noget!

“Må jeg låne dit skridttæppe?”
Du kunne godt lige have sagt at vi skulle være i en mega kold ridehal i dag.

“Har du set der er stævne i næste weekend?”
Du ved, at når du hører den sætning, har du gjort det godt her på det sidste. Optur!