Tackl dine udfordringer og få succes

Hestetræning er en lang livsproces, og vi skal gøre vores bedste. Den berømte hestetræner Will Rogers afholdt en lærerig workshop for en propfyldt foredragssal til Hest & Rytter-messen.

Det vigtigste for en hest er tryghed og sikkerhed. Dette mantra gik igen og igen til Dansk Hesteforsikrings workshop med Will Rogers, som blev afviklet under Hest & Rytter ved hingstekåringen i Herning.

Tillid er nøgleordet, og tålmodighed vejen frem. Med energisk energi og masser af publikumsinddragelse afholdt den verdenskendte hestetræner Will Rogers fra Will Rogers Performance Horses en populær workshop lørdag eftermiddag.

Når Will Rogers træner heste, så forsøger han altid at få hesten til at føle sig tryg og sikker. Og så skal du være sikker på, at din hest forstår opgaven. Det er forudsætningerne for det bedste samarbejde mellem hest og rytter. Hestetræning er en lang livsproces, og du kan hele tiden blive bedre.

“Jeg er langt fra perfekt. Der findes ingen perfekte mennesker, men vi skal gøre vores bedste. Hvis du vil være succesfuld, kræver det, at du tackler de udfordringer og de kampe, som du med sikkerhed møder. Lige meget hvor talentfuld hesten er, så er der altid udfordringer. Hvis et mål er svært at nå, så er det fordi det er det værd,” fortalte Will Rogers til det opmærksomme publikum.

Hestetræner for livet
Foredragssalen var proppet, og publikum lyttede interesseret og stillede spørgsmål til den ivrige australier. Den sympatiske hestetræner brænder for vores firbenede venner, som han har arbejdet med livet igennem.

Will Rogers er fra Australien og har opnået bemærkelsesværdige resultater med alle de heste, som han har haft i træning, uanset om det er problemheste, ungheste eller rideheste.

Han er gift med dressurrytter Anna Blomgren, og de senere år har parret afholdt en række meget populære clinics og bl.a. deltaget i Gallashowet 2017 med det populære “stunt”, hvor de piafferer over en kæmpe presenning, som efterfølgende rulles ind over ekvipagen.

Det gratis foredrag af Will Rogers “Vend en negativ reaktion til en positiv – Sådan!” om hestevelfærd var et ud af de tre gratis foredrag, som er sponsoreret af Dansk Hesteforsikring til Hest & Rytter messen ved hingstekåringen.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce