Casall Ask og Rolf kåret som verdens bedste

Mandag aften blev Casall Ask hædret som Den bedste hest i verden ved ClassHorseTV Global Awards gallamiddag i Milano. For at fuldende aftenen blev Rolf Göran Bengtsson også udnævnt til Den beste rytter i verden. Et meget stolt øjeblik for hele holdet i Stall Bengtsson & Kristoffersen.

Jeg vil gerne takke ClassHorseTV for nomineringen. Jeg er selvfølgelig meget glad og taknemmelig over at modtage en sådan udnævnelse. Jeg vil også takke alle, der har gjort det muligt for både Casall Ask og mig at stå her i dag. En ekstra tak til Stutteri Ask, Holsteiner Verband og selvfølgelig hele mit hold i Breitenburg. Jeg ville ikke være her uden den støtte – sagde Rolf efter prisuddelingen.

De andre nominerede heste var Ursula XII, Big Star, Chesall Zimequest og Zeremonie mens de andre nominerede ryttere var Nick Skelton, Christian Ahlmann, Daniel Deusser og Eric Lamaze.

Casall Ask har netop opnået en 5. plads i Rolex Grand Slam Grand Prix i Genéve. Casall Ask sprang fantastisk, og var fejlfri i begge runder. Det var Casall Ask sidste optræden i den store indendørs arena i Genève, da han nu har startet sin “good bye tour” på vej til pensionering. 16 heste deltog i omspringningen og Rolf var kun 1,5 sekund langsommere end vinderen Pedro Veniss med Quabri de I’Isle.

Kilde: Stutteri Ask og Noellefloyd.com

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce