Agria holdmesterskabet i dressur hos Frederikshavn Rideklub (FRK) er igen i år et tilløbsstykke, hvor der som sidste år er hele 36 hold med 144 ekvipager til start. FRK har de sidste mange år lagt hus til mesterskaberne, og er igen klar med et brag af et mesterskabsstævne den 14. – 16. september.

36 ponyhold i kamp og hæder og medaljer
144 ponyekvipager fordelt på 36 hold er klar til at indtage dressurbanerne på FRKs anlæg for at kæmpe om guld, sølv og bronze i Agria DRF-mesterskabet i ponydressur for hold. Mesterskabsstævnet løber fra fredag til søndag, så vi ser frem til mange timers god ridning i det nordjyske.

Om mesterskabet
Mesterskabet afvikles over en kvalifikationsrunde og en finale. Holdene består tre eller fire ekvipager, der rider forskellige programmer, og resultatet fra hver runde beregnes ved sammenlægning af holdekvipagernes tre bedste resultater. Finalen er åben for de placerede hold (min. 6) fra kvalifikationsrunden, og mesterskabet afgøres ved sammenlægning af holdenes resultater fra både kvalifikations- og finaleklassen. Se det komplette reglement fra side 53 i Dressurreglementet hos Dansk Ride Forbund.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.